Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36

 

Kong Uzzija af Juda

2.Kong.14,21-22; 15,1-7

1I mellemtiden havde Judas befolkning udnævnt Amatzjas 16-årige søn Uzzija til konge. 2Det var Uzzija, der erobrede Eilat tilbage og befæstede byen nogen tid efter sin fars død. 3Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. Han regerede i Jerusalem i 52 år. 4Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne i samme udstrækning som sin far Amatzja.

5Så længe præsten Zekarja levede og underviste ham i gudsfrygt, søgte han at gøre Herrens vilje, og Herren velsignede ham for det.

6Kong Uzzija erklærede filistrene krig og indtog byerne Gat, Jabne og Ashdod, hvor han rev murene ned. Derpå byggede han nye befæstede byer nær Ashdod og andre steder i filistrenes land. 7Gud hjalp ham ikke kun med at besejre filistrene. Han gav ham også sejr over araberne i Gur-Ba’al og over meunitterne. 8Selv ammonitterne måtte betale skat til ham, og hans ry nåede helt til Egypten.

9Hjemme i Jerusalem befæstede han bymuren med tårne ved Hjørneporten, ved Dalporten, og hvor muren slår et knæk. 10Desuden opførte han udkigstårne til bevæbnede vagter og udhuggede mange vandreservoirer i klippen i de tørre områder, så der var vand til hans kvægflokke på de vestlige bakkeskråninger og på højsletterne. Han var stærkt interesseret i agerbrug, og han ansatte folk til at arbejde på sine marker og i sine vinplantager, både i bakkerne og i de frugtbare dale.

11-12Han organiserede sin hær i regimenter, og hans sekretær Jeuel, assisteret af Ma’aseja, stod for optællingen. Hærens øverstbefalende hed Hananja. Han havde kommandoen over de 2600 kaptajner for regimenterne. 13Hæren bestod af 307.500 veltrænede mænd, 14som Uzzija udrustede med skjolde, spyd, hjelme, brynjer, sten til slyngerne, buer og pile. 15I Jerusalem lavede hans opfindere forskellige maskiner, som kunne skyde spyd af sted og affyre store sten fra bymurens hjørner og tårne. Kong Uzzija blev berømt for sin store magt, for Herren var med ham og hjalp ham.

16Men sammen med magten voksede hovmodet, og det blev hans ulykke. Han syndede imod Herren, sin Gud, ved at gå ind i helligdommen for selv at brænde røgelse på alteret. 17Ypperstepræsten Azarja fulgte efter ham derind sammen med 80 af de mest modige præster. 18De konfronterede kongen og sagde: »Uzzija, du har ikke lov til at brænde røgelse! Det tilkommer alene præsterne, Arons efterkommere, der er særligt indviet til den opgave. Forlad derfor øjeblikkeligt helligdommen, for du har været oprørsk, og Herren vil bestemt ikke rose dig for den slags handlinger.«

19Uzzija stod med røgelseskarret i hånden i færd med at bringe et røgoffer, og han blev rasende på præsterne. I samme øjeblik brød der spedalskhed ud i panden på ham. 20Da Azarja og de andre præster så det, skyndte de sig at få ham ud – og nu var Uzzija mere end villig, for han indså, at det var Herren, der havde straffet ham.

21Resten af sine dage levede kongen i et hus for sig selv med sin spedalskhed – frataget sine pligter og afskåret fra at gå ind på Templets område. Hans søn Jotam overtog derfor regeringsmagten og ledelsen af paladset.

22Kong Uzzijas øvrige bedrifter er nedskrevet af profeten Esajas, søn af Amotz. 23Efter sin død blev Uzzija begravet i nærheden af sine forfædre på en mark, som tilhørte kongefamilien. Da han var spedalsk, kunne han ikke blive begravet i det kongelige gravsted. Hans søn Jotam blev nu officielt kronet som konge.

En kommentar om “2. Krønikebog – Kapitel 26”

  1. mollerik

    Men sammen med magten voksede hovmodet, og det blev hans ulykke. Han syndede imod Herren, sin Gud, ved at gå ind i helligdommen for selv at brænde røgelse på alteret.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.