Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente

1. Mosebog (51), 2. Mosebog (41), 3. Mosebog (28), 4. Mosebog (37), 5. Mosebog (36), Josva (25), Dommer (22), Ruth (5), 1. Samuel (32), 2. Samuel (25), 1. Kongebog (23), 2. Kongebog (26), 1. Krønikebog (30), 2. Krønikebog (37), Ezra (11), Nehemias (14), Ester (11), Job (43), Salmerne (154), Ordsprogene (32), Prædikeren (13), Højsangen (9), Esajas (68), Jeremias (53), Klagesangene (6), Ezekiel (49), Daniel (13), Hoseas (15), Joel (5), Amos (10), Obadias (2), Jonas (5), Mika (8), Nahum (4), Habakkuk (4), Zefanias (4), Haggaj (3), Zakarias (15) og Malakias (4)
Forside, indlæg og sider

Forside, indlæg og sider

Dit valg af design hænger sammen med dine indlæg og sider. Du kan se, at begge indholdstyper har hver sit menupunkt ude i kontrolpanelets venstremenu. – Sider: Hver gang du vælger at oprette en side, opretter du en statisk webside, som, afhængig af det enkelte temas funktionalitet, får en plads i sitets faste navigation.   – Indlæg: Når du vælger at oprette et indlæg, vises det i toppen af den side, du har angivet som “websted-siden”. Standard-indstillingen er, at sitets forside er websted-siden. Forsiden I kontrolpanelets menupunkt “Indstillinger – læsning” kan du angive, om sitets forside skal være en almindelig … Læs mer...
Hvad er “tags”?

Hvad er “tags”?

Tags kender du måske fra Facebook, Flicker eller andre sociale medier. I vores sammenhæng bruger vi tag som et “indholdsord”, en form for nøgleord der dækker noget af dit indlæg. Funktionelt minde det om kategorier, men modsat kategorier, er det en fordel af havde mange tags. I tillæg kan tags gå mere på tværs af dine kategorier. Tags er også til for at søge optimere dit websted. Dermed bør du vælge din tags efter det du tror folk vil søge efter, hvis de har interesse i at læse dit indlæg.  
Sig det med ping!

Sig det med ping!

– tilmeld webstedet til opdateringstjenester og mediesites Kender du det danske site Overskrift.dk? Sitet sporer danske websteds, og du kan også tilmelde din websted, så Overskrift.dk automatisk får et ping, hver gang, du publicerer et indlæg. Flere mediesites integrerer rss-feeds fra Overskrift.dk ind i deres egne sites, og det kan give din artikel eksponering at have styr på sådanne tilmeldinger. Tilmeld til Overskrift.dk: Gå til denne tilmeldingsside, hvor du kan tilmelde din websted. Øvrige ping-indstillinger: Kontrolpanelets menupunkt Indstillinger – Privatliv. Sørg for at der er hakket af i “webstedet skal kunne ses af alle”. OBS: Du skal kende din websteds … Læs mer...
Hvordan søger jeg i Bibelen?

Hvordan søger jeg i Bibelen?

Du finder søgefeltet på forsiden af hjemmesiden eller ved at klikke på søge ikonet. Måden du søger på afhænger af, hvad du vil finde. Ønsker du at finde en sætning. du ved der står i Bibelen, men ikke husker hvor den står; skriver du fx: “Gud elskede nemlig verden så højt” – ved et sætte teksten i gåsetegn, søger du specifikt på sætningen. Skriver du: Gud elskede nemlig verden så højt – uden gåsetegn søger den på alle ord i kronologisk rækkefølge. Ønsker du, at søge i en bestemt bog i Bibelen, fx 1. Korinter – skriver du: 1 korinter … Læs mer...
Indledning til Prædikeren

