Indledning til Amos

Indledning til Amos

Amos
Forfatter og datering: Amos var fårehyrde fra Tekoa, en lille by 10 km syd for Betlehem i Juda. Han forkyndte sit budskab ca. 780-750 f.Kr., kort tid før Hoseas, Esajas og Mika. Selv om han kom fra det sydlige rige, Juda, angik hans profetier især det nordlige rige, Israel, der havde sit religiøse centrum i Betel. Historisk baggrund: På Amos' tid oplevede Israel en periode med økonomisk fremgang og militære sejre som forudsagt 40 år tidligere af profeten Elisa (se 2.Kong.13,17-19). Også profeten Jonas havde få år tidligere forudsagt, at landet ville opleve militær fremgang (se 2.Kong.14,25). Men under fremgangen forfaldt folk til overdreven selvtillid. Den religiøse og moralske korruption voksede. De blev ved med at dyrke afguderne, og derfor varede det ikke længe, før Gud måtte sende dem i landflygtighed. Israel blev erobret af Assyrien i 722-721 f.Kr. Indhold og budskab: Amos forkynder dom over dem, som undertrykker de fattige og svage, over deres stolthed og overdrevne tro på sig selv, og over al deres afgudsdyrkelse. Dog er der samtidig et budskab om håb og genoprettelse for den minoritet, der tager afstand fra ondskaben og vender tilbage til Gud.
Amos – Kapitel 1

Amos – Kapitel 1

Amos
1 Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for fårehyrden Amos fra landsbyen Tekoa to år før jordskælvet. Det var mens Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam, søn af Joash, var konge i Israel. 2 Amos begyndte:  »Når Herren råber fra Jerusalem, når han brøler som en løve fra Zion, da visner græsset på marken, og Karmels regnskove tørrer ud.«   
Amos – Kapitel 2

Amos – Kapitel 2

Amos
1 Herren siger: »Moab har gjort oprør gang på gang, jeg vil ikke holde min straf tilbage. De hånede Edoms afdøde konge ved at brænde hans knogler til kalk. 2 Derfor sætter jeg ild til Moab nedbrænder Kerijots fæstningsværker. Moab vil gå til i kampens hede, vædderhorn og krigshyl viser dets fald.
Amos – Kapitel 3

Amos – Kapitel 3

Amos
1 Hør hvad Herren siger til Israels folk: »Det var jer, jeg førte ud af Egypten. 2 Af alle jordens folkeslag er det jer, jeg har udvalgt! Derfor må jeg straffe jer, når I gør oprør imod mig.
Amos – Kapitel 4

Amos – Kapitel 4

Amos
1 Hør her, Israels fornemme kvinder: I ligner det fede slagtekvæg på Samarias bjerg. I undertrykker de svage og mishandler de fattige. I forlanger hele tiden, at jeres mænd skal komme med drikkevarer.« 2 Herren siger: »Så sandt jeg er den hellige Gud, skal I ikke undslippe straffen. Man skal sætte kroge i jer og trække jer ud som med en fiskestang.
Amos – Kapitel 5

Amos – Kapitel 5

Amos
1 Israel, lyt til den klagesang, jeg synger over dig:   2 »Israel, den skønne ungmø, er faldet, hun kan ikke rejse sig. Hun ligger forladt på jorden, ingen hjælper hende op!«  
Amos – Kapitel 6

Amos – Kapitel 6

Amos
1 Ve jer, der tager den med ro i Jerusalem og lever sorgløst i Samaria. I betragter jer selv som de bedste ledere i det bedste land, og Israels folk kommer til jer for at få råd og hjælp. 2 Men tænk på, hvordan det er gået Kalno og den tidligere storby Hamat. Og hvad med filisterbyen Gat? Når de blev lagt i ruiner, hvad så med jer? Er jeres byer og lande bedre end deres?
Amos – Kapitel 7

Amos – Kapitel 7

Amos
1 Herren viste mig følgende syn: Efter at den tidlige afgrøde var klar til høst (den, som kongen får en del af), og de andre afgrøder var begyndt at komme op, lod Herren græshopper invadere landet, 2 og de åd alle grønne planter. Da råbte jeg: »Herre, min Gud, tilgiv dit folk! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!«
Amos – Kapitel 8

Amos – Kapitel 8

Amos
1 I et syn viste Gud Herren mig en kurv fuld af modne figner. 2 »Hvad ser du, Amos?« spurgte han. Jeg svarede: »En kurv fuld af modne figner.« Da sagde Herren til mig: »Mit folk Israel er modent til straf, og denne gang vil jeg ikke forbarme mig.
Amos – Kapitel 9

Amos – Kapitel 9

Amos
1 Derpå så jeg i et syn Herren stå ved siden af alteret og give følgende befaling: »Slå på søjlehovederne, så afgudstemplet styrter sammen og murbrokkerne knuser alle i nærheden. Resten vil falde i krig. Ingen slipper bort. 2 Hvis de kunne flygte ned i dødsriget, kunne jeg stadig hente dem op. Hvis de kunne stige op til himlen, kunne jeg stadig hente dem ned.