Indledning til Nehemias

Indledning til Nehemias

Nehemias
Forfatter og datering: Bogen er skrevet af Nehemias kort tid efter Ezras Bog (ca. år 430 f.Kr.). Historisk baggrund: Nehemias var en af de landflygtige judæere, som arbejdede ved hoffet hos perserkongen Artaxerxes. Da han blev klar over den ynkelige tilstand, Jerusalem stadig befandt sig i, fik han tilladelse af Artaxerxes til at vende hjem og genopbygge byen. Han ankom til Jerusalem i foråret 445 f.Kr., 13 år efter Ezra. De følgende 13 år fuldførte han den opgave, Ezra havde påbegyndt, hvorefter han vendte tilbage til sit arbejde ved perserkongens hof. Efter at Nehemias havde forladt Jerusalem, opstod der problemer, og der herskede korruption og åndeligt forfald i Israels land. På det tidspunkt begyndte profeten Malakias at opfordre judæerne til at vende tilbage til Herren, deres Gud. To år senere rejste Nehemias igen til Jerusalem og fik gennemført en række reformer. Indhold: Bogen kan inddeles i følgende afsnit: 1. Nehemias' ankomst og evaluering af Jerusalems tilstand (kap. 1-2) 2. Restaurering af bymuren (kap. 3-7) 3. Folket erkender deres synd, og Toraen bliver læst op under ledelse af Ezra (kap. 8-10) 4. Registre over de hjemvendte, murens indvielse og Nehemias' religiøse reformer (kap. 11-13) Budskab: Bogen viser, hvor stædigt og korrupt Guds folk var til trods for den smertelige straf, de havde erfaret som slaver i eksilet. Samtidig viser den Guds trofasthed og retfærdighed, og hans villighed til at hjælpe sit folk, når de erkender deres troløshed og beder om hjælp.
Indledning til Klagesangene

Indledning til Klagesangene

Klagesangene
Historisk baggrund: Klagesangene er sørgesange over Jerusalems ødelæggelse - skrevet af et øjenvidne, sandsynligvis profeten Jeremias, kort efter at byen i 586 f.Kr. blev indtaget af babylonierne og jævnet med jorden. Den babyloniske hær belejrede byen i halvandet år, så der blev en enorm hungersnød i byen. De nærmere omstændigheder er beskrevet i 2.Kong.25, 2.Krøn.36, Jer.39 og 52. Ikke alene blev det prægtige Salomons tempel fuldstændig ødelagt, men størstedelen af befolkningen blev ført i eksil som slaver. I vilkårlig rækkefølge beskriver profeten katastrofen i al dens gru til skræk og advarsel for kommende generationer: Ulydighed imod Gud får skæbnesvangre konsekvenser. Hvert år på en bestemt dato sørger jøderne over templets ødelæggelse og læser blandt andet Klagesangene. Allerede 900 år før Jeremias' tid havde Moses advaret Israels folk om, at en katastrofe var uundgåelig, hvis de var ulydige mod Gud (se 5.Mos. kap. 28). Indhold og budskab: Bogen er kunstfærdig poesi på hebraisk, idet fire af de fem klagesange er alfabetiske, dvs. at hvert af de 22 vers i sangen begynder med et af de 22 hebraiske bogstaver i alfabetisk rækkefølge. De to første sange har tre linier i hvert vers. Den tredje sang har egentlig også tre linier i hvert vers, men da de tre linier alle begynder med samme bogstav er de traditionelt splittet op i tre vers, så der i alt bliver 3 gange 22 vers i den sang. Den fjerde sang har kun to linier i hvert vers, mens den femte har en linie i hvert vers og ikke er alfabetisk. Oversættelsen er tilsvarende alfabetisk uden at gøre brug af de udanske bogstaver c, q, w, x og z. Bogen er en anskuelsesundervisning om Guds vrede og dom over folkets synd. Men midt i fortvivlelsen er der alligevel håb. Gud er trofast, og hvis mennesker erkender deres synd og beder Gud om tilgivelse og hjælp, vil han altid svare. De mest kendte vers fra Klagesangene er kap 3,22-23: »Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op. Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen.«
Indledning til Nahum

