Indledning til Daniel

Indledning til Daniel

Daniel
Forfatter og datering: Der findes vægtige argumenter for, at Daniel selv er forfatter til bogen - trods nyere påstande om, at den er skrevet langt senere end traditionelt antaget. Den er formentlig skrevet kort før Daniels død i Babylon og kort efter, at perserkongen Kyros erobrede byen i år 539 f.Kr. Historisk baggrund: Som ung blev Daniel sammen med mange andre judæere bortført til Babylon, hvor han kom i kongens tjeneste og hurtigt steg i graderne som følge af sin fromhed, redelighed og gudgivne evne til at tyde drømme. Ved det babyloniske riges fald i 539 f.Kr. var Daniel den mægtigste embedsmand, og han beholdt sin høje rang under perserkongen, der senere, formentlig under Daniels indflydelse, gav jøderne hjemrejsetilladelse i 538 f.Kr. Indhold: Bogen består af to dele: Først en historisk del (kap. 1-6), der i en række indbyrdes uafhængige beretninger giver glimt af Daniels og hans tre venners oplevelser i Babylon under henholdsvis Nebukadnezars, Belshazzars og Dareios' styre. Dernæst en profetisk del (kap. 7-12), bestående af tre syner og et længere profetisk udsagn, som peger helt frem mod verdens ende. Budskab: Daniel understreger Guds suverænitet over historien og hans brug af mennesker og riger i sin plan. Stormagter kommer og går, men Gud er den samme, og han vil gennem Messias besejre ondskaben i verden og frelse dem, der tror på ham.
Indledning til 1. Mosebog

Indledning til 1. Mosebog

1. Mosebog
Forfatter og datering: Bibelens fem første bøger er ifølge traditionen skrevet af Moses, den store profet, der førte israelitterne fra deres fangenskab i Egypten til Kana'ans land. Moses skrev muligvis bøgerne undervejs til Kana'an mellem år 1446 og 1406 f.Kr. (eller mellem år 1290 og 1250 f.Kr.). Bøgerne er sandsynligvis blevet lettere redigeret efter Moses' død, og der er gjort visse tilføjelser (se f.eks. 4.Mos.12,3). De er skrevet på hebraisk, som er et semitisk sprog beslægtet med arabisk. Næsten hele det Gamle Testamente er skrevet på hebraisk, og kun ganske lidt på det nært beslægtede sprog, aramæisk. Indhold: Første Mosebog er »oprindelsernes bog« (Genesis). Den begynder med at fortælle om himlens og jordens, livets og menneskets oprindelse; om syndens, lidelsens og dødens oprindelse; om sprogenes, folkegruppernes, kunstens og civilisationens oprindelse osv. Fra kapitel 12 er der fokus på patriarkerne Abraham, Isak og Jakob og deres efterkommere. På hebraisk bruges ordet »børn« i en bredere betydning end på dansk, så alle efterkommere af Abraham kaldes »Abrahams børn«. Bogen slutter med »Abrahams børn«s slavetilværelse i Egypten. Budskab: Selv om bogen først og fremmest beretter om mennesker og begivenheder, er dens hovedperson Gud, Skaberen, der på trods af sin skabnings oprør og synd søger at genoprette forholdet ved at udvælge sig et folk, gennem hvilket han kan ændre menneskehedens ulykkelige skæbne og frelse alle mennesker, som vil tage imod tilbuddet om frelse. Fortællestil: De fleste sprog opbygger en tekst i kronologisk rækkefølge, men i semitiske sprog fortæller man ofte en historie i to eller tre cirkler: første cirkel er en kort oversigt, anden cirkel begynder forfra og giver lidt mere information, tredje cirkel begynder igen forfra og kommer ind på flere detaljer. Hvis man ikke tager højde for denne fortællestil, vil man fejlagtigt opfatte det, som om den samme ting sker to-tre gange, eller at to-tre forskellige beretninger af forskellige forfattere senere er blevet føjet sammen. Nærværende oversættelse har taget hensyn til denne sproglige og kulturelle forskel. For eksempel er der tre cirkler i skabelsesberetningen. Den første cirkel er 1,1. Næste cirkel er 1,2-2,3. Tredje cirkel er 2,4-25.
Indledning til Ezekiel

