
Forfatter og datering: Der findes vægtige argumenter for, at Daniel selv er forfatter til bogen - trods nyere påstande om, at den er skrevet langt senere end traditionelt antaget. Den er formentlig skrevet kort før Daniels død i Babylon og kort efter, at perserkongen Kyros erobrede byen i år 539 f.Kr. Historisk baggrund: Som ung blev Daniel sammen med mange andre judæere bortført til Babylon, hvor han kom i kongens tjeneste og hurtigt steg i graderne som følge af sin fromhed, redelighed og gudgivne evne til at tyde drømme. Ved det babyloniske riges fald i 539 f.Kr. var Daniel den mægtigste embedsmand, og han beholdt sin høje rang under perserkongen, der senere, formentlig under Daniels indflydelse, gav jøderne hjemrejsetilladelse i 538 f.Kr. Indhold: Bogen består af to dele: Først en historisk del (kap. 1-6), der i en række indbyrdes uafhængige beretninger giver glimt af Daniels og hans tre venners oplevelser i Babylon under henholdsvis Nebukadnezars, Belshazzars og Dareios' styre. Dernæst en profetisk del (kap. 7-12), bestående af tre syner og et længere profetisk udsagn, som peger helt frem mod verdens ende. Budskab: Daniel understreger Guds suverænitet over historien og hans brug af mennesker og riger i sin plan. Stormagter kommer og går, men Gud er den samme, og han vil gennem Messias besejre ondskaben i verden og frelse dem, der tror på ham.