Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48

 

En sørgesang om Israels konger

1Herren sagde til mig, at jeg skulle synge følgende sørgesang over Israels konger:

 

2»Jeres mor var en storslået løvinde.

Hendes unger voksede op iblandt løver.

3En af dem blev en vældig stærk ungløve,

som lærte at jage og æde mennesker.

4Da samlede folkeslagene deres jægere

og gravede en fælde for den.

Den blev fanget og ført til Egypten.

5Moderen ventede på at få sin unge tilbage,

men til sidst opgav hun håbet.

Så trænede hun en anden unge.

6Han blev løveflokkens leder,

lærte at jage og æde mennesker.

7Han angreb og ødelagde nabolandenes byer,

folkene rystede af skræk ved hans brøl.

8Men de samlede deres hære

og omringede ham fra alle sider.

De satte fælde for ham,

og han blev fanget i nettet,

9sat i bur og ført bort til Babylon.

Der blev han bevogtet,

aldrig mere hørtes hans brøl

i Israels bjergland.

 

10Jeres mor var en frodig vinstok,

plantet, hvor der var rigeligt med vand.

11Dens grene voksede sig store og stærke,

og nogle af dem blev til sceptre.

Den knejsede højt og nåede til skyerne.

Dens storhed kunne ses på lang afstand.

12Men den blev rykket op med rode

og smidt på jorden i vrede.

Østenvinden udtørrede dens frugter,

grenene visnede og blev fortæret af ild.

13Vinstokken endte i ørkenen,

hvor jorden er tør og tørstig.

14Ilden kom fra dens egen stamme

og fortærede både grene og frugt.

Der er ingen stolte grene tilbage,

der kunne blive til et scepter.«

Dette er og bliver en sørgesang.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.