Indledning til Ezekiel

Ezekiel
Forfatter og datering: Bogen er en samling af præsten Ezekiels profetier fra en periode på godt 20 år omkring Jerusalems ødelæggelse, nærmere betegnet 592-570 f.Kr. Historisk baggrund: Efter at kong Jojakim af Juda havde gjort oprør imod kong Nebukadnezar af Babylon (se 2.Kong.24), angreb Nebukadnezar i 597 f.Kr. Judas land, overtog magten og sendte 10.000 judæiske ledere i eksil til Babylonien. Iblandt dem var præsten Ezekiel, der levede resten af sit liv i babylonisk fangenskab. Efter ankomsten til Babylon modtog Ezekiel sin kaldelse som profet, og de følgende fem år forkyndte han trofast Herrens dom over Jerusalem og det judæiske folk. I 586 f.Kr. gik profetierne i opfyldelse, Jerusalem blev ødelagt og templet brændt (se kap. 33,21). Da fik profeten endelig lydhørhed for sit budskab, der nu skiftede karakter fra dom til trøst og håb for fremtiden. Indhold: Ezekiels majestætiske syner og dramatiske profetier kan inddeles i tre grupper: 1. Dom over Guds folk og Jerusalems ødelæggelse. 2. Dom over judæernes nabofolk. 3. Israels herlige fremtid, Messias' komme og Guds fredsrige på jorden. Der findes flere paralleller mellem Ezekiels Bog og Johannes' Åbenbaring (se f.eks. Ez.38/Åb.20,8; Ez.47,1-8/Åb.22,1-2). Budskab: Ezekiels budskab er forankret i visheden om Guds hellighed og trofasthed. Budskabet er således både en advarsel og et løfte, en advarsel imod synd og deraf følgende dom - og et løfte om tilgivelse og genoprettelse for Guds folk. Profetisk sprogbrug: På klassisk hebraisk skelnede man ikke mellem datid, nutid og fremtid, men man beskrev en begivenhed som afsluttet eller uafsluttet. Profeter omtaler ofte en begivenhed som principielt afsluttet, selv om den egentlig hører fremtiden til, og det gør det tit vanskeligt at afgøre, om teksten bedst oversættes i datid, nutid eller fremtid. Profeter beskriver ofte situationer, som de iagttager i et syn, og derfor ses begivenhederne som afsluttet. Det, de ser og hører, kan undertiden være Herrens forklarende kommentar til noget, ikke altid et budskab, som skal viderebringes.
Indledning til Joel

Indledning til Joel

Joel
Forfatter og datering: Profeten Joel kendes ikke fra andre af Bibelens bøger, og det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvornår bogen er skrevet, men mange regner med en gang i slutningen af det 9. årh. f.Kr. Andre foreslår det 6. årh. Han boede i Juda, måske tæt ved Jerusalem. Indhold og budskab: Den katastrofale græshoppeplage og tørke i Juda er et forvarsel om »Herrens dag«, Guds kommende dom. Hvis Israels folk er villige til at omvende sig, vil de blive tilgivet og få en fremtid, der er endnu bedre end deres fortid. Bogens profetiske budskab indeholder også et løfte om en særlig udgydelse af Guds Ånd. Det løfte begyndte at blive opfyldt på pinsedag kort efter Jesu himmelfart (se Ap.G.2,16-21).
Indledning til 5. Mosebog

Indledning til 5. Mosebog

5. Mosebog
Forfatter og datering: Se indledningen til Første Mosebog. Indhold: Bogen består af en række af Moses' taler til Israels folk, inden de fra Moabs sletter gik over Jordanfloden ind i Kana'an. Talerne, som er holdt i en varm, personlig stil, er et tilbageblik over vandringen i ørkenen og en påmindelse om Guds pagt med sit folk. 5. Mosebog er en bekræftelse af Guds pagt med sit folk, og pagtens betingelser bliver igen understreget: Hvis folket adlyder Herrens love, vil de blive velsignet i det nye land, men hvis de er ulydige, vil de komme under Guds dom og blive fordrevet fra landet (kap. 4,1-40, kap. 8 og 27-30). Moses opfordrer folket til tro, lydighed og genindvielse til den opgave, Gud har givet dem, hvorefter han leder folket i tilbedelse og sang. Derefter udpeger Moses Josva til sin efterfølger og går så op på Nebos bjerg, hvorfra han kaster et sidste blik ind i det land, Gud havde lovet at give dem. Budskab: Den røde tråd i bogen er Guds trofasthed og magt til at redde og bevare sit folk. Et tilbageblik på folkets historie viser, at Gud var med dem selv i de mørkeste timer, og at han midt i mørket gav dem håb for fremtiden. Guds folk må besinde sig og indvi sig i tro og lydighed på ny. Bogens nøgleord, som Jesus senere kaldte »Toraens største bud«, findes i kap. 6,5: »Du skal elske og tjene Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med alle dine tanker, med hele dit liv og al din styrke!«
Indledning til Jonas

