Indledning til Nehemias

Indledning til Nehemias

Nehemias
Forfatter og datering: Bogen er skrevet af Nehemias kort tid efter Ezras Bog (ca. år 430 f.Kr.). Historisk baggrund: Nehemias var en af de landflygtige judæere, som arbejdede ved hoffet hos perserkongen Artaxerxes. Da han blev klar over den ynkelige tilstand, Jerusalem stadig befandt sig i, fik han tilladelse af Artaxerxes til at vende hjem og genopbygge byen. Han ankom til Jerusalem i foråret 445 f.Kr., 13 år efter Ezra. De følgende 13 år fuldførte han den opgave, Ezra havde påbegyndt, hvorefter han vendte tilbage til sit arbejde ved perserkongens hof. Efter at Nehemias havde forladt Jerusalem, opstod der problemer, og der herskede korruption og åndeligt forfald i Israels land. På det tidspunkt begyndte profeten Malakias at opfordre judæerne til at vende tilbage til Herren, deres Gud. To år senere rejste Nehemias igen til Jerusalem og fik gennemført en række reformer. Indhold: Bogen kan inddeles i følgende afsnit: 1. Nehemias' ankomst og evaluering af Jerusalems tilstand (kap. 1-2) 2. Restaurering af bymuren (kap. 3-7) 3. Folket erkender deres synd, og Toraen bliver læst op under ledelse af Ezra (kap. 8-10) 4. Registre over de hjemvendte, murens indvielse og Nehemias' religiøse reformer (kap. 11-13) Budskab: Bogen viser, hvor stædigt og korrupt Guds folk var til trods for den smertelige straf, de havde erfaret som slaver i eksilet. Samtidig viser den Guds trofasthed og retfærdighed, og hans villighed til at hjælpe sit folk, når de erkender deres troløshed og beder om hjælp.
Indledning til 3. Mosebog

Indledning til 3. Mosebog

3. Mosebog
Forfatter og datering: Se indledningen til Første Mosebog. Indhold: Tredje Mosebog tjente som håndbog for præsterne i deres tjeneste ved åbenbaringsteltet og for deres assistenter, levitterne, idet den indeholder en lang række forskrifter for det israelitiske samfunds moralske og religiøse liv. Proceduren for de forskellige offerhandlinger gennemgås, højtiderne og helligdagene forklares, og emner af ceremoniel karakter behandles. Kapitel 23 beskriver de vigtige højtider. Der kan spores lighedspunkter med hedenske offerkulter, som er baseret på menneskers frygt for guderne og forsøg på at formilde dem med offergaver. Men de gammeltestamentlige ofre med deres forskellige ritualer var forordnet af Gud og havde deres udspring i hans pagtsfællesskab med sit folk. De udtrykte langt mere end idéen om en formildende gave, idet de udfordrede mennesker til overgivelse og lydighed mod Gud. Offerhandlingen var kun et ydre symbol på menneskets indre fællesskab med Gud (se f.eks. Es.1,11-18). Således peger de også profetisk og symbolsk frem mod andre former for ofre, der hører til i den nye pagt, som Kristus senere indstiftede. Budskab: Bogens nøgleord er hellighed. Gud er hellig, og han kræver hellighed af dem, der søger ham. Gennem offerblodet har Gud gjort det muligt for mennesker at blive helligede, hvilket peger hen på Kristi stedfortrædende død på korset, hvor han med sit eget blod skabte forsoning mellem Gud og mennesker (se Hebr.9,11-14). Det mest berømte vers i bogen er det, som Jesus citerer og kalder et af de to vigtigste bud: »Elsk din næste som dig selv.« (Kap.19,18).
Indledning til Job

