Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9

 

Amos’ Bog

Forfatter og datering: Amos var fårehyrde fra Tekoa, en lille by 10 km syd for Betlehem i Juda. Han forkyndte sit budskab ca. 780-750 f.Kr., kort tid før Hoseas, Esajas og Mika. Selv om han kom fra det sydlige rige, Juda, angik hans profetier især det nordlige rige, Israel, der havde sit religiøse centrum i Betel.

Historisk baggrund: På Amos’ tid oplevede Israel en periode med økonomisk fremgang og militære sejre som forudsagt 40 år tidligere af profeten Elisa (se 2.Kong.13,17-19). Også profeten Jonas havde få år tidligere forudsagt, at landet ville opleve militær fremgang (se 2.Kong.14,25). Men under fremgangen forfaldt folk til overdreven selvtillid. Den religiøse og moralske korruption voksede. De blev ved med at dyrke afguderne, og derfor varede det ikke længe, før Gud måtte sende dem i landflygtighed. Israel blev erobret af Assyrien i 722-721 f.Kr.

Indhold og budskab: Amos forkynder dom over dem, som undertrykker de fattige og svage, over deres stolthed og overdrevne tro på sig selv, og over al deres afgudsdyrkelse. Dog er der samtidig et budskab om håb og genoprettelse for den minoritet, der tager afstand fra ondskaben og vender tilbage til Gud.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.