Indledning / 1 / 2 / 3 / 4

 

1Kære venner, jeg elsker jer og længes efter jer, I som er min glæde og sejrskrans. Hold fast ved Herren, sådan som jeg har undervist jer om.

En specifik formaning til enighed

2Jeg opfordrer alvorligt Euodia og Syntyke til med Herrens hjælp at nå til enighed! 3Og jeg beder dig, min trofaste kollega, om at hjælpe disse to kvinder, der så tappert har stridt sammen med mig i forkyndelsen af det gode budskab sammen med Clemens og de øvrige medarbejdere, hvis navne er indskrevet i livets bog.

Forskellige formaninger

4Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade! 5Lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær.6Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. 7Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.

8Desuden opfordrer jeg jer, kære venner, til at fokusere jeres tanker på det, der er sandt og ædelt, ret og rent, det man værdsætter og taler godt om, ja alt, hvad der udmærker sig og er værd at rose. 9Lev efter det forbillede, I har i mig, og den undervisning, I har modtaget fra mig. Så vil fredens Gud være med jer.

Paulus takker for den gave, Epafroditus kom med

10Jeg priser Herren og er inderlig taknemmelig for, at jeres omsorg for mig er blomstret op igen, og for den gave, I har sendt mig. Jeg ved godt, at I hele tiden har ønsket at hjælpe mig, men at I ikke havde mulighed for det. 11Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har. 12Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel. 13Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig. 14Men det var smukt af jer at hjælpe mig i min vanskelige situation.

15I ved, at dengang jeg kom til jer med budskabet om Kristus og så siden rejste videre og forlod Makedonien, var I, kære filippere, den eneste menighed, der støttede mig økonomisk. 16Selv da jeg var i Thessaloniki, sendte I mig indtil flere gange, hvad jeg havde brug for. 17For mig er det ikke selve gaven, der er det vigtigste, men den stadigt voksende belønning, I kan se frem til at få engang.

18Jeg takker for den rundhåndede gave, Epafroditus kom med fra jer, og nu har jeg rigeligt. Det var som en offergave fra jer med en liflig duft, som Gud har glædet sig over. 19Og min Gud vil af sin herlige rigdom gennem Jesus Kristus give jer alt, hvad I har brug for. 20Lovet være Gud, vores Far, i al evighed! Amen.

Afsluttende hilsener

21Hils alle, som tilhører Jesus Kristus. Lederne her sender jer også deres hilsener. 22Jeg skal også hilse fra alle de andre kristne her, og især fra dem, der er i kejserens tjeneste. 23Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd.

2 kommentare “Filipperne – Kapitel 4”

  1. mollerik

    12 Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel.
    13 Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig.

  2. mollerik

    Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade! Lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.