Indledning til Joel

Indledning til Joel

Joel
Forfatter og datering: Profeten Joel kendes ikke fra andre af Bibelens bøger, og det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvornår bogen er skrevet, men mange regner med en gang i slutningen af det 9. årh. f.Kr. Andre foreslår det 6. årh. Han boede i Juda, måske tæt ved Jerusalem. Indhold og budskab: Den katastrofale græshoppeplage og tørke i Juda er et forvarsel om »Herrens dag«, Guds kommende dom. Hvis Israels folk er villige til at omvende sig, vil de blive tilgivet og få en fremtid, der er endnu bedre end deres fortid. Bogens profetiske budskab indeholder også et løfte om en særlig udgydelse af Guds Ånd. Det løfte begyndte at blive opfyldt på pinsedag kort efter Jesu himmelfart (se Ap.G.2,16-21).
Indledning til 5. Mosebog

Indledning til 5. Mosebog

5. Mosebog
Forfatter og datering: Se indledningen til Første Mosebog. Indhold: Bogen består af en række af Moses' taler til Israels folk, inden de fra Moabs sletter gik over Jordanfloden ind i Kana'an. Talerne, som er holdt i en varm, personlig stil, er et tilbageblik over vandringen i ørkenen og en påmindelse om Guds pagt med sit folk. 5. Mosebog er en bekræftelse af Guds pagt med sit folk, og pagtens betingelser bliver igen understreget: Hvis folket adlyder Herrens love, vil de blive velsignet i det nye land, men hvis de er ulydige, vil de komme under Guds dom og blive fordrevet fra landet (kap. 4,1-40, kap. 8 og 27-30). Moses opfordrer folket til tro, lydighed og genindvielse til den opgave, Gud har givet dem, hvorefter han leder folket i tilbedelse og sang. Derefter udpeger Moses Josva til sin efterfølger og går så op på Nebos bjerg, hvorfra han kaster et sidste blik ind i det land, Gud havde lovet at give dem. Budskab: Den røde tråd i bogen er Guds trofasthed og magt til at redde og bevare sit folk. Et tilbageblik på folkets historie viser, at Gud var med dem selv i de mørkeste timer, og at han midt i mørket gav dem håb for fremtiden. Guds folk må besinde sig og indvi sig i tro og lydighed på ny. Bogens nøgleord, som Jesus senere kaldte »Toraens største bud«, findes i kap. 6,5: »Du skal elske og tjene Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med alle dine tanker, med hele dit liv og al din styrke!«
Indledning til Jonas

Indledning til Jonas

Jonas
Forfatter og datering: Jonas kom fra Gat-Hefer lidt nord for Nazaret (se 2.Kong.14,25) og levede i det 8. årh. f.Kr., samtidig med Amos. Indhold: Jonas blev kaldet af Gud til at forkynde dom over Israels ærkefjende, det mægtige Assyrien. Gud befalede ham at gå til Assyriens hovedstad, Nineve, med budskab om, at byen ville blive ødelagt på grund af folkets synd. I stedet for at rejse til Nineve, flygtede Jonas i den modsatte retning, blev kastet i havet og slugt af et stort havdyr, som bragte ham ind på land i god behold. Da Gud derefter gentog sin befaling, adlød Jonas og gik til Nineve, hvis indbyggere omvendte sig som følge af hans budskab til dem. Derfor skånede Gud byen, men Jonas blev fornærmet, fordi hans profeti ikke gik i opfyldelse. Budskab: Bogen viser Guds vrede over synd, men også hans nåde og barmhjertighed. Han vil hellere tilgive sit folks fjender, hvis de omvender sig fra deres synd, end straffe dem.
Indledning til Ezra