Indledning til Job

Job
Forfatter og datering: Ud over bogens egne oplysninger ved man intet om, hvem Job eller bogens forfatter er. Indhold: Bogen er en poetisk dialog imellem den lidende Job og hans tre venner. Poesien er især kendetegnet ved parallelle linier, der udtrykker en og samme tanke på to forskellige måder eller to sider af den samme sag. Derfor er der så mange gentagelser. Vennerne forsøger at forklare Jobs ynkelige situation ud fra datidens gængse, jødiske opfattelse, at lidelse er Guds straf for menneskets synder. Ved at fordømme Job gør hans venner dog kun situationen værre. Fra kap. 32 blander en fjerde ven, Elihu, sig i samtalen og bereder med sin mere nuancerede opfattelse vej for bogens klimaks: Guds direkte tale til Job og Jobs svar (kap. 38-42). Budskab: Jobs historie viser, at uanset hvor svære og ufortjente lidelser man gennemgår, behøver man ikke at forkaste troen på Gud. Jobs lidelser kom fra Satan, som er menneskets anklager og Guds fjende. Men Gud brugte lidelsen i sin plan. Bogen skal forstås ud fra sin jødiske sammenhæng og den begrænsede åbenbaring, vi finder i det Gamle Testamente. Den hjælper os til at forstå, at vi ikke behøver at kende alle svarene på livets spørgsmål og problemer. Det er vigtigere at kende Gud end at kende svarene.
Indledning til Ezra

Indledning til Ezra

Ezra
Forfatter og datering: Bogen er skrevet af en jødisk skriftlærd, præsten Ezra, ca. 440 f.Kr. Historisk baggrund: Ezras bog er en fortsættelse af de to krønikebøger, der muligvis også er redigeret af Ezra ud fra en række tidligere historiske skrifter. Bogen fortæller om begivenheder hen mod slutningen af judæernes eksil i Babylonien fra den tid, da perserkongen Kyros gav dem lov til at rejse hjem (538 f.Kr.) og til Ezras reformation i Israel (458 f.Kr.). Det var kun folk fra Judas og Benjamins stamme, der vendte tilbage, og de kaldtes »judæere«, hvorfra vi har det danske ord »jøder«. Indhold og budskab: Bogens indhold kan opdeles i tre afsnit: 1. Den første gruppe judæere vender hjem fra eksilet (kap. 1-2) 2. Templet bliver genopbygget og indviet (kap. 3-6) 3. Den næste gruppe judæere vender hjem under ledelse af Ezra (kap. 7-10) Judæernes hjemkomst fra eksilet i Babylonien ses som opfyldelsen af Guds løfter til sit folk. Templets genopbygning blev den første og vigtigste opgave efter hjemkomsten, fordi templet var centrum for deres gudsdyrkelse. Det skete ikke uden modstand fra de fremmede, som under judæernes eksil havde bosat sig i Judæa og Samaria. Profeterne Haggaj og Zakarias var med til at opflamme de hjemvendte til at fuldføre arbejdet på trods af modstanden. Ud over genopbygningen af selve templet gjorde Ezra også meget for at føre folket tilbage til deres Gud og til de love og forordninger, Moses havde givet dem.
Indledning til 1. Samuel

