Indledning til Prædikeren

Indledning til Prædikeren

Prædikeren
Forfatter og datering: Meget tyder på, at bogens ophavsmand er kong Salomon på sine gamle dage (se kap. 1,1.12.16; 2,4-9; 12,9). I så fald er den skrevet i det 10. årh. f.Kr. Forfatteren omtaler sig selv som »kohelet«. Ordets betydning er omstridt, men hentyder sandsynligvis til en person, hvis stilling indebar offentlig undervisning. Et tilsvarende moderne udtryk kunne være »professoren« eller »filosoffen«, men vi har fastholdt det gammeldags ord »prædikeren« af hensyn til traditionen. Indhold og budskab: Der er tale om en ældre mands tilbageblik over sit liv og sin erfaring. Han har studeret meget og besidder stor visdom, men må erkende, at selv den største menneskelige visdom kommer til kort, når det drejer sig om at forstå den dybere mening med livet. Bogen giver udtryk for et menneskes filosofiske diskussion med sig selv i sin stræben efter at finde mening i tilværelsen. Prædikeren giver udtryk for de tanker, et menneske kan gøre sig ud fra sin begrænsede, menneskelige forstand.
Prædikeren – Kapitel 1

Prædikeren – Kapitel 1

Prædikeren
1 Denne bog er af Prædikeren, som var søn af David og konge i Jerusalem.   2 Der er ingen mening, livet er uden mening. Det hele er meningsløst.  
Prædikeren – Kapitel 2

Prædikeren – Kapitel 2

Prædikeren
1 Jeg sagde til mig selv: »Lad mig prøve livets goder. Nu vil jeg have det sjovt og nyde livet.« Men også det var meningsløst. 2 Det er tåbeligt at le hele tiden. Hvad opnår man ved at more sig dag ud og dag ind?
Prædikeren – Kapitel 3

Prædikeren – Kapitel 3

Prædikeren
1 Alt i livet har sin egen tid: 2 Tid til at fødes og tid til at dø, tid til at plante og tid til at høste,
Prædikeren – Kapitel 4

Prædikeren – Kapitel 4

Prædikeren
1 Dernæst iagttog jeg, hvordan folk ud over jorden blev undertrykt. Jeg så deres tårer, men ingen hjalp dem, for det var undertrykkerne, der havde magten. 2 Da tænkte jeg: »De døde er heldige, for de har det bedre end de levende.
Prædikeren – Kapitel 5

Prædikeren – Kapitel 5

Prædikeren
1 Tænk, før du taler, så du ikke lover Gud noget, du ikke kan opfylde, for Gud er i Himlen, og du er på jorden. Pas derfor på ikke at love for meget. 2 Har man for mange bekymringer, kan man få mareridt. Bruger man for mange ord, kan man komme til at fortale sig.
Prædikeren – Kapitel 6

Prædikeren – Kapitel 6

Prædikeren
1 Jeg har bemærket endnu en meningsløs uretfærdighed, som tynger menneskeheden: 2 Gud giver nogle mennesker stor rigdom og ære, så de får alt, hvad de ønsker. Men giver han dem ikke mulighed for at nyde det, og andre overtager det hele, da er det smerteligt og meningsløst.
Prædikeren – Kapitel 7

Prædikeren – Kapitel 7

Prædikeren
1 Et godt ry er vigtigere end kostbar parfume, ligesom den dag, man dør, er vigtigere end den dag, man blev født. 2 Det er vigtigere at gå til begravelse end at gå til fest, for døden indhenter os alle, og det bør man altid huske på.
Prædikeren – Kapitel 8

Prædikeren – Kapitel 8

Prædikeren
1 Hvem vil ikke gerne have visdom? Hvem vil ikke gerne kunne finde en løsning på problemerne? Visdom gør et menneske mere forstående og mindre hård. 2 Adlyd kongens befalinger, som du er forpligtet til overfor Gud.
Prædikeren – Kapitel 9

Prædikeren – Kapitel 9

Prædikeren
1 Jeg tænkte dybt og længe for at forstå det. Til sidst måtte jeg erkende, at selv de retskafne og vise menneskers liv er i Guds hånd. Der er ingen, der ved, hvilken skæbne der venter dem, om de kommer til at opleve lykke eller ulykke. 2 Alle er i samme båd, gudfrygtige og gudløse, gode og onde, religiøse og ikke-religiøse, gudfrygtige og gudsbespottere. Den samme skæbne venter alle, hvad enten det er gode mennesker eller syndere, hvad enten de gør deres bedste for at tjene Gud eller ej.