Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40

 

Vand fra klippen

1På Herrens befaling forlod Israels folk nu Sins ørken og flyttede fra sted til sted. På et tidspunkt kom de til Refidim, men der var intet vand der.

2Igen klagede folket til Moses. »Giv os vand!« forlangte de.

»Hvorfor anklager I mig!« spurgte Moses. »Hvorfor udfordrer I Guds tålmodighed?«

3Men folket led af tørst, så de blev ved at klage: »Hvorfor førte du os ud af Egypten? Var det, for at vi skulle dø af tørst sammen med vores familier og husdyr?«

4Da bad Moses til Herren: »Hvad skal jeg stille op med dette folk? De er jo lige ved at stene mig!«

5Herren svarede: »Tag nogle af Israels ledere med dig og tag den stav, du slog Nilen med, i din hånd og kom så. 6Jeg vil stå foran dig på klippen ved Horebs bjerg. Og når du slår på klippen, vil der strømme vand ud af den, så alle kan få noget at drikke.« Det gjorde Moses så for øjnene af Israels ledere, og vandet strømmede frem. 7Moses gav derfor det pågældende sted navnet Massa, men det blev også kaldt Meriba, for det var her, Israels folk skændtes med Herren og provokerede ham ved at sige: »Vil Herren sørge for os – eller vil han ikke?«

Slaget mod amalekitterne

8Mens israelitterne opholdt sig ved Refidim, gjorde nogle amalekitiske krigere sig klar til at angribe dem. 9Moses sagde da til Josva: »Udvælg dig nogle mænd og gå i morgen imod amalekitterne. Jeg stiller mig oppe på toppen af højen med Guds stav i hånden.«

10Så rykkede Josva ud for at kæmpe imod amalekitterne. Og Moses, Aron og Hur gik op på toppen af højen. 11Så længe Moses løftede hænderne med staven op i luften, fik israelitterne overtaget, men så snart han sænkede hænderne for at hvile, fik amalekitterne overtaget. 12Da Moses blev træt af at holde armene i vejret, fandt Aron og Hur en sten, som han kunne sidde på, og så stillede de sig på hver sin side af Moses og holdt hans arme i vejret. På den måde var hans arme løftet lige til solnedgang. 13Sådan besejrede Josva og hans mænd amalekitternes hær.

14Derefter sagde Herren til Moses: »Nedskriv beretningen om denne begivenhed i en bog, så den altid vil huskes, og lad aldrig Josva glemme, at jeg fuldstændig vil udslette amalekitterne.« 15Moses byggede et alter her, som han kaldte »Herren kæmper for mig.«

16»Amalekitterne satte sig op mod Herren,« sagde Moses. »Derfor vil Herren kæmpe mod dem fra slægt til slægt.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.