Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21

 

Samsons hævn over filistrene

1Senere gik Samson ned for at besøge den pige, der trods alt var hans brud. Det var under hvedehøsten, og han havde et gedekid med. »Lad mig få lov at gå ind til min kone i hendes kammer,« sagde han. Men pigens far satte sig imod det.

2»Jeg troede ikke, du brød dig om hende,« forklarede han. »Derfor gav jeg hende til den mand, der var forlover ved brylluppet. Men hendes lillesøster er endnu smukkere. Tag dog hende til kone i stedet for.«

3Samson var rasende. »Denne gang er det ikke min skyld, at det kommer til at gå ud over filistrene!« snerrede han. 4Så gik han ud og fangede 300 ræve, bandt halerne sammen på dem to og to og fastgjorde en fakkel midt imellem. 5Efter at have sat ild til faklerne, slap han rævene løs i filistrenes marker, så både det uhøstede korn, de stablede neg, vinrankerne og oliventræerne gik op i lys lue.

6»Hvem har gjort det?« spurgte filistrene. »Samson,« lød svaret. »Det er hans hævn over, at hans svigerfar fra Timna bortgiftede hans kone til forloveren.« Så gik filistrene hen og brændte huset ned, så både pigen og hendes far indebrændte. 7Det fik Samson til at udbryde: »Fordi I har gjort sådan en udåd, vil jeg hævne mig på jer.« 8I blindt raseri gik han løs på dem og slog mange af dem ihjel, hvorefter han flygtede til en klippehule ved Etam.

9Filistrene svarede igen ved at sende en stor styrke ind i Juda, hvor de spredte sig og slog lejr i omegnen af Lehi. 10»Hvorfor angriber I os?« spurgte judæerne. Filistrene svarede: »Fordi vi vil fange Samson og tage hævn over ham!« 11Så sendte judæerne 3000 mænd af sted til klippehulen ved Etam for at hente Samson. »Hvorfor har du bragt os i den her ulykkelige situation?« spurgte de Samson. »Er du ikke klar over, at filistrene har magten i landet?« »Jeg har kun gjort gengæld for det, de gjorde imod mig,« lød Samsons svar.

12Judæerne fortsatte: »Vi er kommet for at tage dig til fange og udlevere dig til filistrene!« »Lad gå,« svarede Samson, »bare I lover mig, at I ikke vil slå mig ihjel.« 13»Vi binder dig bare og overgiver dig til filistrene,« sagde de. »Vi slår dig ikke ihjel.«

Så bandt de ham omkring håndled og overarme med to nye reb og førte ham bort. 14Da de nåede frem til Lehi, blev filistrene ellevilde af begejstring, men i det samme kom Herrens Ånd over Samson og gav ham styrke, så han sprængte både rebet om overkroppen og det reb, hans håndled var bundet med. 15Samson tog derpå en æselkæbe, der lå på jorden, og slog 1000 filistre ihjel med den. 16Derefter udbrød han:

 

Med en æselkæbe har jeg dræbt bunker af »æsler«.

Med en æselkæbe slog jeg 1000 mand ned.

 

17Så kastede han æselkæben fra sig. Derfor kaldte man stedet for »Kæbehøjen«.

18Bagefter var Samson så udmattet af tørst, at han råbte til Herren: »I dag har du givet sejr til Israel ved min hånd! Skal jeg nu dø af tørst og falde i hænderne på de her ugudelige filistre?« 19Da lod Herren vand strømme frem fra et hul i jorden, så Samson kunne drikke og komme til kræfter igen. Kilden kaldte man »Råbets Kilde«, og den findes den dag i dag i Lehi.

20De næste 20 år var Samson Israels befrier, men filistrene havde stadig magten i landet.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.