Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 1 Pet

 

Peters Første Brev

Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Peter ca. 65 e.Kr., sandsynligvis i Rom, hvor Peter et par år senere (67 eller 68) led martyrdøden under kejser Nero. Brevet indeholder en del svære græske ord, så man formoder, at det er Silas, som har nedskrevet brevet på græsk og været med til at formulere ordlyden (se 5,12). Brevet er hebraisk i sin struktur, og mange af tankerne i brevet har paralleller til Jakobs brev og passer med jødekristen tankegang. Men nogle af formuleringerne på græsk er dog inspireret af Paulus, som Silas arbejdede sammen med i nogle år.

Indhold og budskab: Peter henvender sig til de forfulgte kristne, der boede rundt om i Lilleasien, og han tænker især på de jødekristne, som har måttet flygte fra deres hjemland. Han opmuntrer dem til at holde fast ved troen på Jesus Kristus, selvom de måske fristes til at opgive troen for at undgå forfølgelse. Med Jesus som eksempel påviser Peter, at prøvelser hører med til det kristne liv, og at den kristne menighed nu er Guds udvalgte folk, hvor alle er »præster«, der i tro og lydighed kan glæde sig midt i lidelsen.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.