Indledning til Klagesangene

Indledning til Klagesangene

Klagesangene
Historisk baggrund: Klagesangene er sørgesange over Jerusalems ødelæggelse - skrevet af et øjenvidne, sandsynligvis profeten Jeremias, kort efter at byen i 586 f.Kr. blev indtaget af babylonierne og jævnet med jorden. Den babyloniske hær belejrede byen i halvandet år, så der blev en enorm hungersnød i byen. De nærmere omstændigheder er beskrevet i 2.Kong.25, 2.Krøn.36, Jer.39 og 52. Ikke alene blev det prægtige Salomons tempel fuldstændig ødelagt, men størstedelen af befolkningen blev ført i eksil som slaver. I vilkårlig rækkefølge beskriver profeten katastrofen i al dens gru til skræk og advarsel for kommende generationer: Ulydighed imod Gud får skæbnesvangre konsekvenser. Hvert år på en bestemt dato sørger jøderne over templets ødelæggelse og læser blandt andet Klagesangene. Allerede 900 år før Jeremias' tid havde Moses advaret Israels folk om, at en katastrofe var uundgåelig, hvis de var ulydige mod Gud (se 5.Mos. kap. 28). Indhold og budskab: Bogen er kunstfærdig poesi på hebraisk, idet fire af de fem klagesange er alfabetiske, dvs. at hvert af de 22 vers i sangen begynder med et af de 22 hebraiske bogstaver i alfabetisk rækkefølge. De to første sange har tre linier i hvert vers. Den tredje sang har egentlig også tre linier i hvert vers, men da de tre linier alle begynder med samme bogstav er de traditionelt splittet op i tre vers, så der i alt bliver 3 gange 22 vers i den sang. Den fjerde sang har kun to linier i hvert vers, mens den femte har en linie i hvert vers og ikke er alfabetisk. Oversættelsen er tilsvarende alfabetisk uden at gøre brug af de udanske bogstaver c, q, w, x og z. Bogen er en anskuelsesundervisning om Guds vrede og dom over folkets synd. Men midt i fortvivlelsen er der alligevel håb. Gud er trofast, og hvis mennesker erkender deres synd og beder Gud om tilgivelse og hjælp, vil han altid svare. De mest kendte vers fra Klagesangene er kap 3,22-23: »Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op. Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen.«
Klagesangene – Kapitel 1

Klagesangene – Kapitel 1

Klagesangene
1 Ak ja, den travle by er nu folketom. Den storslåede by sidder tilbage som en fattig enke. Dronningen blandt byer blev degraderet til tjenestepige. 2 Byen jamrer og græder natten lang. Ingen kommer for at trøste hende i sorgen. Alle de gamle venner har svigtet hende.
Klagesangene – Kapitel 2

Klagesangene – Kapitel 2

Klagesangene
1 Ak, som en sort og truende tordensky lå Herrens vrede over Jerusalem. Israels himmelske herlighed ligger knust i støvet. End ikke Herrens eget tempel blev forskånet for hans vrede. 2 Befolkningen i Juda blev nådesløst jaget fra hus og hjem. Herren nedbrød i sin vrede hver eneste befæstet by. Han ødelagde hele kongeriget til skam for dets ledere.
Klagesangene – Kapitel 3

Klagesangene – Kapitel 3

Klagesangene
1 Afstraffelsen var hård, hans vrede imod mig stor. 2 »Af sted med dig!« sagde han, og førte mig ind i det dybeste mørke.
Klagesangene – Kapitel 4

Klagesangene – Kapitel 4

Klagesangene
1 Ak, Jerusalems guldklumper har mistet deres herlighed. Hendes hellige øjestene ligger og vansmægter på hvert gadehjørne. 2 Byens befolkning var deres vægt værd i guld, men nu ligger de som værdiløse lerkar, en pottemagers værk.
Klagesangene – Kapitel 5

Klagesangene – Kapitel 5

Klagesangene
1 Herre, tænk på, hvor meget vi har lidt. Glem ikke al den foragt, vi har måttet tåle. 2 Det land, du gav os, er fyldt med fremmede, udlændinge overtog vores ejendom.