Indledning til Prædikeren

Prædikeren
Forfatter og datering: Meget tyder på, at bogens ophavsmand er kong Salomon på sine gamle dage (se kap. 1,1.12.16; 2,4-9; 12,9). I så fald er den skrevet i det 10. årh. f.Kr. Forfatteren omtaler sig selv som »kohelet«. Ordets betydning er omstridt, men hentyder sandsynligvis til en person, hvis stilling indebar offentlig undervisning. Et tilsvarende moderne udtryk kunne være »professoren« eller »filosoffen«, men vi har fastholdt det gammeldags ord »prædikeren« af hensyn til traditionen. Indhold og budskab: Der er tale om en ældre mands tilbageblik over sit liv og sin erfaring. Han har studeret meget og besidder stor visdom, men må erkende, at selv den største menneskelige visdom kommer til kort, når det drejer sig om at forstå den dybere mening med livet. Bogen giver udtryk for et menneskes filosofiske diskussion med sig selv i sin stræben efter at finde mening i tilværelsen. Prædikeren giver udtryk for de tanker, et menneske kan gøre sig ud fra sin begrænsede, menneskelige forstand.
Indledning til Åbenbaringen

Indledning til Åbenbaringen

Åbenbaringen
Forfatter, datering og baggrund: Justinus Martyr fra midten af det andet århundrede har bevidnet, at den Johannes, som har skrevet bogen, er apostlen Johannes, bror til Jakob. Bogen omhandler nogle syner og åbenbaringer, han modtog, mens han var fange på øen Patmos. Den er sandsynligvis skrevet ca. år 95 e.Kr., mens Domitian var kejser i Rom. Man har i nyere tid tvivlet på, at apostlen Johannes skulle være forfatteren, men der er mange fælles træk i sprogbrugen mellem Johannesevangeliet, Johannes' breve og Åbenbaringsbogen. F.eks. findes det sjældne ord »skænoå« (bo i telt) kun 5 gange i NT, 4 gange i Åbenbaringsbogen og 1 gang i Johannesevangeliet. Ordene »bevidne« og »vidnesbyrd« er meget anvendt i alle Johannes' skrifter. Af de 76 forekomster af »bevidne« i NT er de 47 i Johannesbøgerne, heraf 33 i Johannesevangeliet, 6 i 1. Johannes, 4 i 3. Johannes og 4 i Åbenbaringen. Af de 37 forekomster af »vidnesbyrd« i NT er de 30 i Johannesbøgerne, heraf 14 i Evangeliet, 6 i 1. Johannes, 1 i 3. Johannes og 9 i Åbenbaringsbogen. Et andet ord, som især Johannes bruger, er »holde af« (fileå). Af de 25 forekomster i NT er de 13 i Johannesesvangeliet og 2 i Åbenbaringsbogen. Sprogbrugen har mange semitiske træk, så det er muligt, at beretningen først blev nedskrevet på hebraisk eller aramæisk og senere oversat til græsk. Dog er det mere sandsynligt, at Johannes skrev den på græsk med en stærk afsmitning fra hans hebraiske modersmål. Indhold og budskab: Under kejser Nero var der alvorlige forfølgelser af de kristne, især i perioden 64-68. Det var på det tidspunkt, Paulus og Peter blev henrettet. Der var ingen væsentlige forfølgelser under de næste to kejsere, Vespasian og Titus. Men under Domitian tog forfølgelserne til igen. Kejseren kunne ikke acceptere, at de kristne betragtede Jesus som deres Herre og derfor nægtede at tilbede kejseren. Bogen er således blevet til under en tid med forfølgelse. Bogen har to hovedafsnit: Det første (kap. 1-3) indeholder breve til syv menigheder i Lilleasien, og det andet (kap. 4-22) består af en række syner og åbenbaringer om fremtiden med en rig symbolik. De forskellige syner overlapper til dels hinanden i tid, som det er normalt i den cirkulære semitiske fortællestil. Læseren må selv prøve at forstå tidssammenhængen, men det er vanskeligt i en vestlig kultur, som har tradition for at fortælle en historie i kronologisk rækkefølge. Synerne omhandler ondskabens oprør imod Gud, Guds vrede og straf over det onde, Satans og alle onde magters nederlag, Kristi synlige genkomst, tusindårsriget og til sidst verdens undergang efterfulgt af skabelsen af en ny jord og en ny himmel, hvor al ondskab og lidelse er utænkelig, hvor død og sorg, skrig og smerte hører fortiden til (kap. 21,4).
Helt Ærligt (22) samtale med Jørgen Vium Olesen.

