Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48

 

En klagesang over Egypten

1Herren sagde til mig: 2-3»Du menneske, profetér og sig:

 

Råb af rædsel, for tiden er kommet,

dagen, hvor Guds dom bliver virkeliggjort.

Herren er klar til at gribe ind.

Det bliver en sort dag for folkeslagene.

4Sværdet rammer Egypten,

Kush skælver af skræk.

Egyptens soldater falder i kampen,

landets rigdomme bliver røvet,

dets fæstninger jævnet med jorden.

 

5Denne dom gælder også Egyptens lejesoldater, hvad enten de kommer fra Kush, Libyen, Lydien eller andre lande. De skal alle falde i krig, 6for Gud Herren siger: Alle Egyptens allierede skal falde og udryddes sammen med Egyptens egen hær, landets stolthed. Krigen skal rase fra Migdol i nord til Aswan i syd, siger Gud Herren. 7Landet bliver lagt øde som så mange andre, dets byer jævnes med jorden som de andre ødelagte byer. 8Når jeg sætter ild til Egyptens land og uskadeliggør dets forbundsfæller, vil de indse, at jeg er Herren. 9Nyheden bliver bragt med skib til de selvsikre kushitter, som vil ryste af skræk, når de hører, hvordan jeg straffer Egypten.

10Hør hvad Herren siger:

 

Ved kong Nebukadnezar af Babylon

vil jeg gøre en ende på Egypten.

11Hans grusomme og berygtede hær

skal ødelægge Egyptens land.

De skal nedsable landets soldater,

så der er bunker af lig overalt.

12Jeg udtørrer Nilens vandstrømme,

giver landet i onde menneskers vold.

Jeg jævner Egypten med jorden

ved hjælp af et folk fra det fjerne, siger Herren.

13Jeg knuser egypternes afgudsbilleder

og smadrer afguderne i Memfis.

Jeg udrydder alle Egyptens herskere,

så der bliver kaos og rædsel i landet.

14Jeg ødelægger Patros,

sætter ild til Zoan og straffer No.

15Min vrede skal ramme Sin, egypternes stærke fort.

Nos befolkning udrydder jeg.

16Jeg sætter ild til hele Egypten,

så Sin skælver af skræk.

Nos mure gennembrydes,

Memfis angribes ved højlys dag.

17Unge krigere fra Heliopolis og Bubastis falder for sværdet,

indbyggerne føres bort som slaver.

18Når jeg knækker Egyptens magt

og gør ende på landets stolthed,

ser det sort ud for Takpankes.

Store røgskyer indhyller byen,

mens indbyggerne føres i eksil.

19Jeg straffer Egypten eftertrykkeligt,

så de kan indse, at jeg er Herren.«

 

20På den syvende dag i den første måned i det 11. år af vores eksil sagde Herren til mig:

 

21»Du menneske, jeg har brækket egypterkongens arm,

og den skal ikke behandles eller forbindes,

så den igen bliver stærk og kan løfte sværdet.

22For Herren siger om egypterkongen:

Jeg vil brække begge hans arme,

både den raske og den, som allerede er skadet.

Sværdet falder ud af hans hænder.

23Jeg sender egypterne i eksil

og spreder dem blandt folkeslagene.

24Jeg styrker kongen af Babyloniens arme

og lægger mit sværd i hans hånd.

Men egypterkongens arme brækker jeg,

så han stønner som en døende foran den babyloniske konge.

25Jeg lægger mit sværd i Babyloniens konges hånd,

og han svinger det over Egyptens land.

Når jeg giver babylonierne sejr over egypterne,

vil de indse, at jeg er Herren.

26Jeg sender egypterne i eksil

og spreder dem blandt folkeslagene.

Da vil de indse, at jeg er Herren.«

 

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.