Indledning til Kolossenserne

Indledning til Kolossenserne

Kolossenserne
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Paulus, mens han var i husarrest i Rom, ca. år 60 e.Kr. (se Ap.G.28,16 ff.). Det ser ud til at være skrevet samtidig med Efeserbrevet og kort før Filipperbrevet. Både Efeserbrevet og Kolossenserbrevet blev åbenbart overbragt af Paulus' medarbejder Tykikos. Paulus havde aldrig selv været i Kolossæ. Menigheden dér var en indirekte frugt af hans forkyndelse i nabobyen Efesos. Det var Epafras, en ung mand, der blev omvendt under Paulus' forkyndelse i Efesos, som bragte budskabet om Jesus Kristus til Kolossæ, sandsynligvis hans hjemby. Indhold og budskab: Epafras var bekymret over situationen i Kolossæ. Derfor opsøgte han Paulus i Rom. Brevet er Paulus' vejledning til menigheden. Han imødegår den blanding af mysticisme, hedensk filosofi og jødedom, der har sneget sig ind blandt de troende og udvandet troen på Kristi guddommelighed. Kristus er Guds eget billede, Skaberen, som opretholder alle tings eksistens, menighedens Herre og den Frelser, der skabte forsoning mellem mennesker og Gud. Kun gennem ham er der frelse. Al anden filosofi og praksis fører bort fra ham. Paulus beskriver, hvordan troen på Kristus får konsekvenser for de kristnes liv.
Indledning til 1. Thessaloniker

Indledning til 1. Thessaloniker

1. Thessaloniker
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Paulus under hans ophold i Korinth ca. år 51 e.Kr. Næst efter Galaterbrevet er det således Paulus' tidligste skrift i det Ny Testamente. Under sin anden missionsrejse grundlagde Paulus en menighed i Thessaloniki, som var Makedoniens største by. Men han blev nødt til skyndsomt at forlade byen på grund af optøjer forårsaget af jøderne (se Ap.G.17,5-10). Fra Thessaloniki tog han til Berøa og derfra til Athen. Fra Athen sendte han sin medarbejder Timoteus til Thessaloniki for at opmuntre menigheden og give dem yderligere undervisning, mens han selv rejste videre til Korinth (kap. 3,1-3). Timoteus kom senere til Korinth og fortalte om sit besøg i Thessaloniki og om menighedens urokkelige tillid til Gud midt i forfølgelser og modgang. Fra Korinth skrev Paulus så til menigheden for at opmuntre dem og svare på nogle spørgsmål, de havde, især angående Jesu genkomst. Indhold: Paulus ønsker at styrke thessalonikerne i troen på de kristne grundsandheder og i den livsstil, som er et resultat deraf. Han anbefaler sit eget liv som et eksempel til efterfølgelse. Derefter svarer han på deres spørgsmål. Muligvis var nogle fra menigheden døde under forfølgelsen, og nu spekulerede de efterladte så på, om de døde kommer med, når Kristus kommer igen for at hente sin menighed. Paulus forsikrer dem om, at de troende, som er døde, vil komme med, og at de endda bliver de første til at få del i det evige liv (kap. 4,16). Budskab: Brevet er til trøst og opmuntring for de forfulgte kristne. Gud er med dem, og de vil opleve den endelige sejr, når Kristus kommer igen for at hente dem, der hører ham til. Derfor skal de med glæde og frimodighed bære deres lidelser og leve på en måde, som ærer Kristus.
Indledning til 2. Thessaloniker

Indledning til 2. Thessaloniker

2. Thessaloniker
Forfatter, datering og baggrund: Dette korte brev, som tager tråden op fra 1. Thessalonikerbrev, er skrevet af apostlen Paulus i Korinth ca. seks måneder efter det første brev (se indledningen til 1.Thessalonikerbrev). Indhold og budskab: Situationen i Thessaloniki var ikke meget ændret, siden Paulus skrev sit første brev. Nogle troede, at Kristi genkomst allerede havde fundet sted, mens andre mente, at den var så nært forestående, at de ikke behøvede at arbejde. Hertil svarer Paulus: Før Kristi genkomst vil ondskaben med »den store oprører« i spidsen tage til på jorden. Antikrists oprør og Kristi genkomst er en fremtidig begivenhed. Det kan ske når som helst, men det bør ikke resultere i virkelighedsflugt (kap. 3,10). Paulus opmuntrer thessalonikerne til at stå fast i troen trods forfølgelserne og til tålmodigt at vente på endetidens begivenheder.
Indledning til Lukas