Indledning til Jonas

Jonas
Forfatter og datering: Jonas kom fra Gat-Hefer lidt nord for Nazaret (se 2.Kong.14,25) og levede i det 8. årh. f.Kr., samtidig med Amos. Indhold: Jonas blev kaldet af Gud til at forkynde dom over Israels ærkefjende, det mægtige Assyrien. Gud befalede ham at gå til Assyriens hovedstad, Nineve, med budskab om, at byen ville blive ødelagt på grund af folkets synd. I stedet for at rejse til Nineve, flygtede Jonas i den modsatte retning, blev kastet i havet og slugt af et stort havdyr, som bragte ham ind på land i god behold. Da Gud derefter gentog sin befaling, adlød Jonas og gik til Nineve, hvis indbyggere omvendte sig som følge af hans budskab til dem. Derfor skånede Gud byen, men Jonas blev fornærmet, fordi hans profeti ikke gik i opfyldelse. Budskab: Bogen viser Guds vrede over synd, men også hans nåde og barmhjertighed. Han vil hellere tilgive sit folks fjender, hvis de omvender sig fra deres synd, end straffe dem.
Indledning til Ezra

Indledning til Ezra

Ezra
Forfatter og datering: Bogen er skrevet af en jødisk skriftlærd, præsten Ezra, ca. 440 f.Kr. Historisk baggrund: Ezras bog er en fortsættelse af de to krønikebøger, der muligvis også er redigeret af Ezra ud fra en række tidligere historiske skrifter. Bogen fortæller om begivenheder hen mod slutningen af judæernes eksil i Babylonien fra den tid, da perserkongen Kyros gav dem lov til at rejse hjem (538 f.Kr.) og til Ezras reformation i Israel (458 f.Kr.). Det var kun folk fra Judas og Benjamins stamme, der vendte tilbage, og de kaldtes »judæere«, hvorfra vi har det danske ord »jøder«. Indhold og budskab: Bogens indhold kan opdeles i tre afsnit: 1. Den første gruppe judæere vender hjem fra eksilet (kap. 1-2) 2. Templet bliver genopbygget og indviet (kap. 3-6) 3. Den næste gruppe judæere vender hjem under ledelse af Ezra (kap. 7-10) Judæernes hjemkomst fra eksilet i Babylonien ses som opfyldelsen af Guds løfter til sit folk. Templets genopbygning blev den første og vigtigste opgave efter hjemkomsten, fordi templet var centrum for deres gudsdyrkelse. Det skete ikke uden modstand fra de fremmede, som under judæernes eksil havde bosat sig i Judæa og Samaria. Profeterne Haggaj og Zakarias var med til at opflamme de hjemvendte til at fuldføre arbejdet på trods af modstanden. Ud over genopbygningen af selve templet gjorde Ezra også meget for at føre folket tilbage til deres Gud og til de love og forordninger, Moses havde givet dem.
Indledning til Salmerne

Indledning til Salmerne

Salmerne
Forfatter og datering: De 150 salmer eller sange er sandsynligvis skrevet over en periode på 1000 år og samlet i denne endelige udgave ca. 3. årh. f.Kr. Over halvdelen af sangene tilskrives David. Blandt de øvrige forfattere er Salomon, Asaf og Moses. Indhold: Bogen spiller på et bredt register af personlige og national-religiøse følelser: glæde under lovsang og tilbedelse, sorg over synd og bøn om tilgivelse, fortvivlelse over nederlag, råb om frelse i nød, taknemmelighed over Guds trofaste kærlighed, bøn om hævn over fjender osv. Der kastes et blik tilbage på Israels glorværdige og stormombruste fortid, og der ses frem til en herlig fremtid. I bogen findes en lang række Kristus-profetier. Budskab: Salmernes Bog viser os Gud som den almægtige Skaber, der troner i Himlen og opretholder sit skaberværk. Samtidig er han en personlig Gud, der føler med sit folk og længes efter at vise dem omsorg og barmhjertighed. Vi kan komme til ham, som vi er, med vores synder, nederlag og skuffelser. Han forlanger ikke, at vi løser vores problemer selv, men at vi erkender dem og søger hjælp hos ham. Denne sang- og bønnebog indtager en særstilling i den bibelske litteratur. I det Ny Testamente citeres bogen direkte 116 gange. Den dag i dag er bogen blandt de mest læste af alle Bibelens bøger. Den hebraiske poesi er blandt andet kendetegnet ved altid at have to eller somme tider tre linier, der hører sammen som en enhed. Det er markeret ved indrykning i teksten, som dog ikke kommer til sin ret i en smal, tospaltet opsætning.
Indledning til Josva

