Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40

 

1»Hør nu engang, Moses,« sagde Herren. »Jeg vil vise Farao, at det er Gud selv, der står bag dig, og din bror Aron skal være den, der fører ordet. 2Sig alt det, jeg fortæller dig, videre til Aron, så han kan sige det videre til Farao. Han skal forlange, at Israels folk får lov at forlade Egypten. 3Men jeg vil gøre Farao stædig, og derefter vil jeg gøre mange tegn og undere i Egypten. 4Når Farao så ikke vil høre på jer, vil jeg straffe Egypten med store katastrofer, hvorefter jeg vil føre mit talrige folk ud. 5Når egypterne ser min magt, og hvordan jeg tvinger dem til at lade mit folk rejse, vil de komme til at forstå, at jeg er Herren!«

6Så var Moses og Aron parat til at gøre, som Herren havde befalet. 7Moses var på det tidspunkt 80 år gammel, og Aron var 83.

Staven forvandles til en slange

8Dernæst sagde Herren til Moses: 9»Når Farao kræver, at I skal gøre et under for at bevise din Guds magt, skal Aron smide sin stav på jorden foran Farao, og den vil blive forvandlet til en slange.«

10Så gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som Herren havde befalet: Aron smed sin stav på gulvet foran Farao og hans hoffolk, og staven blev straks forvandlet til en slange. 11Men Farao kaldte på sine vismænd og troldmænd, og de var i stand til at efterligne miraklet ved hjælp af deres magi. 12Deres stave blev til slanger ligesom Arons, men Arons slange slugte troldmændenes slanger. 13Farao var imidlertid lige stædig og ville ikke høre på dem – nøjagtig som Herren havde forudsagt.

Katastroferne begynder: Vand bliver til blod

14Så sagde Herren til Moses: »Farao er lige stædig og nægter at lade folket rejse. 15Gå derfor hen til ham i morgen tidlig, når han går ned til Nilen. Vent på ham ved bredden og sørg for at have staven, der blev til en slange, parat. 16Sig til ham: Herren, hebræernes Gud, sendte mig til dig for at sige: ‘Lad mit folk rejse, så de kan tilbede mig i ørkenen!’ Endnu har du ikke bøjet dig for kravet, 17men nu siger Herren til dig: ‘Du skal få at se, at jeg er Herren!’ Jeg slår nu Nilens vand med denne stav, og vandet vil blive til blod! 18Fiskene vil dø, og floden vil komme til at stinke, så dit folk vil nægte at drikke vand fra den.«

19Og Herren fortsatte: »Sig så til Aron, at han skal pege ud over alle Egyptens vande med sin stav. Når han gør det, vil vandet i alle landets floder, kanaler, damme og vandreservoirer forvandles til blod. Ja, selv vandet i alle trækar og stenkrukker vil blive til blod.«

20Moses og Aron gjorde, som Herren havde befalet. Moses rakte sin stav ud og slog på vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans folk, 21så vandet blev til blod, fiskene døde, og alt flodvandet stank. Egypterne kunne ikke længere drikke det. Vand blev til blod overalt i Egypten. 22De egyptiske troldmænd brugte deres magi til at gøre det samme. Farao blev endnu mere stejl og ville ikke høre på Moses og Aron – nøjagtig som Herren havde forudsagt. 23Han vendte sig om og gik tilbage til sit palads, som om der intet var sket. 24Imens gravede egypterne brønde langs floden for at finde rent vand, for de kunne jo ikke drikke vandet i floden. 25Sådan gik der syv dage.

Frøer

26Derpå sagde Herren til Moses: »Gå hen til Farao og giv ham denne besked fra mig: Lad mit folk rejse, for at de kan tilbede mig. 27Hvis du stadig nægter, vil jeg lade mængder af frøer plage dit land fra ende til anden. 28Nilen skal komme til at vrimle med frøer, og frøerne vil trænge ind i dit palads og dit soveværelse – ja, helt op i din seng. De vil myldre ind i alle egypternes huse, selv ind i bageovnene og op i gryderne. 29Frøerne vil kravle rundt på dig og dine hoffolk – ja, på alle landets indbyggere.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.