Indledning til 1. Kongebog

Indledning til 1. Kongebog

1. Kongebog
Forfatter, datering og historisk baggrund: 1. og 2. Kongebog er en kronologisk beskrivelse af de forskellige konger og deres bedrifter fra kong David og indtil Judas rige blev erobret af Babylonierne. Der var oprindeligt kun én Kongebog, men af praktiske grunde blev den delt i to. Bøgerne dækker en periode på godt 400 år: fra Salomons tronbestigelse i 971 f.Kr. (1.Kong.2) til frigivelsen af kong Jojakin af Juda i 560 f.Kr. (2.Kong.25). Bøgerne er skrevet efter 560 f.Kr., men sandsynligvis før 538 f.Kr., da israelitterne vendte hjem fra fangenskabet i Babylon. Forfatteren er ukendt, men det kunne udmærket være en profet i eksil, måske Ezra eller Ezekiel i Babylon eller Jeremias i Egypten. Indhold: De to kongebøger kan opdeles i tre perioder: 1. Rigets guldalder med kong Salomon som regent og opførelsen af det prægtige tempel (1.Kong.1-11), 2. Rigets deling i Nordriget (Israel) og Juda mod syd (1.Kong.12-2.Kong.17) og 3. Judariget fra assyrernes erobring af Israel i 722 f.Kr. indtil Juda blev erobret af babylonierne i 586 f.Kr. (2.Kong.18-25). Budskab: Kongebøgerne regnes med til den profetiske litteratur, selv om de primært er historiebøger. Forfatterens hensigt er nemlig ikke blot at opregne historiske begivenheder, men at tolke begivenhederne i forhold til Guds folks troskab eller utroskab over for hans pagt med dem. Derfor spiller profeterne en stor rolle i Kongebøgerne (i 1.Kongebog især Elias; i 2.Kongebog især Elisa). Det er dem, der konfronterer kongerne, når de handler forkert, og specielt når de ligefrem indfører afgudsdyrkelse. (Jeroboam oprettede for eksempel en mængde offerhøje i Nordriget af frygt for at miste sin kongemagt). Gud åbenbarer sig både i historiens forløb og gennem sine tjenere, profeterne. Det er menneskers eget ansvar, hvordan de handler på Guds åbenbaring - om de udviser tro og lydighed, eller vantro og ulydighed. Begge holdninger har vidtrækkende konsekvenser - Guds velsignelse eller Guds dom. Det giver Kongebøgerne mange eksempler på.
1. Kongebog – Kapitel 1

1. Kongebog – Kapitel 1

1. Kongebog
1 På sine gamle dage døjede kong David med at holde varmen. Uanset hvor mange tæpper man lagde over ham, frøs han altid. 2 Hans rådgivere sagde da til ham: »Lad os lede efter en ung pige, som kan ligge i din favn og hjælpe dig til at holde varmen.« Det syntes David var en god idé.
1. Kongebog – Kapitel 2

1. Kongebog – Kapitel 2

1. Kongebog
1 Kort efter, da David lå for døden, kaldte han Salomon ind for at give ham sine sidste ord: 2 »Alle skal jo dø, og nu er det snart min tur! Men Salomon, jeg har tillid til, at du vil blive en stærk og værdig efterfølger.
1. Kongebog – Kapitel 3

1. Kongebog – Kapitel 3

1. Kongebog
1 Salomon gik derefter i forbund med Egypten ved at gifte sig med en datter af den egyptiske konge. Han førte hende til Davidsbyen og boede med hende der, indtil Herrens hus, hans eget palads og bymuren blev færdigbygget. 2 Da Herrens hus endnu ikke var bygget, udførte folket deres ofringer rundt omkring på landets offerhøje.
1. Kongebog – Kapitel 4

1. Kongebog – Kapitel 4

1. Kongebog
1 Salomon var konge over hele Israels folk, 2 og det følgende er en liste over hans højeste embedsmænd: Azarja, søn af Zadok, var præst ved helligdommen;
1. Kongebog – Kapitel 5

1. Kongebog – Kapitel 5

1. Kongebog
1 Kong Salomon havde herredømmet over alle landene fra Eufratfloden i nord til den egyptiske grænse mod syd, inklusive filistrenes land. De lande, han havde underlagt sig, betalte skat til ham og var loyale over for ham hele hans liv. 2 Hoffets daglige fødevareforbrug bestod af 30 sække fint hvedemel, 60 sække usigtet mel,
1. Kongebog – Kapitel 6

1. Kongebog – Kapitel 6

1. Kongebog
1 I Salomons fjerde regeringsår, i måneden ziv, det vil sige årets anden måned, påbegyndte han tempelbyggeriet - 480 år efter, at Israels folk havde forladt Egypten. 2 Templet blev 60 alen langt, 20 alen bredt og 30 alen højt.
1. Kongebog – Kapitel 7

1. Kongebog – Kapitel 7

1. Kongebog
1 Det tog Salomon 13 år at opføre sit eget paladskompleks. 2-3 En af bygningerne kaldte han »Libanonskovhallen«. Den var 100 alen lang, 50 alen bred og 30 alen høj. Den var bygget op omkring fire rækker cedertræssøjler. Loftkonstruktionen bestod af 3 gange 15 store tværbjælker af cedertræ, som hvilede på disse cedertræssøjler. Oven på tværbjælkerne var der lagt et bræddeloft bestående af cedertræsplanker.
1. Kongebog – Kapitel 8

1. Kongebog – Kapitel 8

1. Kongebog
1 Nu kaldte kong Salomon alle Israels stammeoverhoveder, slægtsoverhoveder og øvrige ledere sammen i Jerusalem, så de kunne være med til at føre pagtens ark fra teltet på Zionhøjen, det vil sige Davidsbyen, til den ny tempelbygning. 2 Denne begivenhed faldt sammen med løvhyttefesten i etanim måned, den syvende måned.
1. Kongebog – Kapitel 9

1. Kongebog – Kapitel 9

1. Kongebog
1 Salomon var nu færdig med at bygge Herrens hus og sit eget palads. Han havde fuldført alt, hvad han havde sat sig for at gøre. 2-3 Da viste Herren sig for ham igen, ligesom han tidligere havde gjort i Gibeon. »Jeg har hørt den bøn, du bad for mit ansigt,« sagde Herren til ham. »Jeg har helliget det hus, du har bygget, for at jeg kunne have et sted at være. Jeg vil altid våge over det og have det i mine tanker.