Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66

 

Løfte om de landflygtiges hjemvenden

1»Trøst mit folk,« siger jeres Gud. 2»Tal opmuntrende ord til Jerusalems folk! Fortæl dem, at deres lidelser er forbi, og at deres syndeskyld er betalt, for de har afsonet den fulde straf for deres synder.«

3Der lyder en stemme i ødemarken: »Ban vej for Herren! Gør vejen gennem ørkenen klar til vores Gud!«

4Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud. De krogede veje skal rettes ud, og de ujævne stier glattes. 5Herrens herlighed skal åbenbares, og alle skal se Guds frelse. Herren selv har talt!

6En stemme sagde: »Råb det ud!« »Hvad skal jeg råbe?« spurgte jeg. »Du skal råbe: Ethvert menneske er som græs, dets trofasthed kortvarig som en kornblomst. 7Græsset visner, og blomsten falmer ved Herrens åndepust.« Ja, mit folk er som græs. 8Græsset visner, og blomsten falmer, men Guds ord varer til evig tid.

9Du, som bringer bud, gå op på bjergets top og råb så højt, at hele Jerusalem kan høre det. Råb frimodigt til alle Judas byer: »Jeres Gud er på vej!«

10Ja, Gud Herren kommer med vældig magt, han hersker med umådelig styrke. Se, han kommer med sit befriede folk. 11Som en hyrde fører han sin hjord. Han samler sine lam og bærer dem i favnen, mens han nænsomt leder moderfårene af sted.

Guds storhed

12Hvem andre end Herren kan holde havet i sin hule hånd eller måle himmelhvælvingen mellem sine udspændte fingre? Hvem andre kan samle jordens støv i sine hænder eller veje bjergene på sin vægt? 13Er der nogen, som kan vejlede Herrens ånd? Hvem kan være hans rådgiver? 14Har Herren spurgt nogen til råds for at forstå, hvad retfærdighed er? Er der nogen, som har lært ham visdom? 15Alle jordens folk er for ham som en dråbe i havet, som støvfnug på en vægtskål. Han løfter kystlandene op, som vejede de intet. 16Alle Libanons skove kunne ikke give brænde nok og alle landets dyr ville ikke være tilstrækkelige til et brændoffer, der var passende for ham. 17Alverdens nationer er ubetydelige sammenlignet med hans storhed.

18Hvem vil I sammenligne Gud med? Hvordan vil I beskrive ham? 19Kan han repræsenteres af et gudebillede støbt i en form, belagt med guld og med sølvkæder om halsen? 20Kan man lave en husgud af træ, der aldrig rådner? Kan en dygtig træskærer lave den, så den ikke kan vælte?

21Ved I ikke, hvem Gud er? Har I ikke forstået det? Har det ikke kunnet ses fra verdens skabelse? 22Herren troner højt over himmel og jord. I hans øjne er menneskene små som myrer. Han udspændte himmelhvælvingen som en baldakin, universet satte han op som et telt. 23Han gør jordens stormænd og herskere til intet. 24De er som planter, der knap når at slå rod og vokse op, før han ånder på dem, så deres livsværk visner, og de fejes bort af vinden.

25»Hvem vil I sammenligne mig med?« spørger den hellige Gud. »Hvem er min ligemand?«

26Se op mod himlen! Hvem skabte stjernerne? Som en hærfører, der mønstrer sin hær, holder Herren styr på stjernernes tal. Han kender alle deres navne. Ikke en eneste mangler. Så stor er hans magt.

27Israel, hvordan kan du sige, at Herren har glemt dig og ikke ænser dine lidelser? 28Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. 29Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. 30Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse. 31Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede.

En kommentar om “Esajas – Kapitel 40”

  1. mollerik

    29-31: Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke.
    Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse.
    Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer.
    De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.