Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8

 

Jerusalems unge piger:

1»Du smukkeste blandt kvinder, sig os,

hvor din elskede er gået hen,

så vi kan hjælpe dig med at finde ham!«

Den unge pige:

2»Min elskede er gået ned i sin have til bedene med krydderurter.

Der plukker han liljer, mens han nyder dens skønhed.

3Min elskede er min, og jeg er hans.

Han græsser som en gazelle mellem liljer.«

Femte sang – De nygiftes glæde over hinanden

Den unge mand:

4»Min elskede, du er yndig som landskabet ved Tirtza,

henrivende som Jerusalem,

imponerende som stjernehæren på himlens bue.

5Se ikke så direkte på mig,

for dine øjnes skønhed overvælder mig.

Dit hår bølger nedad som en flok sorte geder

på en bakkeskråning i Gilead.

6Dine tænder er hvide som en nyvasket fåreflok;

hver har sin tvilling, ingen står alene.

7Dine kinder bag sløret er røde som to halve granatæbler.

8Om jeg så havde tres dronninger og firs medhustruer

foruden utallige tjenestepiger,

9ville du overgå dem alle i skønhed, min due –

du er fuldkommen!

Du er din mors eneste datter,

du er hendes yndling,

og hun har kun godt at sige om dig.

Byens piger priser din skønhed, når de ser dig,

dronninger og medhustruer lovpriser din charme og ynde.

10‘Hvem er skøn som morgenrøden,’ spørger de,

‘smuk som månen, strålende som solen,

og imponerende som stjernehæren på himlens bue?’

11Jeg gik ned gennem nøddehegnet for at finde blomster i dalen,

for at se, om der var nye skud på vinrankerne

og blomsterknopper på granatæbletræerne.

12Jeg var ude af mig selv af kærlighed.

Giv mig dér din dejlige ‘myrra’, du fyrstedatter.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.