Indledning til Apostlenes Gerninger

Indledning til Apostlenes Gerninger

Apostlenes Gerninger
Forfatter, datering og baggrund: Bogen er skrevet af Lukas og er en fortsættelse af Lukasevangeliet. Hvor den er skrevet, vides ikke, men den er ligesom Lukasevangeliet adresseret til en højtstående person ved navn Teofilus. Nogle mener, at den er skrevet ca. år 63, andre, at den først er skrevet efter år 70. Indhold: Bogen begynder, hvor evangeliet slutter - med Jesu himmelfart. Derefter skifter scenen til Jerusalem, hvor apostlene og de øvrige disciple sammen venter på opfyldelsen af, hvad Jesus har lovet dem. Pinsedag, 10 dage efter Jesu himmelfart, kommer Helligånden over dem og fylder dem med kraft. Fra da af vokser menigheden hurtigt - fra Jerusalem til Samaria og »helt til verdens ende« (kap. 1,8). I bogens første del er apostlen Peter og menigheden i Jerusalem midtpunkt i handlingen. Fra kap. 9 og ud følger vi apostlen Paulus på tre af hans fire missionsrejser til store dele af den romerske verden, samt hans tvungne rejse til den kejserlige domstol i Rom. Budskab: Apostlenes gerninger er beretningen om den kristne kirkes begyndelse og vilkår, om fællesskab og om forfølgelse, om ekspansion og om Helligåndens kraftige virke i menighedens og den enkelte kristnes liv.
Apostlenes Gerninger – Kapitel 1

Apostlenes Gerninger – Kapitel 1

Apostlenes Gerninger
1-3 Højtærede Teofilus! I min tidligere beretning fortalte jeg dig om alle de mirakler, Jesus udførte, og om hans undervisning lige fra begyndelsen af, og indtil han blev taget op til Himlen. I de 40 dage, der gik fra hans opstandelse til hans himmelfart, viste han sig adskillige gange for de apostle, han havde udvalgt. På den måde beviste han, at han virkelig var blevet levende igen, og når de var sammen, talte han med dem om Guds rige og gav dem ved Guds Ånds inspiration sine instrukser.
Apostlenes Gerninger – Kapitel 2

Apostlenes Gerninger – Kapitel 2

Apostlenes Gerninger
1 Pinsemorgen var alle disciplene forsamlet på ét sted. 2 Pludselig kom der en susende lyd ned oppefra som et voldsomt åndepust, og lyden fyldte hele huset, hvor de sad.
Apostlenes Gerninger – Kapitel 3

Apostlenes Gerninger – Kapitel 3

Apostlenes Gerninger
1 En dag var Peter og Johannes på vej op til templet for at deltage i den daglige eftermiddagsbøn kl. 15. 2 Som de nærmede sig templet, så de en mand blive båret hen til indgangen. Han havde været lam fra fødslen af, og man plejede hver dag at anbringe ham ved den indgang til tempelpladsen, der blev kaldt for »Den Smukke Port«. Der kunne han sidde og tigge penge af dem, der gik ind ad porten.
Apostlenes Gerninger – Kapitel 4

Apostlenes Gerninger – Kapitel 4

Apostlenes Gerninger
1 Mens Peter stod sammen med Johannes og talte til folkemængden, kom de ledende præster derhen sammen med kommandanten for tempelvagten og nogle af saddukæerne. 2 De var oprørte over, at Peter og Johannes stod og underviste folket og oven i købet påstod, at Jesus var genopstået fra de døde.
Apostlenes Gerninger – Kapitel 5

Apostlenes Gerninger – Kapitel 5

Apostlenes Gerninger
1 En mand ved navn Ananias og hans kone, Safira, solgte et jordstykke, de havde. 2 Derefter beholdt de selv en del af pengene, og Ananias bragte resten til apostlene under foregivende af, at det var hele salgssummen.
Apostlenes Gerninger – Kapitel 6

Apostlenes Gerninger – Kapitel 6

Apostlenes Gerninger
1 Efterhånden som flere og flere kom til tro, begyndte de græsktalende jødekristne i menigheden at beklage sig overfor de hebraisktalende, fordi de mente, at deres enker blev tilsidesat ved den daglige maduddeling. 2 Derfor indkaldte de 12 apostle alle lederne til et møde og sagde: »Det er ikke godt, at vi forsømmer forkyndelsen af Guds ord for at tage vare på maduddelingen.
Apostlenes Gerninger – Kapitel 7

Apostlenes Gerninger – Kapitel 7

Apostlenes Gerninger
1 »Er det sandt, hvad de siger om dig?« spurgte ypperstepræsten. 2 »Ærede medlemmer af det høje råd, hør hvad jeg har at sige,« begyndte Stefanus sin forsvarstale. »Den almægtige Gud åbenbarede sig for Abraham, før han kom til Karan, mens han endnu boede i Mesopotamien.
Apostlenes Gerninger – Kapitel 8

Apostlenes Gerninger – Kapitel 8

Apostlenes Gerninger
1 Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt. Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem. 2 Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham.
Apostlenes Gerninger – Kapitel 9

Apostlenes Gerninger – Kapitel 9

Apostlenes Gerninger
1 Saul var stadig fuld af had til Herrens disciple. Han levede og åndede kun for at få dem alle sammen udryddet. Han opsøgte ypperstepræsten i Jerusalem 2 og bad om at få nogle breve med til synagogerne i Damaskus, så han kunne arrestere dem, som holdt sig til »Vejen«, både mænd og kvinder, og bringe dem til Jerusalem som fanger.