Indledning til Josva

Josva
Forfatter og datering: Ifølge jødisk tradition er bogen - med undtagelse af de sidste fem vers - skrevet af Josva omkring år 1400 eller 1250 f.Kr. Mange forskere mener, at bogen fik sin endelige form i kongetiden mellem år 1000 og 600 f.Kr. Historisk baggrund: Israelitternes erobring af Kana'an skete på et gunstigt tidspunkt, hvor stormagterne i Mellemøsten stod svagt uden militær styrke til at øve indflydelse på begivenhederne i Kana'an. Israelitterne mødte kun modstand fra edomitterne, moabitterne og amoritterne, men disse folk kunne ikke hindre israelitterne adgang til det land, Gud havde lovet dem. I Kana'an stødte israelitterne sammen med en modstandsdygtig, hedensk kultur, som de aldrig helt fik bugt med trods Guds befaling om ikke at gå på kompromis, men udslette kana'anæerne fuldstændigt. Indhold: Efter Moses' død mobiliserede Josva den israelitiske hær og gik over Jordanfloden ind i Kana'an, hvor han i tre militære felttog indtog hovedparten af landet og fordelte det mellem stammerne. En stor del af bogen er en fortegnelse over de byer og landområder, som de forskellige stammer fik tildelt. Efter at have formanet folket til fortsat lydighed imod Herren, døde Josva. Budskab: Josvabogen er beretningen om, hvordan Gud banede vejen for sit udvalgte folk og gav dem et land, hvor de kunne bosætte sig og tjene ham. Israelitternes erobring af Kana'an viser Guds sejr over afguder og ondskab. Men Guds sejr skete ikke automatisk, for han ønskede, at hans folk skulle deltage aktivt i den proces, det var at tage det land i besiddelse, som han havde lovet dem (kap. 1,3). De skulle ikke gøre det i egen kraft, men ved Guds hjælp. Josva kan ses som et billede på Jesus, der skulle komme og føre Guds folk til endelig sejr over verdens ondskab.
Indledning til 1. Samuel

Indledning til 1. Samuel

1. Samuel
Forfatter, datering og historisk baggrund: Første Samuelsbog beskriver den kaotiske overgangsperiode mellem dommertiden og kongetiden. Bogens begivenheder samler sig omkring tre store lederskikkelser: Samuel, som var den sidste af de store dommere, Saul, som blev Israels første konge, og David, hvis lange vej til tronen beskrives i bogens sidste halvdel. De to Samuelsbøger, der oprindeligt var én bog, dækker en periode på 150 år af Israels historie: fra Samuels kaldelse som åndelig leder omkring år 1120 f.Kr. til Davids død omkring 971 f.Kr. Det vides ikke, hvem der har forfattet bøgerne, men der er næppe tvivl om, at Samuel har bidraget med væsentlige oplysninger frem til 1.Sam.25. Bøgerne er endeligt færdigskrevet engang efter år 931 f.Kr. Indhold og budskab: Temaet i Første Samuelsbog er det samme som i de øvrige gammeltestamentlige historiske bøger: Troskab og lydighed imod Gud fører til velsignelse og fremgang, mens ulydighed fører til stagnation og ulykke. Guds løfter og pagter er altid betinget af, at den menneskelige part opfylder sin del af aftalen. Dette tema udtrykkes klart i Herrens ord til Eli (kap. 2,30): »Jeg lovede engang, at din slægt skulle være præster for mig altid, men sådan bliver det ikke nu. For jeg ærer den, som ærer mig; og jeg foragter den, som foragter mig.« Det er interessant, at det var en enkelt kvindes bøn (kap. 1-2), der midt i dommertidens moralske og åndelige forfald satte skred i begivenhederne og førte til en opgangsperiode med vækkelse, som nåede sit klimaks under Davids kongedømme. Det var Guds tanke med sit folk, at han ville lede dem gennem profetiske ledere som Moses og Samuel. Men israelitterne ønskede at have en konge, en stærk militær leder, som nabofolkene havde, og mange befæstede byer. Den første konge, Saul, var ikke lydig mod Herren og derfor mistede hans slægt kongedømmet. Hans søn Jonatan blev ikke konge, som man ellers ville have forventet. I stedet udvalgte Gud en konge, som var villig til at adlyde ham. Det blev hyrdedrengen David, der blev en forløber for den senere åndelige hyrdekonge, Jesus.