Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31

 

Samuels afskedstale til folket

1Samuel sagde derefter til folket: »Se, jeg har nu opfyldt jeres ønske og givet jer en konge. 2Det er denne konge, der nu skal være jeres leder. Her står jeg med mine sønner som en gammel, gråhåret mand. Jeg har tjent jer, lige siden jeg var dreng. 3Sig mig nu, mens jeg står her for Guds ansigt og foran jeres nye konge: Har jeg nogen sinde taget så meget som en okse eller et æsel fra nogen af jer? Har jeg udnyttet nogen? Har jeg undertrykt jer? Har jeg afsagt uretfærdige domme? Har jeg taget imod bestikkelse fra nogen? I så fald vil jeg betale erstatning.«

4»Nej,« svarede de, »du har hverken udnyttet eller undertrykt os på nogen måde, og du har aldrig på uretfærdig vis taget noget fra os.«

5»Så Herren og hans salvede konge er i dag vidner på, at ingen har noget at anklage mig for?« spurgte Samuel.

»Ja, det er sandt,« svarede folket.

6»Godt! Det var Herren, som udvalgte Moses og Aron,« fortsatte Samuel. »Ved deres hjælp førte han jeres forfædre ud af Egyptens land. 7Jeg vil nu minde jer om, hvor mange gange Herren i sin nåde har reddet jer.

8Da Jakobs efterkommere var slaver i Egypten, råbte de til Herren om hjælp, og han sendte Moses og Aron til dem for at føre dem ind i dette land. 9Men det varede ikke længe, før folket havde glemt Herren, deres Gud, og derfor lod han kong Hatzors hærfører, Sisera, og filistrene og Moabs konge besejre dem. 10Da råbte de igen til Herren og indrømmede, at de havde syndet ved at vende sig fra ham og i stedet dyrke afguderne Ba’al og Astarte. De bønfaldt Herren om hjælp. ‘Vi vil tilbede dig alene, hvis du bare vil frelse os fra vores fjender,’ lovede de. 11Da sendte Herren Gideon, Barak, Jefta og Samson for at frelse jer, og under deres ledelse havde I trygge kår.

12Men så blev I bange for ammonitterkongen Nahash, og I kom til mig med jeres krav om at få en konge, der kunne regere over jer. Men Gud Herren var allerede jeres Konge – og det har han altid været. 13Men her er den konge, I har bedt om at få. Herren har opfyldt jeres ønske og givet jer en konge.

14Hvis I nu vil have ærefrygt for Herren og tjene ham, hvis I vil adlyde hans befalinger og ikke sætte jer op imod hans vilje, hvis både I og jeres konge vil følge Herren, jeres Gud, så vil det gå jer godt. 15Men hvis I gør oprør imod ham og nægter at lytte til ham, vil han straffe jer, sådan som han straffede jeres forfædre.

16Men se nu det under, som Herren vil gøre for øjnene af jer. 17I ved, at det ikke regner her i hvedehøstens tid. Men i dag vil jeg bede Herren om at sende torden og regn for at I kan forstå, hvor stor en synd det var i Herrens øjne, at I krævede at få en konge.« 18Så råbte Samuel til Herren, og Herren sendte torden og regn. Da blev folket grebet af frygt for Herren og for Samuel.

19»Gå i forbøn for os, at vi ikke skal dø,« råbte de til Samuel. »Vi har syndet mange gange, og nu har vi også forlangt en konge.«

20»Vær ikke bange, selvom I har begået denne synd,« beroligede Samuel dem. »Men følg nu Herren af hele jeres hjerte, så I ikke igen vender ham ryggen. 21Gå ikke tilbage til de nytteløse afguder, som ikke kan hjælpe jer. 22Fordi Herren er stor, står han fast på sit ord. Han vil ikke forkaste det folk, han har udvalgt som sit eget folk.

23Hvad mig angår, så vil jeg ikke synde imod Herren ved at undlade at gå i forbøn for jer. Jeg vil også fortsat undervise jer om, hvad der er godt og ret. 24I skal vise ærefrygt for Herren og tjene ham af hele jeres hjerte. Tænk på alle de store ting, han har gjort for jer. 25Men hvis I fortsætter med at synde, vil både I og jeres konge blive udryddet.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.