Indledning til 1. Samuel

1. Samuel
Forfatter, datering og historisk baggrund: Første Samuelsbog beskriver den kaotiske overgangsperiode mellem dommertiden og kongetiden. Bogens begivenheder samler sig omkring tre store lederskikkelser: Samuel, som var den sidste af de store dommere, Saul, som blev Israels første konge, og David, hvis lange vej til tronen beskrives i bogens sidste halvdel. De to Samuelsbøger, der oprindeligt var én bog, dækker en periode på 150 år af Israels historie: fra Samuels kaldelse som åndelig leder omkring år 1120 f.Kr. til Davids død omkring 971 f.Kr. Det vides ikke, hvem der har forfattet bøgerne, men der er næppe tvivl om, at Samuel har bidraget med væsentlige oplysninger frem til 1.Sam.25. Bøgerne er endeligt færdigskrevet engang efter år 931 f.Kr. Indhold og budskab: Temaet i Første Samuelsbog er det samme som i de øvrige gammeltestamentlige historiske bøger: Troskab og lydighed imod Gud fører til velsignelse og fremgang, mens ulydighed fører til stagnation og ulykke. Guds løfter og pagter er altid betinget af, at den menneskelige part opfylder sin del af aftalen. Dette tema udtrykkes klart i Herrens ord til Eli (kap. 2,30): »Jeg lovede engang, at din slægt skulle være præster for mig altid, men sådan bliver det ikke nu. For jeg ærer den, som ærer mig; og jeg foragter den, som foragter mig.« Det er interessant, at det var en enkelt kvindes bøn (kap. 1-2), der midt i dommertidens moralske og åndelige forfald satte skred i begivenhederne og førte til en opgangsperiode med vækkelse, som nåede sit klimaks under Davids kongedømme. Det var Guds tanke med sit folk, at han ville lede dem gennem profetiske ledere som Moses og Samuel. Men israelitterne ønskede at have en konge, en stærk militær leder, som nabofolkene havde, og mange befæstede byer. Den første konge, Saul, var ikke lydig mod Herren og derfor mistede hans slægt kongedømmet. Hans søn Jonatan blev ikke konge, som man ellers ville have forventet. I stedet udvalgte Gud en konge, som var villig til at adlyde ham. Det blev hyrdedrengen David, der blev en forløber for den senere åndelige hyrdekonge, Jesus.
Indledning til 5. Mosebog

Indledning til 5. Mosebog

5. Mosebog
Forfatter og datering: Se indledningen til Første Mosebog. Indhold: Bogen består af en række af Moses' taler til Israels folk, inden de fra Moabs sletter gik over Jordanfloden ind i Kana'an. Talerne, som er holdt i en varm, personlig stil, er et tilbageblik over vandringen i ørkenen og en påmindelse om Guds pagt med sit folk. 5. Mosebog er en bekræftelse af Guds pagt med sit folk, og pagtens betingelser bliver igen understreget: Hvis folket adlyder Herrens love, vil de blive velsignet i det nye land, men hvis de er ulydige, vil de komme under Guds dom og blive fordrevet fra landet (kap. 4,1-40, kap. 8 og 27-30). Moses opfordrer folket til tro, lydighed og genindvielse til den opgave, Gud har givet dem, hvorefter han leder folket i tilbedelse og sang. Derefter udpeger Moses Josva til sin efterfølger og går så op på Nebos bjerg, hvorfra han kaster et sidste blik ind i det land, Gud havde lovet at give dem. Budskab: Den røde tråd i bogen er Guds trofasthed og magt til at redde og bevare sit folk. Et tilbageblik på folkets historie viser, at Gud var med dem selv i de mørkeste timer, og at han midt i mørket gav dem håb for fremtiden. Guds folk må besinde sig og indvi sig i tro og lydighed på ny. Bogens nøgleord, som Jesus senere kaldte »Toraens største bud«, findes i kap. 6,5: »Du skal elske og tjene Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med alle dine tanker, med hele dit liv og al din styrke!«
Indledning til Obadias

Indledning til Obadias

Obadias
Forfatter og datering: Obadias (eller Obadja), hvis navn betyder »Herrens tjener«, skrev sandsynligvis denne korte bog, efter at filistrene og araberne angreb Jerusalem ca. 843 f.Kr. (jf. 2. Krøn.21,7). I så fald var Obadias samtidig med Elisa. Der er noget, der tyder på, at både Joel og Jeremias kendte til Obadias' Bog. Indhold og budskab: Bogen er en domsprofeti over Edom, Esaus efterkommere, der boede trygt i højlandet mod sydøst. Trods deres nære slægtskab med israelitterne, Jakobs efterkommere, deltog edomitterne i angrebet på Jerusalem og var med til at plyndre den forsvarsløse by. Derfor vil Gud straffe Edom. Samtidig er Edom et symbol på alle de folkeslag, som er fjender af Guds folk.
Indledning til Dommer

