Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50

 

Jakobs gensyn med Esau

1Jakob fik nu øje på Esau og de 400 mand et stykke borte. 2Straks stillede han sin familie op i en lang række, så slavepigerne og deres børn stod forrest, Lea og hendes børn i midten, og Rakel og Josef bagest. 3Jakob selv gik foran de andre. Alt imens han nærmede sig sin bror, bøjede han sig til jorden for ham syv gange. 4Men Esau løb ham i møde, omfavnede ham hjerteligt og kyssede ham på kinden. De græd begge to. 5Så fik Esau øje på kvinderne og børnene, og han spurgte: »Hvem er alle de mennesker, du har med?«

»Det er den familie, som Gud i sin godhed har givet mig,« svarede Jakob. 6Så kom slavepigerne frem sammen med deres børn og bøjede sig til jorden. 7Derefter kom Lea med sine børn og bøjede sig til jorden. Til allersidst kom Rakel og Josef, og de bøjede sig også til jorden.

8»Men hvad var det for nogle dyreflokke, jeg mødte på vejen?« spurgte Esau.

»Det var ment som en gave til dig, fordi jeg ville gøre dig venligt stemt,« svarede Jakob.

9Men Esau svarede: »Kære bror, jeg har rigeligt i forvejen. Behold du kun dine gaver.«

10»Tag nu imod min gave,« insisterede Jakob. »At se dit ansigt er som at se Guds ansigt, nu da du har taget vel imod mig. 11Gør mig den glæde at tage imod gaven som en velsignelse fra mig. Gud har været uendelig god imod mig – og jeg har mere end nok!« Da Jakob blev ved at presse ham, gav Esau til sidst efter og tog imod gaven.

12»Lad os nu komme af sted,« sagde Esau. »Jeg følges med jer og viser vej.«

13Men Jakob svarede: »Som du kan se, er nogle af børnene små – og der er en del små lam og kalve i hjorden. Hvis vi driver dem for hårdt, overanstrenger vi dem let, og der er risiko for, at de ikke kan klare det. 14Det er bedre, at du rider i forvejen. Så kan vi andre tage den med ro og slutte os til dig i Seir.«

15»Godt,« sagde Esau, »men lad mig i det mindste efterlade nogle af mine mænd hos dig, så de kan beskytte jer og vise vej.«

»Det behøves ikke!« svarede Jakob. »Der er slet ingen grund til, at du skulle vise mig så stor venlighed!«

16Så begyndte Esau samme dag hjemturen til Seir. 17Men Jakob og hans følge satte kursen mod Sukkot. Der byggede han hytter til sin familie og lavede indhegninger til dyrene. Derfor kaldes stedet Sukkot.18Efter den lange tur fra Paddan-Aram ankom Jakob til sidst i god behold til byen Sikem i Kana’ans land, og han slog lejr på en grund lidt øst for byen, 19som han købte for 100 sølvstykker af Hamors sønner. En af sønnerne hed Sikem. 20Og han byggede et alter der, som han kaldte El-Elohe-Israel.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.