Indledning til 1. Timoteus

Indledning til 1. Timoteus

1. Timoteus
Forfatter, datering og baggrund: Efter sit fangenskab i Rom, ca. år 60-62 e.Kr. (Ap.G.28,16 ff.), blev Paulus løsladt og foretog sin fjerde missionsrejse, som ikke er omtalt direkte i Bibelen. På denne rejse efterlod han Titus på Kreta for at føre tilsyn med menigheden der, mens Timoteus blev efterladt i Efesos for at hjælpe menigheden der. Selv tog Paulus videre til Filippi i Makedonien. Derfra skrev han sit første brev til Timoteus samt brevet til Titus. Tidspunktet kendes ikke med sikkerhed, men muligvis ca. år 66 e.Kr. Indhold: Problemerne i efesermenigheden var en blanding af jødisk inspireret lovtrældom og en forkert opfattelse af askese. Nogle grækere mente, at den fysiske verden var ond, og at ingen kunne opnå Guds accept undtagen ved særlig kundskab og ved askese som f.eks. afholdenhed fra visse mad- og drikkevarer og fra seksuelt samvær i ægteskabet. Paulus går imod denne vranglære og opmuntrer Timoteus til at være Jesu Kristi trofaste tjener. Samtidig giver han sin unge ven instrukser vedrørende ledelse af menigheden. Budskab: Falsk lære har indflydelse på, hvordan vi lever. Vi må kende sandheden, så vi kan forsvare den imod falsk lære og undgå, at Satan får fodfæste blandt Guds folk og ødelægger deres liv.
Indledning til 2. Johannes

Indledning til 2. Johannes

2. Johannes
Forfatter, datering og baggrund: (Se indledningen til Johannes' Første Brev.) Indhold og budskab: Brevet er skrevet til en bestemt menighed, men vi ved ikke hvilken, da Johannes bruger kodesprog for at undgå at afsløre menighedens identitet. De kristne blev ofte forfulgt og mødtes i al hemmelighed. Menigheden kaldes »den udvalgte frue« og menighedens medlemmer »fruens børn«. Søstermenigheden, som Johannes opholder sig i, kaldes »fruens søster«. Johannes røber heller ikke sin egen identitet, men kalder sig »den gamle mand«. Han opmuntrer læserne til at være lydige mod det kærlighedsbud, som Jesus demonstrerede og forkyndte, og som de har kendt lige fra den første gang, de hørte budskabet om Jesus. Samtidig opfordrer han dem til at have sund dømmekraft, så de kan skelne den sande lære fra den falske. Ved at støtte falsk lære gør man sig nemlig medansvarlig i kætteri.
Indledning til 1. Johannes

Indledning til 1. Johannes

1. Johannes
Forfatter, datering og baggrund: Apostlen Johannes var fætter til Jesus, idet hans mor, Salome, og Jesu mor, Maria, var søstre (jf. Matt.27,56; Mark.16,1; Joh.19,25). Sammen med Peter og sin bror Jakob hørte han til inderkredsen af Jesu disciple. Foruden Johannesbrevene skrev han Johannesevangeliet og Johannes' Åbenbaring. Selvom brevene ikke nævner, hvem de er skrevet af, er der så mange sproglige ligheder mellem dem og Johannesevangeliet, at der ikke hersker megen tvivl om, at de har samme forfatter. Desuden bevidner de tidlige kirkefædre, at brevene er skrevet af apostlen Johannes. De tre breve blev skrevet omtrent samtidigt hen mod slutningen af apostlens liv, mellem år 85 og 95 e.Kr. Johannes skrev sandsynligvis både evangeliet og brevene i Efesos i det nuværende Tyrkiet, hvor han tilbragte sine sidste år som en højt agtet, ældre kirkeleder. Indhold og budskab: Johannes ønsker med dette meget personlige brev at opmuntre sine læsere til at have et nært forhold til Gud og til hinanden. Han advarer dem desuden imod visse vranglærere, der benægtede, at Jesus, Guds Søn, blev født som et menneske og døde som et menneske. Nogle mennesker hævdede nemlig, at Messias (Kristus) kun syntes at være et menneske uden at være det, og at han forlod sin menneskelige krop, før denne krop blev dræbt på korset. Det ser også ud, som om Johannes advarer imod visse vranglærere, der sagde, at det kristne liv drejede sig om at nå til »fuldkommenhed« gennem åndelig kundskab, og derfor betød det ikke så meget, hvad man gjorde med sin krop. For nogle af disse vranglærere var der ingen modsætning mellem en umoralsk levevis og en kristen livsstil. Johannes klargør, at en sådan »kundskab«, der fører til umoralitet, i virkeligheden er en stor løgn. Den sande kundskab kommer fra Helligånden gennem et helligt liv. Han fastslår, at Jesus, Guds evige Søn, var et virkeligt menneske, og han understreger betydningen af kærlighed, tilgivelse, fællesskab, sejr over synd, frelsesvished, hellighed og evigt liv.
Indledning til 2. Peter

