Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66

 

En lovsang til Herren

 

1Almægtige Gud, du er min Gud.

Jeg vil synge din pris og ære dit navn.

Underfulde ting har du gjort,

udført dine planer fra fortids dage.

2Byer har du lagt i ruiner,

jævnet fæstningsværker med jorden.

Fjendens paladser er sunket i grus

for aldrig mere at genopbygges.

3Mægtige nationer skal lovprise dig,

ondskabens byer skal ryste af skræk,

4for du frelser dem, som stoler på dig,

du hjælper de svage i deres nød.

Du giver dem læ for stormen og skygge for heden,

du værner dem mod den ondskab og vold,

der pisker imod dem som regn mod en mur.

5Som kølende skyer i ørkenens hede

dæmper du voldsmænds voldsomme vrede.

 

En fest for alverdens folk

6På Zions bjerg vil Herren holde fest for alverdens folkeslag, et gilde med lækre retter og udsøgte vine. 7Til den tid vil han fjerne det tæppe af frygt, som indhyller alle folkeslag, 8for han vil tilintetgøre døden for evigt. Gud Herren vil tørre tårerne bort fra hver kind og fjerne spotten mod sit folk overalt på jorden. Det er Herren, der har talt.

9Da skal hele folket udbryde: »Han er vores Gud! Vi satte vores lid til ham og han frelste os. Han er den Herre, som vi ventede på med længsel. Lad os juble og glæde os, fordi han har frelst os.«

10Herrens velsignelse hviler over Zions bjerg, men moabitterne bliver trampet ned som halm i en mødding. 11De kæmper for at holde sig oven vande, men trods deres dygtighed ydmyger Herren dem for deres stoltheds og indbildskheds skyld. 12Deres tårnhøje mure nedbryder han, så de synker i grus og bliver til støv.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.