Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31

 

1Så skiltes de. David forsvandt over markerne, og Jonatan gik hjem.

David på flugt fra Saul

2David kom til byen Nob, hvor han opsøgte præsten Ahimelek. Ahimelek blev fyldt med bange anelser, da han så David komme alene.

»Hvorfor kommer du uden dine mænd?« spurgte han.

3»Kongen har sendt mig ud i et hemmeligt ærinde,« løj David, »og han gav mig klare instrukser om ikke at røbe mit ærinde for nogen. Jeg har sat mine mænd stævne på et aftalt sted. 4Men sig mig, har du noget jeg kan spise? Giv mig fem brød, eller hvad du nu har.«

5»Almindeligt brød har jeg ikke noget af,« svarede præsten. »Men der er de hellige brød fra Herrens telt. Dem kan du og dine mænd vel godt få, hvis I ikke er urene efter seksuel kontakt med kvinder. «

6»Du kan være ganske rolig,« svarede David. »Vi har ikke været i nærheden af kvinder siden i forgårs, da vi startede turen. Når mine mænd holder sig rene under de almindelige krigstogter, hvor meget mere da ikke under en vigtig mission, som den vi er på i dag.«

7Da der ikke var anden mad til rådighed, gav præsten ham de gamle, hellige brød, som var fjernet fra bordet i Herrens bolig. De bliver jo udskiftet med friske brød hver uge.

8Tilfældigvis opholdt Sauls overhyrde, edomitten Doeg, sig netop på det tidspunkt ved Herrens bolig, så han hørte samtalen.

9David spurgte Ahimelek: »Har du ikke et spyd eller et sværd, jeg kan låne? Jeg nåede ikke at få mine våben med, fordi kongens ærinde havde sådan en hast.«

10»Jeg har filisteren Goliats sværd, ham du slog ihjel i Elahdalen,« svarede Ahimelek. »Det må du få, hvis du vil have det. Det ligger omme bag den hellige efod rullet ind i en kappe. Der er ikke andre våben her.«

»Der findes ikke et bedre sværd,« udbrød David. »Giv mig det!«

11Samme dag fortsatte David flugten fra Saul og kom til filisterkongen Akish i Gat. 12»Jamen, er det ikke Israels kommende konge, vi giver husly?« spurgte Akish’ mænd hinanden. »Var det ikke til hans ære, at kvinderne dansede og sang: ‘Saul har besejret sine tusinder, men David har besejret sine titusinder!’?«

13Da David hørte, hvordan man snakkede om ham, blev han bange for, hvad kong Akish ville gøre ved ham. 14Derfor begyndte han at spille sindssyg. Han kradsede på byporten og lod sit spyt flyde ned i skægget. 15Da han blev fanget og ført til kong Akish, sagde Akish til sine mænd: »Hvorfor kommer I herhen med ham? I kan da se, at manden er gal. 16Synes I ikke, vi har gale folk nok her? Jeg vil ikke have sådan en i mit hus!«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.