Indledning til Lukas

Lukas
Forfatter, datering og baggrund: Evangeliet er skrevet af grækeren Lukas. Han var læge af profession og Paulus' trofaste medhjælper på nogle af hans missionsrejser. Hvornår bogen er skrevet, vides ikke med sikkerhed, men nok et sted mellem 50 og 63 e.Kr., enten i Rom, Efesos eller Cæsarea. Indhold: Lukas har i sit evangelium sat sig for omhyggeligt at undersøge det allerede foreliggende materiale om Jesu liv, død og opstandelse, både det, som var skrevet ned, og de mundtlige traditioner. Som græker er det væsentligt for ham at få historien fortalt i kronologisk rækkefølge. Det er i modsætning til semitisk tankegang, hvor kronologien ikke er særlig væsentlig. Han beskriver Jesus som Menneskesønnen, der kom med godt nyt til alle folkeslag. Lukas gengiver små detaljer, som de andre evangelieforfattere ikke har med, og han har nogle beretninger, som ikke kom med i de øvrige evangelier. Budskab: Mens Mattæus fremhæver Jesus som jødernes Messias, og Markus viser hans mission som Guds Tjener, vil Lukas vise, at Jesus både var Gud og et menneske af Adams slægt (kap. 3,23-38), og som sådan placerer Lukas ham som Herre i historiens store sammenhæng.
Indledning til 2. Korinter

Indledning til 2. Korinter

2. Korinter
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Paulus, sandsynligvis nogle få måneder efter 1. Korinterbrev i året 55 (se indl. til 1.Kor.). Ud fra brevets oplysninger regner man med, at det er skrevet, mens han opholdt sig i Makedonien i det nordlige Grækenland, muligvis under et besøg hos menigheden i Filippi. Korinth er den største by i provinsen Akaja, der udgør den sydlige del af Grækenland. I brevet omtaler Paulus sit forestående besøg i Korinth, som åbenbart vil blive hans tredje (kap.13,1). Besøg nummer to er ikke omtalt i Apostlenes Gerninger, men fandt sikkert sted, mens han opholdt sig i to år i Efesos (Ap.G.19). Han omtaler det i kap.2,1 som et smertefuldt besøg, fordi han var nødt til at komme med en alvorlig irettesættelse. Der var jævnlig skibsforbindelse mellem de to store byer, Efesos og Korinth, så det ville ikke være svært at tage en tur derover. Paulus havde egentlig tænkt at tage til Korinth først, videre til Makedonien og så tilbage til Korinth igen, men han valgte i stedet at tage den anden vej rundt, først til Makedonien og derfra videre til Korinth. Fra Korinth rejste han så via Makedonien tilbage til Jerusalem. Indhold og budskab: Paulus' tidligere brev såvel som hans besøg havde ikke løst alle problemerne i menigheden. Bl.a. var der - af grunde vi ikke kender - dyb mistillid til ham hos nogle, ja direkte angreb på hans autoritet som apostel. Paulus var tilsyneladende blevet beskyldt for at være uærlig i pengesager. I brevet underbygger han sin uskyld ved at henvise til sin høje moralske standard. Desuden opfordrer han menigheden til at afslutte indsamlingen til de fattige kristne i Jerusalem, som de påbegyndte året før. Endelig råder han menighedens ledere til at sætte urostifterne på plads og i det hele taget få orden i sagerne, så han ikke, når han kommer til dem, skal bruge den myndighed, Gud har givet ham, til at løse problemer, men hellere til at opmuntre de troende. Brevet understreger også stærkt forsoningens betydning. I kapitel 3 beskriver Paulus, hvordan Helligåndens nye pagt er langt bedre end Toraens gamle pagt.
Indledning til 2. Timoteus

Indledning til 2. Timoteus

2. Timoteus
Forfatter, datering og baggrund: Efter sin fjerde missionsrejse kom Paulus tilbage til Rom, hvor han igen blev fængslet og lagt i lænker. Brevet her blev skrevet under dette sidste fangenskab, kort før han blev henrettet af den morderiske diktator, kejser Nero. Tidspunktet vides ikke med sikkerhed, men det var utvivlsomt efter den store brand i Rom i år 64 e.Kr., og før Neros selvmord i år 68. Mange anslår Paulus' død til år 67 eller 68 e.Kr. Brevet blev sendt af sted på et tidspunkt, hvor Timoteus sandsynligvis opholdt sig i Efesos. Indhold: Paulus føler sig forladt af vennerne, og han udtrykker sin længsel efter Timoteus midt i sin ensomhed. Han fortvivler dog ikke, for han ejer en dyb forvisning om, at selvom hans liv går mod sin afslutning, har Gud magt til at bevare ham også gennem de sidste lidelser her på jorden, inden han går ind til det evige liv. I brevet viser Paulus sin omsorg for menighederne, som oplevede svære forfølgelser under kejser Nero. Han opfordrer Timoteus til at bevare troen på budskabet om Kristus og til frimodigt at forkynde det, selvom det koster forfølgelse. Desuden skal han irettesætte de falske lærere. Budskab: Brevet er først og fremmest en opmuntring til at vise udholdenhed i vanskelige tider. Gud har det sidste ord og belønner dem, der stoler på ham. Paulus' eget liv er et eksempel til efterfølgelse.
Indledning til 3. Johannes

