Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28

 

1Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt.

Forfølgelse i Jerusalem

Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem. 2Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham. 3Men Saul søgte at komme de Jesus troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel.

Filip bringer Guds rige til Samaria

4De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem. 5Filip kom til byen Samaria og fortalte folk dér, at Jesus var Messias. 6Store menneskeskarer lyttede opmærksomt til, hvad han havde at fortælle, for de så de mirakler, han gjorde. 7Mange onde ånder blev drevet ud og forlod deres ofre med høje skrig. Mange handicappede blev helbredt, 8og der blev stor glæde i byen.

9Nu boede der i Samaria en mand ved navn Simon. Han beskæftigede sig med sort magi, imponerede folk og gav sig ud for at være noget stort. 10-11Alle, både unge og ældre, var stærkt optaget af ham på grund af hans magiske evner, og man sagde om ham: »Han må være den, som kaldes ‘Guds store kraft’.«

12De mennesker, som ved at høre Filips budskab om Guds rige var kommet til tro på, at Jesus er den lovede Frelser, lod sig døbe, både mænd og kvinder. 13Også Simon kom til tro og blev døbt. Han fulgte i hælene på Filip overalt, hvor han gik, og han var meget imponeret over de tegn og mirakler, som Filip udførte.

Helligånden falder på de troende i Samaria

14Da apostlene i Jerusalem hørte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen. 15Så snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de måtte få Helligånden, 16for indtil nu var Ånden ikke faldet på nogen af dem. De var kun blevet døbt til at tilhøre Jesus som deres Herre. 17Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligånden.

18Da Simon så, at Ånden blev givet til de troende, når apostlene lagde hænderne på dem, tilbød han dem penge og sagde: 19»Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligånden.«

20Peter svarede: »Gid dine penge må gå til grunde – og du selv med – siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge! 21Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud. 22Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed. 23Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.«

24»Åh nej!« udbrød Simon. »Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.«

25Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.

Filip og den etiopiske hofembedsmand

26Imidlertid kom der en engel til Filip og sagde: »Tag ned til den vej, der går sydpå fra Jerusalem gennem de øde områder til Gaza.« 27Det gjorde han så. Hen ad den samme vej kom en etiopisk hofembedsmand kørende. Det var dronning Kandakes skatmester. Han havde været i Jerusalem for at tilbede i templet, 28og han sad nu på hjemvejen i sin vogn og læste højt for sig selv af profeten Esajas’ bog. 29Helligånden sagde til Filip: »Gå hen til den vogn.« 30Filip løb så frem til vognen, og han kunne nu høre etiopieren læse op af Esajas’ bog. »Forstår du betydningen af det, du læser?« spurgte han.

31»Nej,« svarede etioperen, »hvordan skulle jeg kunne forstå det, når der ikke er nogen til at forklare mig det?« Han bad derefter Filip om at komme op i vognen og sætte sig ved siden af ham. 32Det afsnit af Skriften, som han var i færd med at læse, var:

»Tavs gik han i døden,

som et får, der føres til slagtning,

som et lam, der lader sig klippe uden at klynke.

33I ydmygelsen blev hans rettigheder taget fra ham.

Efterkommere har han ingen af,

for hans liv på jorden endte brat.«

34Hofembedsmanden spurgte nu Filip: »Sig mig, taler profeten om sig selv her eller om en anden?«

35Så begyndte Filip at fortælle om Jesus, idet han tog udgangspunkt i det oplæste skriftafsnit. 36Da de havde kørt en tid, kom de til et sted, hvor der var vand, og hofembedsmanden udbrød: »Se, her er der vand! Er der noget i vejen for, at jeg kan blive døbt?«

38Så standsede han vognen, og både Filip og hofembedsmanden gik ud i vandet, hvor Filip døbte ham. 39Så snart de var kommet op af vandet, tog Herrens Ånd Filip bort. Hofembedsmanden så ham ikke mere, men rejste glad hjem.

40Filip dukkede senere op i Ashdod, og han forkyndte budskabet om Jesus både der og i de byer, han kom igennem på vej til Cæsarea.

3 kommentare “Apostlenes Gerninger – Kapitel 8”

  1. jeefd

    Gad vide hvorfor katolikkerne har fjernet vers 37? Måske fordi det ødelægger deres lære, om “barnedåb”, fordi det kræver tro, før det kan lade sig gøre at blive døbt… Apg 8:37 “Men Philippus sagde: dersom du troer af ganske hjerte, maa det skee. Men han svarede, og sagde: jeg troer at Jesus Christus er Guds Sön.” Så siger de her “kloge” tekst kritikere måske “jamen det er ikke i de tekster vi har fra Egypten”, men det beviser jo bare at de tekster fra Egypten, er forvredet. For Philip svarede jo ikke på hofmandens spørgsmål, uden for vers 37…
    Hvorfor er det sådan? Fordi indtil 1907 har man brugt “textus receptus” som kom fra Antiokia, hvor de blev kaldt ‘kristne’ først, men derefter, har man brugt tekster fra Egypten, som blev lavet af folk, som fjernede og lagde til, i teksten… Åb 22:18-19…
    Folkens, find jer en ren bibel… Som nok ikke er så udbredt i Danmark, men man finder dem i genbrugs butikker… Vær sikker på at den er fra før 1907… Det er det værd, hvis i vil have Guds rene ord, Salme 12:6-8

    • jeefd

      Og seriøst, codex sinaiticus, er skrald… Man fandt den i en skraldespand, og alligevel bliver den nærmest tilbedt som “den ældste skrift”…

  2. mollerik

    14-17: Da apostlene i Jerusalem hørte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen.
    Så snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de måtte få Helligånden,
    for indtil nu var Ånden ikke faldet på nogen af dem. De var kun blevet døbt til at tilhøre Jesus som deres Herre.
    Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligånden.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.