Indledning til Dommer

Dommer
Forfatter og datering: Ifølge traditionen er profeten Samuel forfatter til bogen, men det er muligt, at den blev lettere redigeret og færdiggjort af en af hans disciple. At dømme ud fra 1,21 fik den sin endelige form under kong Saul eller David, da jebusitterne blev fordrevet fra Jerusalem. Historisk baggrund og indhold: Bogen dækker en periode på ca. 350 år fra Josvas død til Samsons død. Det var en lovløs periode, præget af folkets tilpasning til den nye situation, påvirkningen fra de omkringboende folkeslag såvel som kampen imod dem. I hele denne periode blev israelitterne regeret af skiftende »dommere«, som egentlig var militære ledere og befriere snarere end dommere i ordets almindelige forstand. Befriernes opgave var at jage fjenderne ud og opretholde ro og orden i landet, men det lykkedes kun i meget ringe grad. Efter dommertiden blev landet ledt af profeten Samuel, og derefter kom den første konge, Saul. Budskab: Dommerbogen er en beskrivelse af den cirkel, som Israel altid har bevæget sig rundt i: Deres oprør imod Gud, Guds dom over dem, som oftest i form af angreb fra fjendtlige nabolande, folkets råb til Gud om hjælp, og endelig Guds indgriben for at redde sit folk. I denne cirkel åbenbares bogens egentlige tema: Guds trofasthed, hans lidende tålmodighed med sit folk og hans vilje til trods alt at redde dem. Gud fremtræder derfor både som sit folks dommer og dets befrier.
Indledning til 1. Thessaloniker

Indledning til 1. Thessaloniker

1. Thessaloniker
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Paulus under hans ophold i Korinth ca. år 51 e.Kr. Næst efter Galaterbrevet er det således Paulus' tidligste skrift i det Ny Testamente. Under sin anden missionsrejse grundlagde Paulus en menighed i Thessaloniki, som var Makedoniens største by. Men han blev nødt til skyndsomt at forlade byen på grund af optøjer forårsaget af jøderne (se Ap.G.17,5-10). Fra Thessaloniki tog han til Berøa og derfra til Athen. Fra Athen sendte han sin medarbejder Timoteus til Thessaloniki for at opmuntre menigheden og give dem yderligere undervisning, mens han selv rejste videre til Korinth (kap. 3,1-3). Timoteus kom senere til Korinth og fortalte om sit besøg i Thessaloniki og om menighedens urokkelige tillid til Gud midt i forfølgelser og modgang. Fra Korinth skrev Paulus så til menigheden for at opmuntre dem og svare på nogle spørgsmål, de havde, især angående Jesu genkomst. Indhold: Paulus ønsker at styrke thessalonikerne i troen på de kristne grundsandheder og i den livsstil, som er et resultat deraf. Han anbefaler sit eget liv som et eksempel til efterfølgelse. Derefter svarer han på deres spørgsmål. Muligvis var nogle fra menigheden døde under forfølgelsen, og nu spekulerede de efterladte så på, om de døde kommer med, når Kristus kommer igen for at hente sin menighed. Paulus forsikrer dem om, at de troende, som er døde, vil komme med, og at de endda bliver de første til at få del i det evige liv (kap. 4,16). Budskab: Brevet er til trøst og opmuntring for de forfulgte kristne. Gud er med dem, og de vil opleve den endelige sejr, når Kristus kommer igen for at hente dem, der hører ham til. Derfor skal de med glæde og frimodighed bære deres lidelser og leve på en måde, som ærer Kristus.
Helt Ærligt (22) samtale med Jørgen Vium Olesen.

Helt Ærligt (22) samtale med Jørgen Vium Olesen.

TV udsendelse fra programmet Helt Ærligt (22) på KKR – om gode bøger Forlaget Scandinavia har i årenes løb udgivet mange gode bøger. Tove Videbæk har en samtale med forlags-direktør Jørgen Vium Olesen.