Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14

 

Herren anklager Israel

1Israelitter, hør, hvad Herren har at sige. Han fører sag imod jer, for der er hverken sandhed, troskab eller kendskab til Gud i jeres land. 2I sværger og lyver, myrder, stjæler og er utro. Overalt er der vold, det ene mord følger det andet. 3Landet lider, og livet sygner hen. Dyr, fugle og fisk går til grunde.

Anklagen mod præsteskabet

4»Det er præsterne, der bærer den største skyld,« siger Herren. »Lad være med at skyde skylden på alle andre, for hvordan kan folket være bedre end deres præster? 5I svigter både dag og nat, og det samme gør profeterne. I har ødelagt jeres eget folk. 6Mit folk går til grunde, fordi de ikke anerkender mig som deres Gud, og det er jeres skyld, præster! I nægter at anerkende mig, derfor nægter jeg også at anerkende jer som mine præster. Og fordi I har glemt at følge mine befalinger, vil jeg også glemme at velsigne jeres efterkommere. 7Jo flere præster der er, desto mere gør I oprør imod mig. I foretrækker de afskyelige afguder frem for min herlighed. 8I lever af mit folks syndofre og håber derfor, at de vil synde noget mere. 9Derfor må jeg straffe både præsterne og folket for deres onde handlinger. 10Selv om I spiser af syndofrene, vil I aldrig blive mætte. I dyrker frugtbarhedsgudinderne, men får ikke flere børn af den grund. Mit folk har forladt mig og vendt sig til afguderne.

Anklagen mod afgudsdyrkelse og religiøs prostitution

11Vin fordrejer folks forstand. 12Tænk, de rådspørger en afgud af træ! De søger svar fra en kæp! Afgudsdyrkelsens ånd har ført dem på afveje. De er utro over for deres Gud. 13De ofrer til afguder på hver en høj og brænder røgelse i den behagelige skygge fra store træer. Jeres døtre deltager i den religiøse prostitution, og jeres svigerdøtre begår ægteskabsbrud. 14Men skal jeg straffe dem? Det er jo mændene, der forlanger prostitution i forbindelse med deres afgudsofre. Ja, et folk uden forstand ender i forfald.

Advarsel til Juda om ikke at blive revet med

15Det er slemt nok, at I er mig utro, israelitter. Lad være at drage Juda med ind i det. Gå ikke til Gilgal eller til Betel, Ondskabens Hus. Lad være med at sværge ved den levende Gud. 16Israel er oprørsk som en egenrådig kvie, men snart sender jeg den på græs som et lam på en vidtstrakt mark.17Israels folk har knyttet sig til afguderne. Hold jer fra dem! 18De drikker sig fulde og finder en skøge. De elsker deres skamløshed. 19De er fanget ind af en forførende ånd, og deres afgudsofre bringer dem kun skam.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.