Indledning til Nahum

Nahum
Historisk baggrund: I 722-721 f.Kr. ødelagde assyrerne med utrolig grusomhed Samaria. Nogle år senere forudsagde profeten Nahum Guds dom over Assyriens hovedstad, Nineve. Byen blev så ødelagt, at man i næsten 2500 år ikke vidste, hvor den havde ligget. Man har nu fundet ruinerne ved Tigrisfloden over for Mosul i det nordlige Irak. Nahum kom oprindelig fra en lille by, Elkosh i Galilæa, men er sandsynligvis flygtet til Juda i forbindelse med Nordrigets undergang. Han profeterede efter Esajas, men før Jeremias, i midten af det 7. årh. f.Kr. Navnet Nahum betyder trøst og svarer til, at Nineves fald blev til trøst og opmuntring for Judas folk. Nahums profetiske ord gik i opfyldelse i år 612 f.Kr., da babylonierne og mederne indtog Nineve. Det var ca. 150 år efter, at Jonas' budskab havde reddet byen fra undergang. Assyrerne var berygtet for deres grusomhed over for indbyggerne i de byer, de erobrede. Indhold og budskab: Nahums Bog er en domsprofeti over Nineve på grund af byens grusomhed og mange synder. Samtidig er den en advarsel om, at Gud må straffe enhver form for ondskab, mens han beskytter og hjælper dem, der adlyder ham og beder om hjælp.
Indledning til 2. Johannes

Indledning til 2. Johannes

2. Johannes
Forfatter, datering og baggrund: (Se indledningen til Johannes' Første Brev.) Indhold og budskab: Brevet er skrevet til en bestemt menighed, men vi ved ikke hvilken, da Johannes bruger kodesprog for at undgå at afsløre menighedens identitet. De kristne blev ofte forfulgt og mødtes i al hemmelighed. Menigheden kaldes »den udvalgte frue« og menighedens medlemmer »fruens børn«. Søstermenigheden, som Johannes opholder sig i, kaldes »fruens søster«. Johannes røber heller ikke sin egen identitet, men kalder sig »den gamle mand«. Han opmuntrer læserne til at være lydige mod det kærlighedsbud, som Jesus demonstrerede og forkyndte, og som de har kendt lige fra den første gang, de hørte budskabet om Jesus. Samtidig opfordrer han dem til at have sund dømmekraft, så de kan skelne den sande lære fra den falske. Ved at støtte falsk lære gør man sig nemlig medansvarlig i kætteri.
Indledning til Zakarias

Indledning til Zakarias

Zakarias
Forfatter og datering: Zakarias var sammen med profeten Haggaj blandt de 50.000 eksiljøder i Babylonien, som Kyros den Store i 538 f.Kr. sendte tilbage til Jerusalem med besked om at genopbygge Herrens tempel. Zakarias' profetiske tjeneste, som begyndte i efteråret 520 f.Kr., sigtede især på at inspirere folket til større åndelighed og at motivere dem til at færdiggøre tempelbygningen. Takket være opmuntringen fra både Haggaj og Zakarias blev templet færdigt år 516 f.Kr. under ledelse af den politiske leder, Zerubbabel, og ypperstepræsten Josva. Indhold og budskab: Zakarias' opgave er at åbenbare Guds plan for sit folks fremtid, en plan, som forudsætter deres omvendelse og samarbejdsvilje samt templets færdiggørelse (kap. 8,9-17). Zakarias' bog består af otte profetiske syner efterfulgt af en række udaterede, senere budskaber og indeholder en lang række specifikke Kristus-profetier (f.eks. kap. 3,8-10; 6,12-13; 9,9-10; 10,4; 11,12-13; 13,7; 14,4). Bogen ender med en profetisk beskrivelse af Jesu genkomst og Guds endelige dom over verden.
Indledning til Jonas

