Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66

 

Herrens løfte om frelse

1Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige og genoprette dem, hvis hjerte er knust. Jeg skal forkynde frihed for de fangne og løse de bundnes bånd.2Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham, men han vil også straffe de ulydige. Han vil trøste dem, der sørger. 3Ja alle, som sørger i Zion, vil han give festdragt i stedet for sæk og aske, glæde i stedet for sorg, lovsang i stedet for tungsind. De skal kaldes de retfærdige egetræer, og de skal stå som vidnesbyrd om Herrens herlighed.

Byen og landet skal genopbygges

4De hjemvendte skal bygge på ældgamle ruiner og genopbygge de ødelagte fortidsbyer, der har ligget forladt i mange generationer. 5Fremmede skal vogte jeres får, pløje jeres marker og passe jeres vinmarker. 6I skal kaldes Herrens præster og Guds tjenere, og I skal nyde nationernes rige ressourcer. 7I stedet for den store vanære, I før var genstand for, skal I nu opleve stor fremgang og evig glæde.

Den kommende frelse og herlighed

8Herren siger: »Jeg elsker retfærdighed, og jeg hader røveri og forurettelse. Jeg vil give mit folk fuld erstatning og slutte en evig pagt med dem. 9Deres efterkommere skal blive kendt blandt folkeslagene, og alle, som ser dem, skal blive klar over, at Herren velsigner sit folk.«

10Jeg vil glæde mig over Herren, juble over min Gud, for han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe. Jeg er som en brudgom i bryllupstøj, som en brud, der er smykket til bryllup. 11Som frøene spirer frem af jorden, vil Gud Herren lade retfærdighed og lovsang vokse frem for alles øjne.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.