2. Korinter – Kapitel 10

2. Korinter – Kapitel 10

2. Korinter
1 Nogle af jer beskylder mig for at optræde spagfærdigt, når jeg er hos jer, men modigt, når jeg er langt væk. Jeg advarer jer med den nænsomhed og venlighed, som kendetegner Kristus selv, 2 og jeg håber ikke, det bliver nødvendigt for mig at optræde modigt og stærkt for at irettesætte dem, der mener, at vi handler ud fra selviske motiver.
2. Korinter – Kapitel 11

2. Korinter – Kapitel 11

2. Korinter
1 Nu håber jeg, I vil bære over med lidt tåbelig snak fra min side - ja, det gør I jo allerede! 2 Gud har lagt en længsel i mit hjerte efter at beskytte jer mod åndelig utroskab. For ligesom en ung jomfru holder sig fra andre mænd i hengivenhed over for den mand, hun er forlovet med, sådan bør I være hengivne over for Kristus alene.
2. Korinter – Kapitel 12

2. Korinter – Kapitel 12

2. Korinter
1 Selvom det lyder som tåbeligt praleri, så lad mig alligevel gå videre og fortælle om de syner og åbenbaringer, Herren har givet mig. 2-3 For 14 år siden skete der noget for et menneske, som hører Kristus til. Han blev løftet op og ført til den tredje himmel. Jeg ved ikke om kroppen var med, eller det kun var ånden. Gud alene ved det! Dog ved jeg, hvem det menneske var.
2. Korinter – Kapitel 13

2. Korinter – Kapitel 13

2. Korinter
1 Det er nu tredje gang, jeg kommer til jer, og det er på tide at få sagen afgjort, som der står skrevet: »Ud fra to eller tre vidneudsagn kan en sag afgøres.« 2 Ved mit andet besøg hos jer advarede jeg de syndige mennesker om, at hvis sagen ikke var bragt i orden, inden jeg kom næste gang, så ville jeg ikke lægge fingrene imellem. Nu er jeg på vej, og derfor gentager jeg denne advarsel over for dem, der dengang syndede, og over for alle andre, som har gjort syndige ting.