Indledning til Ezra

Ezra
Forfatter og datering: Bogen er skrevet af en jødisk skriftlærd, præsten Ezra, ca. 440 f.Kr. Historisk baggrund: Ezras bog er en fortsættelse af de to krønikebøger, der muligvis også er redigeret af Ezra ud fra en række tidligere historiske skrifter. Bogen fortæller om begivenheder hen mod slutningen af judæernes eksil i Babylonien fra den tid, da perserkongen Kyros gav dem lov til at rejse hjem (538 f.Kr.) og til Ezras reformation i Israel (458 f.Kr.). Det var kun folk fra Judas og Benjamins stamme, der vendte tilbage, og de kaldtes »judæere«, hvorfra vi har det danske ord »jøder«. Indhold og budskab: Bogens indhold kan opdeles i tre afsnit: 1. Den første gruppe judæere vender hjem fra eksilet (kap. 1-2) 2. Templet bliver genopbygget og indviet (kap. 3-6) 3. Den næste gruppe judæere vender hjem under ledelse af Ezra (kap. 7-10) Judæernes hjemkomst fra eksilet i Babylonien ses som opfyldelsen af Guds løfter til sit folk. Templets genopbygning blev den første og vigtigste opgave efter hjemkomsten, fordi templet var centrum for deres gudsdyrkelse. Det skete ikke uden modstand fra de fremmede, som under judæernes eksil havde bosat sig i Judæa og Samaria. Profeterne Haggaj og Zakarias var med til at opflamme de hjemvendte til at fuldføre arbejdet på trods af modstanden. Ud over genopbygningen af selve templet gjorde Ezra også meget for at føre folket tilbage til deres Gud og til de love og forordninger, Moses havde givet dem.
Indledning til Salmerne

Indledning til Salmerne

Salmerne
Forfatter og datering: De 150 salmer eller sange er sandsynligvis skrevet over en periode på 1000 år og samlet i denne endelige udgave ca. 3. årh. f.Kr. Over halvdelen af sangene tilskrives David. Blandt de øvrige forfattere er Salomon, Asaf og Moses. Indhold: Bogen spiller på et bredt register af personlige og national-religiøse følelser: glæde under lovsang og tilbedelse, sorg over synd og bøn om tilgivelse, fortvivlelse over nederlag, råb om frelse i nød, taknemmelighed over Guds trofaste kærlighed, bøn om hævn over fjender osv. Der kastes et blik tilbage på Israels glorværdige og stormombruste fortid, og der ses frem til en herlig fremtid. I bogen findes en lang række Kristus-profetier. Budskab: Salmernes Bog viser os Gud som den almægtige Skaber, der troner i Himlen og opretholder sit skaberværk. Samtidig er han en personlig Gud, der føler med sit folk og længes efter at vise dem omsorg og barmhjertighed. Vi kan komme til ham, som vi er, med vores synder, nederlag og skuffelser. Han forlanger ikke, at vi løser vores problemer selv, men at vi erkender dem og søger hjælp hos ham. Denne sang- og bønnebog indtager en særstilling i den bibelske litteratur. I det Ny Testamente citeres bogen direkte 116 gange. Den dag i dag er bogen blandt de mest læste af alle Bibelens bøger. Den hebraiske poesi er blandt andet kendetegnet ved altid at have to eller somme tider tre linier, der hører sammen som en enhed. Det er markeret ved indrykning i teksten, som dog ikke kommer til sin ret i en smal, tospaltet opsætning.
Indledning til Josva

Indledning til Josva

Josva
Forfatter og datering: Ifølge jødisk tradition er bogen - med undtagelse af de sidste fem vers - skrevet af Josva omkring år 1400 eller 1250 f.Kr. Mange forskere mener, at bogen fik sin endelige form i kongetiden mellem år 1000 og 600 f.Kr. Historisk baggrund: Israelitternes erobring af Kana'an skete på et gunstigt tidspunkt, hvor stormagterne i Mellemøsten stod svagt uden militær styrke til at øve indflydelse på begivenhederne i Kana'an. Israelitterne mødte kun modstand fra edomitterne, moabitterne og amoritterne, men disse folk kunne ikke hindre israelitterne adgang til det land, Gud havde lovet dem. I Kana'an stødte israelitterne sammen med en modstandsdygtig, hedensk kultur, som de aldrig helt fik bugt med trods Guds befaling om ikke at gå på kompromis, men udslette kana'anæerne fuldstændigt. Indhold: Efter Moses' død mobiliserede Josva den israelitiske hær og gik over Jordanfloden ind i Kana'an, hvor han i tre militære felttog indtog hovedparten af landet og fordelte det mellem stammerne. En stor del af bogen er en fortegnelse over de byer og landområder, som de forskellige stammer fik tildelt. Efter at have formanet folket til fortsat lydighed imod Herren, døde Josva. Budskab: Josvabogen er beretningen om, hvordan Gud banede vejen for sit udvalgte folk og gav dem et land, hvor de kunne bosætte sig og tjene ham. Israelitternes erobring af Kana'an viser Guds sejr over afguder og ondskab. Men Guds sejr skete ikke automatisk, for han ønskede, at hans folk skulle deltage aktivt i den proces, det var at tage det land i besiddelse, som han havde lovet dem (kap. 1,3). De skulle ikke gøre det i egen kraft, men ved Guds hjælp. Josva kan ses som et billede på Jesus, der skulle komme og føre Guds folk til endelig sejr over verdens ondskab.
Indledning til 1. Samuel