Indledning til 3. Johannes

3. Johannes
Forfatter, datering og baggrund: (Se indledningen til Johannes' Første Brev). Indhold og budskab: Der var alvorlige problemer i en menighed med en diktatorisk menighedsleder ved navn Diotrefes. Johannes sendte nogle medarbejdere derhen, men Diotrefes ville ikke vide af dem. De, der tog imod sendebudene, blev endog udelukket af menigheden. Gajus tog åbenbart imod sendebudene, som kom fra Johannes, selvom han ikke kendte dem. Derfor sendte Johannes et personligt brev til ham i stedet for at skrive direkte til menighedens ledere. En mand ved navn Demetrios overbragte brevet til Gajus.
Indledning til Romerne

Indledning til Romerne

Romerne
Forfatter, datering og baggrund: Romerbrevet er skrevet af apostlen Paulus ca. 57 e.Kr., mens han opholdt sig i Korinth eller i den tilstødende havneby, Kenkrea. Paulus var ved afslutningen af sin tredje missionsrejse og på vej til Jerusalem med en pengegave fra menighederne i Grækenland. Samtidig forberedte han sin fjerde missionsrejse, som blandt andet skulle gå til Spanien via Rom. I brevet præsenterer Paulus sig for menigheden i Rom, som bestod af både jøder og grækere og derfor også var præget af forskelle i kultur og tankegang. Dele af brevet henvender sig især til de kristne med græsk baggrund, mens andre dele især er henvendt til de kristne med jødisk baggrund. Indhold og budskab: Brevet er Paulus' mest systematiske skrift og det Ny Testamentes klareste fremstilling af den kristne tro som et budskab, der lå skjult i det Gamle Testamentes profetier, men blev åbenbaret gennem Jesus, den ventede Frelser og Messias. I menigheden i Rom var der som i flere andre menigheder en tendens til, at de kristne jøder fortsat bibeholdt deres traditionelle tankegang og lagde vægt på stadig at være underlagt den jødiske religiøse lov, også kaldet Toraen. Paulus understreger, at en kristen skal leve i lydighed mod Gud og under Helligåndens vejledning. Det er ikke længere et spørgsmål om at overholde bestemte lovregler for at behage Gud. På den anden side vil resultatet af et liv under Helligåndens vejledning betyde, at lovens etiske fordringer bliver fulgt. I kapitel 7 gør Paulus rede for, at kristne jøder er løst fra den gamle pagts lov, og i kapitel 8 hører vi om det sejrende kristne liv under Helligåndens vejledning. Når Paulus ofte stiller spørgsmål i sin argumentation, er det for at drage læseren med ind i diskussionen. Nogle gange bliver spørgsmålene stillet af en tænkt debatmodstander, andre gange stiller Paulus selv spørgsmål, som han så svarer på.
Indledning til Jakob

Indledning til Jakob

Jakob
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af Jakob, Jesu ældste bror, der var en fremtrædende personlighed blandt de første kristne ledere og havde ansvaret for menigheden i Jerusalem. I år 62 e.Kr. blev Jakob anklaget af de jødiske ledere under ypperstepræsten Ananus II og henrettet ved stening. Brevet kan være skrevet allerede ca. 45-48 e.Kr. og er i så fald det ældste skrift i det Ny Testamente. De fleste regner dog med, at det er skrevet en gang i 50'erne. Da det er et generelt rundbrev, har det kun en meget kort indledning og ingen afslutning. Indhold og budskab: Brevet er henvendt til kristne jøder i almindelighed, muligvis dem, der efter forfølgelsen i forbindelse med Stefanus' død blev spredt ud over det romerske kejserrige. Så vidt vi ved, forblev Jakob i Jerusalem hele sit liv og forkyndte budskabet om Jesus udelukkende for jøder. Derfor er det naturligt, at han i brevet henvender sig til jødekristne. Det er også naturligt, at han ordner sit stof efter hebraisk tankegang. Det betyder, at han i kapitel 1 giver et kort overblik over væsentlige temaer i sit budskab. I de næste kapitler tager han de forskellige emner op i mere detaljeret form. Brevet genspejler budskabet fra Jesu bjergprædiken (se Mattæus kap. 5-7). Kort og koncist behandler Jakob problemer som stolthed, diskrimination, fattigdom, grådighed, begær, fristelse, hykleri, verdslighed, praleri, skænderi, negativ kritik osv., og han påviser betydningen af tro, hellighed, ydmyghed, bøn, tålmodighed og visdom i en kristens liv. Jakob understreger nødvendigheden af, at der er overensstemmelse mellem tro og handling. Det hjælper ikke at have tro, hvis den ikke samtidig giver sig udtryk i handling.