Helt Ærligt (22) samtale med Jørgen Vium Olesen.

TV udsendelse fra programmet Helt Ærligt (22) på KKR – om gode bøger Forlaget Scandinavia har i årenes løb udgivet mange gode bøger. Tove Videbæk har en samtale med forlags-direktør Jørgen Vium Olesen.
Indledning til Hebræerne

Indledning til Hebræerne

Hebræerne
Forfatter, datering og baggrund: Man ved ikke, hvem der har skrevet brevet, men mange regner med, at det er Apollos. Dog er Barnabas og forskellige andre også blevet foreslået. Fra ca. år 400 til 1600 antog man, at det var Paulus. Brevet er skrevet før Jerusalems ødelæggelse i 70 e.Kr., for der foregår stadig ofringer i templet (kap.9,8-9). Men da ofringerne hører den gamle pagt og dermed fortiden til, forventer forfatteren, at de snart vil ophøre (kap.8,13). Indhold og budskab: Brevet er et meget betydningsfuldt skrift i det Ny Testamente. Det er skrevet til kristne, der kendte de jødiske love og traditioner, måske især jødekristne, der af forskellige grunde overvejede at vende tilbage til jødedommen. Forfatteren behandler en række områder, hvor den nye pagt har afløst den gamle pagt, og hvor Jesus opfyldte det Gamle Testamentes profetiske ord og billeder. Det første område handler om Jesus i forhold til englene. Den konservative del af jødedommen (farisæerne) havde stor respekt for englene, men Jesus står langt over englene. Nogle jøder var under indflydelse fra græsk mytologi begyndt at tilbede englene. Endvidere står Jesus langt over Moses, som var den største leder og profet i den gamle pagt, og som formidlede jødernes frigørelse fra slaveriet i Egypten. Jesus er også ypperstepræst, men på en helt anden måde end de tidligere ypperstepræster. Han indstiftede en ny præsteorden, og han er selv den evige, himmelske ypperstepræst, der til stadighed hos Gud går i forbøn for de troende. De årlige forsoningsofre er afløst af ét offer én gang for alle, nemlig Jesus selv. Samtidig indstiftede Jesus en ny pagt med hele verdens befolkning i stedet for den gamle pagt med Israels folk, der blev indstiftet ved Sinaibjerget. At der skulle komme en ny pagt var profeteret flere steder i det Gamle Testamente, og brevet indeholder et langt citat om det fra Jer.33,31-34 i kapitel 8,8-12. I kap. 11 og 12 trækker forfatteren nogle af israelshistoriens store personligheder frem og viser, hvordan de var forbilleder på tro. I brevets formanende afslutning opfordres vi til at »rette blikket fremad mod Jesus, som vores tro skal bygge på fra først til sidst.« (kap.12,2).
Indledning til 1. Peter

Indledning til 1. Peter

1. Peter
Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af apostlen Peter ca. 65 e.Kr., sandsynligvis i Rom, hvor Peter et par år senere (67 eller 68) led martyrdøden under kejser Nero. Brevet indeholder en del svære græske ord, så man formoder, at det er Silas, som har nedskrevet brevet på græsk og været med til at formulere ordlyden (se 5,12). Brevet er hebraisk i sin struktur, og mange af tankerne i brevet har paralleller til Jakobs brev og passer med jødekristen tankegang. Men nogle af formuleringerne på græsk er dog inspireret af Paulus, som Silas arbejdede sammen med i nogle år. Indhold og budskab: Peter henvender sig til de forfulgte kristne, der boede rundt om i Lilleasien, og han tænker især på de jødekristne, som har måttet flygte fra deres hjemland. Han opmuntrer dem til at holde fast ved troen på Jesus Kristus, selvom de måske fristes til at opgive troen for at undgå forfølgelse. Med Jesus som eksempel påviser Peter, at prøvelser hører med til det kristne liv, og at den kristne menighed nu er Guds udvalgte folk, hvor alle er »præster«, der i tro og lydighed kan glæde sig midt i lidelsen.