Indledning til 1. Samuel

1. Samuel
Forfatter, datering og historisk baggrund: Første Samuelsbog beskriver den kaotiske overgangsperiode mellem dommertiden og kongetiden. Bogens begivenheder samler sig omkring tre store lederskikkelser: Samuel, som var den sidste af de store dommere, Saul, som blev Israels første konge, og David, hvis lange vej til tronen beskrives i bogens sidste halvdel. De to Samuelsbøger, der oprindeligt var én bog, dækker en periode på 150 år af Israels historie: fra Samuels kaldelse som åndelig leder omkring år 1120 f.Kr. til Davids død omkring 971 f.Kr. Det vides ikke, hvem der har forfattet bøgerne, men der er næppe tvivl om, at Samuel har bidraget med væsentlige oplysninger frem til 1.Sam.25. Bøgerne er endeligt færdigskrevet engang efter år 931 f.Kr. Indhold og budskab: Temaet i Første Samuelsbog er det samme som i de øvrige gammeltestamentlige historiske bøger: Troskab og lydighed imod Gud fører til velsignelse og fremgang, mens ulydighed fører til stagnation og ulykke. Guds løfter og pagter er altid betinget af, at den menneskelige part opfylder sin del af aftalen. Dette tema udtrykkes klart i Herrens ord til Eli (kap. 2,30): »Jeg lovede engang, at din slægt skulle være præster for mig altid, men sådan bliver det ikke nu. For jeg ærer den, som ærer mig; og jeg foragter den, som foragter mig.« Det er interessant, at det var en enkelt kvindes bøn (kap. 1-2), der midt i dommertidens moralske og åndelige forfald satte skred i begivenhederne og førte til en opgangsperiode med vækkelse, som nåede sit klimaks under Davids kongedømme. Det var Guds tanke med sit folk, at han ville lede dem gennem profetiske ledere som Moses og Samuel. Men israelitterne ønskede at have en konge, en stærk militær leder, som nabofolkene havde, og mange befæstede byer. Den første konge, Saul, var ikke lydig mod Herren og derfor mistede hans slægt kongedømmet. Hans søn Jonatan blev ikke konge, som man ellers ville have forventet. I stedet udvalgte Gud en konge, som var villig til at adlyde ham. Det blev hyrdedrengen David, der blev en forløber for den senere åndelige hyrdekonge, Jesus.
Indledning til Nehemias