Indledning til 2. Peter

2. Peter
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Peter kort før hans martyrdød i Rom år 67 eller 68 e.Kr. Mens Peter sad i fængsel og ventede på at blive henrettet, tænkte han på, hvordan Jesus havde forudsagt, at han ikke ville komme til at dø en naturlig død (jf. 1,14; Joh.21,18-19). Indhold og budskab: Brevet er henvendt til kristne i almindelighed og har til hensigt at advare imod de falske lærere og den umoral, deres lære medfører. Det er vigtigt at holde fast ved den sande forståelse af Gud og Kristus, sådan som den er videregivet af de apostle, der vandrede sammen med Jesus. Peter afviser den påstand, at Kristus ikke skulle komme igen, og understreger at »Herrens dag« vil komme, men at Gud lader vente på sig, fordi han er tålmodig og ikke ønsker at noget menneske skal gå fortabt. Udtrykket »Herrens dag« i Bibelen henviser til et tidspunkt, hvor Gud på en særlig måde griber ind i historien, som regel tænkes der på dommens dag, men det kan også henvise til Jesu genkomst. Med det for øje opfordrer Peter sine læsere til at leve med en god samvittighed over for Gud, tålmodigt at bære deres lidelser og ivrigt se frem til den dag, hvor Jesus kommer igen.
Indledning til Kolossenserne

Indledning til Kolossenserne

Kolossenserne
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Paulus, mens han var i husarrest i Rom, ca. år 60 e.Kr. (se Ap.G.28,16 ff.). Det ser ud til at være skrevet samtidig med Efeserbrevet og kort før Filipperbrevet. Både Efeserbrevet og Kolossenserbrevet blev åbenbart overbragt af Paulus' medarbejder Tykikos. Paulus havde aldrig selv været i Kolossæ. Menigheden dér var en indirekte frugt af hans forkyndelse i nabobyen Efesos. Det var Epafras, en ung mand, der blev omvendt under Paulus' forkyndelse i Efesos, som bragte budskabet om Jesus Kristus til Kolossæ, sandsynligvis hans hjemby. Indhold og budskab: Epafras var bekymret over situationen i Kolossæ. Derfor opsøgte han Paulus i Rom. Brevet er Paulus' vejledning til menigheden. Han imødegår den blanding af mysticisme, hedensk filosofi og jødedom, der har sneget sig ind blandt de troende og udvandet troen på Kristi guddommelighed. Kristus er Guds eget billede, Skaberen, som opretholder alle tings eksistens, menighedens Herre og den Frelser, der skabte forsoning mellem mennesker og Gud. Kun gennem ham er der frelse. Al anden filosofi og praksis fører bort fra ham. Paulus beskriver, hvordan troen på Kristus får konsekvenser for de kristnes liv.
Indledning til 1. Thessaloniker

Indledning til 1. Thessaloniker

1. Thessaloniker
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Paulus under hans ophold i Korinth ca. år 51 e.Kr. Næst efter Galaterbrevet er det således Paulus' tidligste skrift i det Ny Testamente. Under sin anden missionsrejse grundlagde Paulus en menighed i Thessaloniki, som var Makedoniens største by. Men han blev nødt til skyndsomt at forlade byen på grund af optøjer forårsaget af jøderne (se Ap.G.17,5-10). Fra Thessaloniki tog han til Berøa og derfra til Athen. Fra Athen sendte han sin medarbejder Timoteus til Thessaloniki for at opmuntre menigheden og give dem yderligere undervisning, mens han selv rejste videre til Korinth (kap. 3,1-3). Timoteus kom senere til Korinth og fortalte om sit besøg i Thessaloniki og om menighedens urokkelige tillid til Gud midt i forfølgelser og modgang. Fra Korinth skrev Paulus så til menigheden for at opmuntre dem og svare på nogle spørgsmål, de havde, især angående Jesu genkomst. Indhold: Paulus ønsker at styrke thessalonikerne i troen på de kristne grundsandheder og i den livsstil, som er et resultat deraf. Han anbefaler sit eget liv som et eksempel til efterfølgelse. Derefter svarer han på deres spørgsmål. Muligvis var nogle fra menigheden døde under forfølgelsen, og nu spekulerede de efterladte så på, om de døde kommer med, når Kristus kommer igen for at hente sin menighed. Paulus forsikrer dem om, at de troende, som er døde, vil komme med, og at de endda bliver de første til at få del i det evige liv (kap. 4,16). Budskab: Brevet er til trøst og opmuntring for de forfulgte kristne. Gud er med dem, og de vil opleve den endelige sejr, når Kristus kommer igen for at hente dem, der hører ham til. Derfor skal de med glæde og frimodighed bære deres lidelser og leve på en måde, som ærer Kristus.
Indledning til 2. Thessaloniker

