Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50

 

Jakob velsigner sine 12 sønner

1Derefter tilkaldte Jakob alle sine sønner, og de samlede sig omkring ham: »Nu skal jeg fortælle jer, hvordan det vil gå jer fremover.

 

2Kom og hør, I Jakobs sønner,

lyt til Israel, jeres far!

 

3Ruben, du min ældste søn,

det første skud på stammen,

ypperlig i rang og styrke,

4men uregerlig som havets bølger.

Du mistede din forret som førstefødt,

for du gik i seng med din fars kone.

Hvilken skændig handling

at vanære sin far sådan.

 

5Simeon og Levi, to alen af ét stykke,

mænd af vold og vrede ord.

6Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere,

i galskab myrdede I mennesker,

lemlæstede okser for sjov.

7Forbandet være jeres hidsighed,

forbandet jeres vrede og vold.

I bliver adskilt i Israel,

spredt ud over landet.

 

8Juda, dine brødre vil juble,

når du tilintetgør dine fjender.

Ja, dine brødre skal bøje sig for dig.

9Juda er en løve, der vogter over sit bytte.

Når han hviler sig, hvem tør da vække ham?

10Scepteret skal tilhøre Juda,

og han skal herske,

indtil den rette hersker kommer,

han, som alle folkeslag skal lyde.

11Han binder sit æsel til en vinstok

og vasker sit tøj i druesaft.

12Hans øjne er mørkere end rødvin,

hans tænder hvidere end mælk.

 

13Zebulon vil havne ved havet,

hans land bliver hjemsted for skibe,

det strækker sig helt til Sidon.

 

14Issakar er stærk som et æsel,

han hviler sig mellem kvægfoldene.

15Når han opdager, hvor godt et sted, han har fundet

og hvor frugtbart landet er,

tager han villigt åget på skuldrene

og arbejder hårdt for føden.

 

16Dan skaffer sit folk deres ret

så godt som nogen af Israels stammer.

17Han er som en slange på stien,

hugger i hestens hæl, så rytteren styrter.

 

18Åh Gud, du er vores redning!

 

19Gad bliver angrebet af omstrejfende bander,

men han forfølger og udplyndrer dem.

 

20Asher får masser af lækker mad,

han frembærer kongelige retter.

 

21Naftali løber frit omkring,

kommer gerne med smukke ord.

 

22Josef er som en vinstok, plantet ved kilden,

hvis ranker spreder sig over muren.

23Han blev beskudt med bitterheds pile,

hans modstandere behandlede ham hårdt,

24men han holdt sin bue med fasthed,

hans stærke arme rystede ikke.

Han blev hjulpet af Jakobs mægtige Gud,

og igennem det blev han en hyrde,

et fundament for Israels folk.

25Din fars Gud er din hjælper,

og den Almægtige velsigner dig

med himlens velsignelser ovenfra

og jordens velsignelser nedenfra,

med ægteskabelige glæder

og med mange børn.

26Den velsignelse, du får fra din far,

overgår de ældgamle bjerges velsignelser

og det, de evige høje kan tilbyde.

Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved,

på issen af fyrsten blandt brødre.

 

27Benjamin er som en ulv på rov.

Han æder af sit bytte om morgenen

og deler ud af sit overskud om aftenen.«

 

28De her velsignelser fik Israels 12 stammeoverhoveder af deres far. Hver især fik sin særlige velsignelse.

Jakobs død og begravelse

29Til sidst sagde Jakob til sine sønner: »Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kana’ans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron. 30-32I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.« 33Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.