Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31

 

Herren taler til Samuel og gør ham til profet

1-2På den tid var et budskab fra Herren en sjældenhed, og et syn var noget ganske usædvanligt. Samuel var endnu ganske ung og gjorde tjeneste i helligdommen under opsyn af Eli, som nu var næsten helt blind. En aften skete der noget. Eli havde lagt sig til at sove på sin sædvanlige plads. 3Lamperne brændte for Guds ansigt inde i helligdommen, hvor Samuel havde lagt sig til hvile, og hvor pagtens ark også stod. 4Pludselig kaldte Herren: »Samuel! Samuel!« »Ja,« svarede Samuel 5og løb ind til Eli: »Du kaldte? Her er jeg!« Men Eli svarede: »Nej, jeg kaldte ikke på dig. Gå du bare ind og læg dig igen.« Det gjorde Samuel så. 6Men Herren kaldte igen: »Samuel! Samuel!« Atter sprang Samuel op og løb ind til Eli: »Du kaldte! Hvad er der?« »Nej,« svarede Eli, »jeg kaldte ikke. Gå nu ind og læg dig.« 7Samuel vidste ikke, at det var Herren, som kaldte, for han havde aldrig før oplevet, at Herren talte til ham. 8Så da Herren kaldte for tredje gang, sprang Samuel igen op, løb ind til Eli og sagde: »Du kaldte! Hvad kan jeg hjælpe dig med?« Da gik det op for Eli, at det var Herren, som havde kaldt på drengen; 9og han sagde til Samuel: »Gå ind og læg dig. Hvis nogen kalder på dig igen, skal du svare: ‘Ja, Herre, din tjener lytter.’« Så gik Samuel tilbage og lagde sig igen.

10Da kom Herren og kaldte på ham som før: »Samuel! Samuel!« Denne gang svarede Samuel: »Ja, Herre, din tjener lytter.«

11»Jeg vil lade noget ske i Israel, som vil chokere enhver, der hører om det,« sagde Herren. 12»Da vil alt det, jeg har forudsagt om Elis slægt, gå i opfyldelse. 13Sig til ham, at hans slægt er dømt for evigt, for selv om han vidste, at hans sønner ringeagtede mig, så gjorde han intet for at standse dem. 14Derfor har jeg svoret, at Elis og hans sønners synd aldrig vil blive tilgivet ved nogen form for offer.«

15Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han døren til helligdommen og gik udenfor; men han var bange for at fortælle Eli, hvad Herren havde sagt. 16Imidlertid kaldte Eli på ham: »Samuel, min dreng!« »Ja,« svarede Samuel. 17»Hvad sagde Herren?« spurgte Eli. »Fortæl mig det hele. Må Gud straffe dig, hvis du skjuler noget for mig!« 18Så fortalte Samuel ham alt, hvad Herren havde sagt. »Hvem kan sætte sig op mod Herren?« sukkede Eli. »Han må gøre, hvad han finder bedst.«

19Herren velsignede Samuel allerede under hans opvækst og opfyldte alle de profetiske ord, han gav ham, 20så hele Israel fra Dan i nord til Be’ersheba i syd var klar over, at Samuel var en sand profet. 21Herren fortsatte med at åbenbare sig i Shilo, og Samuel gav Guds åbenbaring videre.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.