Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50

 

En ny begyndelse

1-2Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himlens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke. 3Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne, 4gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned. 5Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.

6Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter åbnede han en luge 7og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden. 8Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land, 9men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for højt, så den vendte tilbage til arken. Noa rakte hånden ud og tog duen ind igen.

10Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang, 11og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Så var Noa klar over, at jorden var ved at blive tør. 12En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.

13På den første dag i den første måned i det år, Noa fyldte 601 år, fjernede han noget af arkens tag og så, at det meste af vandet var væk. 14Men først to måneder senere var jorden tilstrækkelig tør, så de kunne gå ud.

15Så sagde Gud til Noa: 16»Gå ud af arken med din kone, dine sønner og deres koner 17og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og sprede sig over jorden.« 18Noa forlod da arken sammen med sin kone, sine sønner og deres koner. 19Og alle dyrene forlod arken parvis.

20Derpå byggede Noa et alter og ofrede nogle af de rene dyr og fugle til Herren. 21Brændofferet behagede Herren, og han sagde til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, selvom deres tanker er onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udslette alt liv på jorden. 22Så længe jorden står, skal forår og efterår, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.