Indledning til Nehemias

Nehemias
Forfatter og datering: Bogen er skrevet af Nehemias kort tid efter Ezras Bog (ca. år 430 f.Kr.). Historisk baggrund: Nehemias var en af de landflygtige judæere, som arbejdede ved hoffet hos perserkongen Artaxerxes. Da han blev klar over den ynkelige tilstand, Jerusalem stadig befandt sig i, fik han tilladelse af Artaxerxes til at vende hjem og genopbygge byen. Han ankom til Jerusalem i foråret 445 f.Kr., 13 år efter Ezra. De følgende 13 år fuldførte han den opgave, Ezra havde påbegyndt, hvorefter han vendte tilbage til sit arbejde ved perserkongens hof. Efter at Nehemias havde forladt Jerusalem, opstod der problemer, og der herskede korruption og åndeligt forfald i Israels land. På det tidspunkt begyndte profeten Malakias at opfordre judæerne til at vende tilbage til Herren, deres Gud. To år senere rejste Nehemias igen til Jerusalem og fik gennemført en række reformer. Indhold: Bogen kan inddeles i følgende afsnit: 1. Nehemias' ankomst og evaluering af Jerusalems tilstand (kap. 1-2) 2. Restaurering af bymuren (kap. 3-7) 3. Folket erkender deres synd, og Toraen bliver læst op under ledelse af Ezra (kap. 8-10) 4. Registre over de hjemvendte, murens indvielse og Nehemias' religiøse reformer (kap. 11-13) Budskab: Bogen viser, hvor stædigt og korrupt Guds folk var til trods for den smertelige straf, de havde erfaret som slaver i eksilet. Samtidig viser den Guds trofasthed og retfærdighed, og hans villighed til at hjælpe sit folk, når de erkender deres troløshed og beder om hjælp.
Indledning til Zakarias

Indledning til Zakarias

Zakarias
Forfatter og datering: Zakarias var sammen med profeten Haggaj blandt de 50.000 eksiljøder i Babylonien, som Kyros den Store i 538 f.Kr. sendte tilbage til Jerusalem med besked om at genopbygge Herrens tempel. Zakarias' profetiske tjeneste, som begyndte i efteråret 520 f.Kr., sigtede især på at inspirere folket til større åndelighed og at motivere dem til at færdiggøre tempelbygningen. Takket være opmuntringen fra både Haggaj og Zakarias blev templet færdigt år 516 f.Kr. under ledelse af den politiske leder, Zerubbabel, og ypperstepræsten Josva. Indhold og budskab: Zakarias' opgave er at åbenbare Guds plan for sit folks fremtid, en plan, som forudsætter deres omvendelse og samarbejdsvilje samt templets færdiggørelse (kap. 8,9-17). Zakarias' bog består af otte profetiske syner efterfulgt af en række udaterede, senere budskaber og indeholder en lang række specifikke Kristus-profetier (f.eks. kap. 3,8-10; 6,12-13; 9,9-10; 10,4; 11,12-13; 13,7; 14,4). Bogen ender med en profetisk beskrivelse af Jesu genkomst og Guds endelige dom over verden.
Indledning til Malakias

Indledning til Malakias

Malakias
Historisk baggrund: Inspireret af profeten Haggaj og under ledelse af Zerubbabel og Josva blev templet i Jerusalem færdigbygget i 516 f.Kr. I 458 f.Kr. kom Ezra tilbage fra eksilet sammen med flere tusinde jøder. Ezra gennemførte religiøse reformer og en fornyet respekt for Toraen. I 445 f.Kr. ankom Nehemias, og han fik genopbygget muren omkring Jerusalem. Han lagde også vægt på, at det jødiske folk skulle følge Guds love (Toraen) og specielt overholde sabbatten, give tiende og afholde sig fra at gifte sig med ikke-jøder. I 433 f.Kr. vendte Nehemias tilbage til sit job ved det persiske hof, og folk begyndte igen at blive ulydige mod Guds befalinger. Da Nehemias senere kom til Jerusalem, måtte han atter skride ind over for folkets ulydighed. Malakias virkede sandsynligvis i tiden efter, at Nehemias var vendt tilbage til hoffet i Persien og måske også under hans senere tilbagekomst til Jerusalem. Indhold og budskab: Malakias' navn betyder »min udsending«. Ligesom Johannes Døber var han en Guds udsending, der skulle bane vejen for Messias. Folket havde langtfra lært deres lektie under de 70 års eksil i Babylonien. De var havnet i eksilet på grund af synd og afgudsdyrkelse. Nu, da de var kommet hjem igen, fortsatte de med at være ulydige imod Gud. Det var det problem, Malakias pegede på. Men han afslutter bogen med at pege hen på den Messias (Kristus), som skal komme og frelse folket, og den profet (Johannes Døber), som skal bane vej for Messias. Det Gamle Testamente slutter således med at pege frem imod, hvad Gud vil gøre i det Ny Testamente.