Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66

 

Fremtidige assyriske angreb

1Derpå sagde Herren til mig: »Tag en stor tavle og skriv med tydelig skrift navnet: Maher-Shalal Hash-Baz.2Gør det med to pålidelige mænd som vidner: Urija, som er præst, og Zekarja, Jeberekjas søn.«

3Derefter gik jeg ind til min hustru, og hun blev gravid og fødte en søn. Da sagde Herren til mig: »Kald ham Maher-Shalal Hash-Baz, 4for endnu inden drengen har lært at sige ‘mor’ eller ‘far’, vil assyrerkongen plyndre Damaskus’ rigdomme og røve Samarias skatte.«

5Herren talte igen til mig: 6»Fordi mit folk har forkastet Shiloas friske vand og foretrækker Arams kong Retzin og Israels kong Peka, 7vil jeg sende en mægtig oversvømmelse fra Eufratfloden imod dem: Assyrerkongen og hans mægtige hære vil oversvømme landet. Floden vil gå over sine bredder, 8skylle ind over Judas land og nå helt frem til hovedstaden. Hele ‘Immanuel’s land vil bliver angrebet af fjenden.«

9Gør blot klar til krig, I folkeslag, men I kan ikke stå jer imod Herren! Hør efter, I fjerne lande. Gør bare alt, hvad I kan. I vil dog blive slået engang. 10Hold blot krigsråd og indgå alliancer. Det nytter intet, for Gud er med os.

Om at have tillid til Gud

11Herren opfordrede mig kraftigt til at stå fast og ikke følge flertallet. Henvendt til os, der fulgte ham, sagde han: 12»I skal ikke kalde noget for en sammensværgelse, bare fordi andre gør det. Bliv ikke grebet af panik som flertallet. 13Det er mig, I skal respektere, frygte og ære, for jeg er Herren, den Almægtige. 14Jeg er som en helligdom og et tilflugtssted, men også som en anstødssten, som både Israel og Juda vil snuble over, en fælde, som Jerusalems indbyggere vil blive fanget i. 15Mange vil snuble og falde over den. 16Skriv det ned, som jeg har sagt, og sæt segl på bogrullen, så de, der følger mig, kan holde fast ved mit ord.«

17Jeg har forventning til, at Herren griber ind, selv når han vender ryggen til Israels folk. Jeg sætter al min lid til ham. 18Her er jeg sammen med de børn, som Herren gav mig. Vi er som tegn for Israels folk fra Herren, den Almægtige, som bor på Zions bjerg.

19Måske vil nogle sige til jer: »Prøv at spørge de clairvoyante til råds, dem der mumler og hvisker. Skal man ikke søge råd hos sine guder og adspørge de døde angående de levende, 20så man kan få vejledning og hjælp?« Men de, der siger sådan, famler i mørket. 21De kommer til at vandre modløse og sultne gennem landet. Hungersnøden vil gøre dem bitre, så de forbander både kongen og Gud. 22Hvad enten de spejder mod det høje eller ser sig omkring på jorden, er der kun modgang og håbløst mørke omkring dem.

Messiashåbet

 

23Men mørket skal ikke ruge for altid

over det land, som tynges af trængsler.

Herren har ydmyget Zebulon

og bragt skam over Naftalis land.

Men engang vil vejen til havet igen få ære,

og landet øst for Jordanfloden,

de fremmede folkeslags Galilæa.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.