Indledning til 2. Thessaloniker

2. Thessaloniker
Forfatter, datering og baggrund: Dette korte brev, som tager tråden op fra 1. Thessalonikerbrev, er skrevet af apostlen Paulus i Korinth ca. seks måneder efter det første brev (se indledningen til 1.Thessalonikerbrev). Indhold og budskab: Situationen i Thessaloniki var ikke meget ændret, siden Paulus skrev sit første brev. Nogle troede, at Kristi genkomst allerede havde fundet sted, mens andre mente, at den var så nært forestående, at de ikke behøvede at arbejde. Hertil svarer Paulus: Før Kristi genkomst vil ondskaben med »den store oprører« i spidsen tage til på jorden. Antikrists oprør og Kristi genkomst er en fremtidig begivenhed. Det kan ske når som helst, men det bør ikke resultere i virkelighedsflugt (kap. 3,10). Paulus opmuntrer thessalonikerne til at stå fast i troen trods forfølgelserne og til tålmodigt at vente på endetidens begivenheder.
Indledning til Lukas

Indledning til Lukas

Lukas
Forfatter, datering og baggrund: Evangeliet er skrevet af grækeren Lukas. Han var læge af profession og Paulus' trofaste medhjælper på nogle af hans missionsrejser. Hvornår bogen er skrevet, vides ikke med sikkerhed, men nok et sted mellem 50 og 63 e.Kr., enten i Rom, Efesos eller Cæsarea. Indhold: Lukas har i sit evangelium sat sig for omhyggeligt at undersøge det allerede foreliggende materiale om Jesu liv, død og opstandelse, både det, som var skrevet ned, og de mundtlige traditioner. Som græker er det væsentligt for ham at få historien fortalt i kronologisk rækkefølge. Det er i modsætning til semitisk tankegang, hvor kronologien ikke er særlig væsentlig. Han beskriver Jesus som Menneskesønnen, der kom med godt nyt til alle folkeslag. Lukas gengiver små detaljer, som de andre evangelieforfattere ikke har med, og han har nogle beretninger, som ikke kom med i de øvrige evangelier. Budskab: Mens Mattæus fremhæver Jesus som jødernes Messias, og Markus viser hans mission som Guds Tjener, vil Lukas vise, at Jesus både var Gud og et menneske af Adams slægt (kap. 3,23-38), og som sådan placerer Lukas ham som Herre i historiens store sammenhæng.
Indledning til 2. Korinter

Indledning til 2. Korinter

2. Korinter
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Paulus, sandsynligvis nogle få måneder efter 1. Korinterbrev i året 55 (se indl. til 1.Kor.). Ud fra brevets oplysninger regner man med, at det er skrevet, mens han opholdt sig i Makedonien i det nordlige Grækenland, muligvis under et besøg hos menigheden i Filippi. Korinth er den største by i provinsen Akaja, der udgør den sydlige del af Grækenland. I brevet omtaler Paulus sit forestående besøg i Korinth, som åbenbart vil blive hans tredje (kap.13,1). Besøg nummer to er ikke omtalt i Apostlenes Gerninger, men fandt sikkert sted, mens han opholdt sig i to år i Efesos (Ap.G.19). Han omtaler det i kap.2,1 som et smertefuldt besøg, fordi han var nødt til at komme med en alvorlig irettesættelse. Der var jævnlig skibsforbindelse mellem de to store byer, Efesos og Korinth, så det ville ikke være svært at tage en tur derover. Paulus havde egentlig tænkt at tage til Korinth først, videre til Makedonien og så tilbage til Korinth igen, men han valgte i stedet at tage den anden vej rundt, først til Makedonien og derfra videre til Korinth. Fra Korinth rejste han så via Makedonien tilbage til Jerusalem. Indhold og budskab: Paulus' tidligere brev såvel som hans besøg havde ikke løst alle problemerne i menigheden. Bl.a. var der - af grunde vi ikke kender - dyb mistillid til ham hos nogle, ja direkte angreb på hans autoritet som apostel. Paulus var tilsyneladende blevet beskyldt for at være uærlig i pengesager. I brevet underbygger han sin uskyld ved at henvise til sin høje moralske standard. Desuden opfordrer han menigheden til at afslutte indsamlingen til de fattige kristne i Jerusalem, som de påbegyndte året før. Endelig råder han menighedens ledere til at sætte urostifterne på plads og i det hele taget få orden i sagerne, så han ikke, når han kommer til dem, skal bruge den myndighed, Gud har givet ham, til at løse problemer, men hellere til at opmuntre de troende. Brevet understreger også stærkt forsoningens betydning. I kapitel 3 beskriver Paulus, hvordan Helligåndens nye pagt er langt bedre end Toraens gamle pagt.