Indledning til Jonas

Jonas
Forfatter og datering: Jonas kom fra Gat-Hefer lidt nord for Nazaret (se 2.Kong.14,25) og levede i det 8. årh. f.Kr., samtidig med Amos. Indhold: Jonas blev kaldet af Gud til at forkynde dom over Israels ærkefjende, det mægtige Assyrien. Gud befalede ham at gå til Assyriens hovedstad, Nineve, med budskab om, at byen ville blive ødelagt på grund af folkets synd. I stedet for at rejse til Nineve, flygtede Jonas i den modsatte retning, blev kastet i havet og slugt af et stort havdyr, som bragte ham ind på land i god behold. Da Gud derefter gentog sin befaling, adlød Jonas og gik til Nineve, hvis indbyggere omvendte sig som følge af hans budskab til dem. Derfor skånede Gud byen, men Jonas blev fornærmet, fordi hans profeti ikke gik i opfyldelse. Budskab: Bogen viser Guds vrede over synd, men også hans nåde og barmhjertighed. Han vil hellere tilgive sit folks fjender, hvis de omvender sig fra deres synd, end straffe dem.
Indledning til Filemon

Indledning til Filemon

Filemon
Forfatter, datering og baggrund: Brevet til Filemon er skrevet af apostlen Paulus, mens han var i husarrest i Rom ca. år 60 e.Kr. Samtidig skrev han også brevet til menigheden i Kolossæ, og han sendte Onesimos og Tykikos af sted med begge breve. Indhold: Brevet er henvendt til en velhavende kristen i Kolossæ ved navn Filemon. Onesimos, en af Filemons slaver, havde stjålet fra ham og var derefter løbet bort. Det er en forbrydelse, som efter romersk lov medførte dødsstraf. Onesimos nåede imidlertid til Rom, hvor han mødte Paulus og kom til tro på Jesus. Paulus sendte ham senere tilbage til Filemon med følgende anmodning: Tag imod Onesimos uden at straffe ham. Husk, at han nu er mere end en slave. Han er en kristen og bør behandles som sådan. Brevet er et klassisk eksempel på den type breve, der har til formål at overtale tilhørerne til at acceptere brevskriverens synspunkt. Vi genfinder noget af denne struktur i flere af Paulus' breve. Efter den indledende hilsen (1-3) søger brevskriveren at etablere eller udbygge en god, personlig relation til modtageren (4-7). Derefter søger han at tale til modtagerens fornuft med gode argumenter (11-16), og så til modtagerens følelser (20-21). Det egentlige formål med brevet er altså pakket ind, og der lukkes kun op for det lidt efter lidt (8-10,17-19). Brevet afsluttes med hilsener og et gentaget ønske om Guds velsignelse. Budskab: Brevet er kort, men betydningsfuldt. Det viser, at der ikke er personsanseelse hos Gud: Han kunne frelse en flygtet slave lige så vel som hans fornemme herre. Det viser også, at den forandring, der sker i mennesker, når de bliver kristne, kan skabe forsoning, hvor der før var fjendskab.
Indledning til 2. Krønikebog

Indledning til 2. Krønikebog

2. Krønikebog
Forfatter og datering: Se indledningen til Første Krønikebog. Indhold: 2. Krønikebog begynder, hvor 1. Krønikebog slutter (oprindeligt var de to bøger én bog). Salomon er nu blevet konge over Israel, og hans kongedømme og indvielsen af det nye tempel er guldalderen i landets historie. Efter Salomons død (kap. 9) fortælles om nordstammernes oprør, og de skiftende konger i Juda bedømmes ud fra deres lydighed imod Gud og deres evne til at udrydde afgudsdyrkelsen. Kong Hizkija får en fremtrædende plads på grund af »vækkelsen«, der brød ud i hans regeringsperiode. Også Josias' reformer bliver udførligt beskrevet. Bogen slutter med Jerusalems fald år 586/587 f.Kr., eksilet i Babylonien og perserkongens opfordring til jøderne om at vende hjem til Juda. De sidste to vers svarer til de første tre vers i Ezras bog. Budskab: Bogen trækker en klar parallel mellem åbenbaringsteltet i Mosebøgerne og templet i Krønikebøgerne (Betzalel og Oholiab [2.Mos.31,1-6a og 35,30-35] er forbilleder for Salomon og Huram-Abi [2.Krøn.2,13 og 4,16]). De skiftende kongers manglende evne til at føre folket tilbage til Gud danner baggrund for Judas fald og vidner om, at Gud er nødt til at straffe synd blandt et folk, som nægter at adlyde ham.
Indledning til Hoseas

