Indledning til Åbenbaringen

Indledning til Åbenbaringen

Åbenbaringen
Forfatter, datering og baggrund: Justinus Martyr fra midten af det andet århundrede har bevidnet, at den Johannes, som har skrevet bogen, er apostlen Johannes, bror til Jakob. Bogen omhandler nogle syner og åbenbaringer, han modtog, mens han var fange på øen Patmos. Den er sandsynligvis skrevet ca. år 95 e.Kr., mens Domitian var kejser i Rom. Man har i nyere tid tvivlet på, at apostlen Johannes skulle være forfatteren, men der er mange fælles træk i sprogbrugen mellem Johannesevangeliet, Johannes' breve og Åbenbaringsbogen. F.eks. findes det sjældne ord »skænoå« (bo i telt) kun 5 gange i NT, 4 gange i Åbenbaringsbogen og 1 gang i Johannesevangeliet. Ordene »bevidne« og »vidnesbyrd« er meget anvendt i alle Johannes' skrifter. Af de 76 forekomster af »bevidne« i NT er de 47 i Johannesbøgerne, heraf 33 i Johannesevangeliet, 6 i 1. Johannes, 4 i 3. Johannes og 4 i Åbenbaringen. Af de 37 forekomster af »vidnesbyrd« i NT er de 30 i Johannesbøgerne, heraf 14 i Evangeliet, 6 i 1. Johannes, 1 i 3. Johannes og 9 i Åbenbaringsbogen. Et andet ord, som især Johannes bruger, er »holde af« (fileå). Af de 25 forekomster i NT er de 13 i Johannesesvangeliet og 2 i Åbenbaringsbogen. Sprogbrugen har mange semitiske træk, så det er muligt, at beretningen først blev nedskrevet på hebraisk eller aramæisk og senere oversat til græsk. Dog er det mere sandsynligt, at Johannes skrev den på græsk med en stærk afsmitning fra hans hebraiske modersmål. Indhold og budskab: Under kejser Nero var der alvorlige forfølgelser af de kristne, især i perioden 64-68. Det var på det tidspunkt, Paulus og Peter blev henrettet. Der var ingen væsentlige forfølgelser under de næste to kejsere, Vespasian og Titus. Men under Domitian tog forfølgelserne til igen. Kejseren kunne ikke acceptere, at de kristne betragtede Jesus som deres Herre og derfor nægtede at tilbede kejseren. Bogen er således blevet til under en tid med forfølgelse. Bogen har to hovedafsnit: Det første (kap. 1-3) indeholder breve til syv menigheder i Lilleasien, og det andet (kap. 4-22) består af en række syner og åbenbaringer om fremtiden med en rig symbolik. De forskellige syner overlapper til dels hinanden i tid, som det er normalt i den cirkulære semitiske fortællestil. Læseren må selv prøve at forstå tidssammenhængen, men det er vanskeligt i en vestlig kultur, som har tradition for at fortælle en historie i kronologisk rækkefølge. Synerne omhandler ondskabens oprør imod Gud, Guds vrede og straf over det onde, Satans og alle onde magters nederlag, Kristi synlige genkomst, tusindårsriget og til sidst verdens undergang efterfulgt af skabelsen af en ny jord og en ny himmel, hvor al ondskab og lidelse er utænkelig, hvor død og sorg, skrig og smerte hører fortiden til (kap. 21,4).
Åbenbaringen – Kapitel 1

Åbenbaringen – Kapitel 1

Åbenbaringen
1 Denne bog handler om, hvad Gud lod Jesus Kristus åbenbare for sine tjenere angående, hvad der snart skal ske. Han åbenbarede det for mig, hans tjener Johannes, ved at sende en engel, 2 og jeg fortæller jer her om, hvad Gud sagde, og hvad Jesus viste mig, akkurat som jeg så det.
Åbenbaringen – Kapitel 2

Åbenbaringen – Kapitel 2

Åbenbaringen
1 Skriv til menigheden i Efesos: Dette budskab kommer fra ham, der holder de syv stjerner i sin højre hånd, og som vandrer blandt de syv guldlysestager. 2 Jeg ved, hvordan du har slidt og slæbt og holdt ud gennem forfølgelserne. Jeg ved også, at du ikke tolererer onde mennesker i din midte. Jeg ser, at du har vurderet dem, der kalder sig selv apostle uden at være det, og du har fundet ud af, at de lyver.
Åbenbaringen – Kapitel 3

Åbenbaringen – Kapitel 3

Åbenbaringen
1 Skriv til menigheden i Sardes: Dette budskab kommer fra ham, der har Guds syv ånder og de syv stjerner. Jeg ved, hvad du har udrettet, og at man siger om dig, at du har åndeligt liv, men du er næsten død. 2 Vågn op og styrk den smule liv, som endnu er tilbage i dig. Dine handlinger har ikke været tilfredsstillende i min Guds øjne.
Åbenbaringen – Kapitel 4

Åbenbaringen – Kapitel 4

Åbenbaringen
1 Efter at jeg havde set Jesus og fået budskabet til de syv menigheder, fik jeg et andet syn. Jeg så en åben dør ind til Himlen, og jeg hørte den samme stemme, som havde talt til mig før, den, der lød som en trompetfanfare. Stemmen sagde til mig: »Kom herop! Så vil jeg vise dig, hvad der vil ske senere hen.« 2 Straks kom jeg under Åndens magt, og i den himmelske verden så jeg nu en trone, og der sad en person på den.
Åbenbaringen – Kapitel 5

Åbenbaringen – Kapitel 5

Åbenbaringen
1 Derefter lagde jeg mærke til, at han, der sad på tronen, havde en bogrulle i sin åbne højre hånd. Der var skrevet både inden i den og uden på den, og den var forseglet med syv segl. 2 Og jeg så en mægtig engel, som råbte: »Hvem er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen?«
Åbenbaringen – Kapitel 6

Åbenbaringen – Kapitel 6

Åbenbaringen
1 Da Lammet brød det første af de syv segl, hørte jeg et af de fire levende væsener råbe med tordenrøst: »Kom!« 2 Derefter så jeg en hvid hest med en rytter, som holdt en bue i hånden. Rytteren fik udleveret en sejrskrans, og han red af sted fra sejr til sejr, for han var bestemt til at sejre.
Åbenbaringen – Kapitel 7

Åbenbaringen – Kapitel 7

Åbenbaringen
1 Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner. De holdt jordens fire vinde tilbage, så de ikke kunne blæse over land og hav eller mod noget træ. 2 En femte engel trådte frem i den østlige horisont, og han havde den levende Guds segl med sig. Han råbte med høj røst til de fire engle, som havde fået magt til at skade både jord og hav:
Åbenbaringen – Kapitel 8

Åbenbaringen – Kapitel 8

Åbenbaringen
1 Da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i Himlen i cirka en halv time. 2 Jeg så, at de syv engle, som stod foran Gud, hver fik rakt en trompet.
Åbenbaringen – Kapitel 9

Åbenbaringen – Kapitel 9

Åbenbaringen
1 Da den femte engel blæste i sin trompet, så jeg, at der faldt en stjerne fra himlen ned på jorden. Den fik nøglen til skakten, som fører ned til jordens indre afgrund. 2 Den åbnede for skakten ned til afgrunden, og en røgsky som fra en meget stor ovn steg op og skyggede for solen, så det blev halvmørkt over det hele.