Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50

 

Pagten med Abraham

1Da Abram var 99 år gammel, viste Herren sig for ham og sagde: »Jeg er den almægtige Gud! Adlyd mig og gør, hvad der er rigtigt. 2Jeg opretter en pagt med dig. Jeg lover dig, at dine efterkommere skal blive umådelig talrige.«

3Abram bøjede sig med ansigtet mod jorden i ærefrygt, og Gud fortsatte: 4»Dette er mit pagtsløfte til dig: Du skal blive far til mange folkeslag. 5Jeg vil også give dig et andet navn. Du skal ikke længere hedde Abram, men Abraham, for du skal blive far til mange folkeslag. 6Mange folk vil se dig som deres far, og konger skal nedstamme fra dig. 7Denne pagt skal fortsætte fra slægt til slægt – til evig tid. Jeg vil altid være din Gud og dine efterkommeres Gud. 8Dette Kana’ans land, hvor du nu bor som fremmed, giver jeg til dig og dine efterkommere for evigt, og jeg vil være deres Gud. 9Men du skal holde din del af pagten. Det gælder både dig og dine efterkommere fra slægt til slægt: 10-13Alle mænd og drenge iblandt jer skal omskæres. Det skal være tegnet på, at I vil holde pagten. I skal omskære alle drenge på den ottende dag efter fødslen; det gælder også slaver, der hører til jeres husstand. Det skal være tegnet på pagten mellem os til evig tid. 14Enhver, som ikke bliver omskåret, skal udelukkes fra folket, for han har brudt min pagt.«

15Og Gud tilføjede: »Hvad din kone Saraj angår, skal du ikke længere kalde hende Saraj. Fra nu af skal du kalde hende Sara.16Jeg vil velsigne hende og give dig et barn med hende. Hun skal blive stammor til mange folk – selv konger skal nedstamme fra hende.«

17Da bøjede Abraham sig igen for Herren med ansigtet mod jorden, men han lo for sig selv og tænkte: »Kan en hundredårig blive far? Og kan Sara, der er 90, blive mor?« 18Men til Gud sagde han: »Ja, Herre, må din velsignelse være med Ishmael!«

19»Nej, det er Sara, der skal føde din søn!« svarede Gud, »og du skal kalde ham Isak. Den samme pagt skal gælde for ham og for hans efterkommere til evig tid. 20Hvad Ishmael angår, vil jeg gøre, som du siger. Jeg vil også velsigne ham og gøre hans efterkommere til et stort folk. Tolv fyrster skal nedstamme fra ham. 21Men min pagt gælder ikke for Ishmael, men for Isak – den søn, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid.« 22Da Gud var færdig med at tale med Abraham, gik han sin vej.

23Samme dag omskar Abraham sin søn Ishmael og alle andre mænd og drenge i sin teltlejr, sådan som Gud havde sagt. 24Abraham var 99 år 25-26og Ishmael 13 år, da de blev omskåret 27sammen med alle deres slaver, både de købte og dem, der var født som slaver.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.