Indledning til Hoseas

Hoseas
Forfatter og datering: Profeten Hoseas levede på samme tid som Amos, Esajas og Mika. Det første budskab fik han fra Herren, mens Jeroboam II var konge i Israel (782-753 f.Kr.), det sidste efter at Hizkija var blevet konge i Juda (716 f.Kr.) Hoseas var altså vidne til Nordrigets (Israels) undergang og Samarias fald i 721 f.Kr. Ud over de oplysninger, som bogen selv giver, ved man intet om profeten. Selv om Hoseas egentlig kom fra Nordriget, flyttede han sikkert til Sydriget, mens Uzzija var konge dér (767-740 f.Kr.) Indhold og budskab: Hoseas forkyndte Guds trofasthed over for sit folk og folkets troløshed overfor Gud. Det misforhold demonstrerede han blandt andet gennem sit ægteskab med troløse kvinder. Men eftersom folket nægtede at omvende sig fra deres afgudsdyrkelse og umoralitet, måtte straffen ramme dem. Gud er dog stadig trofast imod sit folk og ønsker at frelse dem.
Indledning til 2. Korinter

Indledning til 2. Korinter

2. Korinter
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Paulus, sandsynligvis nogle få måneder efter 1. Korinterbrev i året 55 (se indl. til 1.Kor.). Ud fra brevets oplysninger regner man med, at det er skrevet, mens han opholdt sig i Makedonien i det nordlige Grækenland, muligvis under et besøg hos menigheden i Filippi. Korinth er den største by i provinsen Akaja, der udgør den sydlige del af Grækenland. I brevet omtaler Paulus sit forestående besøg i Korinth, som åbenbart vil blive hans tredje (kap.13,1). Besøg nummer to er ikke omtalt i Apostlenes Gerninger, men fandt sikkert sted, mens han opholdt sig i to år i Efesos (Ap.G.19). Han omtaler det i kap.2,1 som et smertefuldt besøg, fordi han var nødt til at komme med en alvorlig irettesættelse. Der var jævnlig skibsforbindelse mellem de to store byer, Efesos og Korinth, så det ville ikke være svært at tage en tur derover. Paulus havde egentlig tænkt at tage til Korinth først, videre til Makedonien og så tilbage til Korinth igen, men han valgte i stedet at tage den anden vej rundt, først til Makedonien og derfra videre til Korinth. Fra Korinth rejste han så via Makedonien tilbage til Jerusalem. Indhold og budskab: Paulus' tidligere brev såvel som hans besøg havde ikke løst alle problemerne i menigheden. Bl.a. var der - af grunde vi ikke kender - dyb mistillid til ham hos nogle, ja direkte angreb på hans autoritet som apostel. Paulus var tilsyneladende blevet beskyldt for at være uærlig i pengesager. I brevet underbygger han sin uskyld ved at henvise til sin høje moralske standard. Desuden opfordrer han menigheden til at afslutte indsamlingen til de fattige kristne i Jerusalem, som de påbegyndte året før. Endelig råder han menighedens ledere til at sætte urostifterne på plads og i det hele taget få orden i sagerne, så han ikke, når han kommer til dem, skal bruge den myndighed, Gud har givet ham, til at løse problemer, men hellere til at opmuntre de troende. Brevet understreger også stærkt forsoningens betydning. I kapitel 3 beskriver Paulus, hvordan Helligåndens nye pagt er langt bedre end Toraens gamle pagt.