Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50

 

Guds løfte til Abram

1Senere talte Herren til Abram i et syn: »Vær ikke bange, Abram, for jeg er med dig, og jeg vil belønne dig rigeligt.« 2-3»Men almægtige Herre,« udbrød Abram, »hvad skal jeg med din velsignelse, hvis jeg dør barnløs? Min tjener Eliezer kommer til at arve al min rigdom, for du har jo ikke givet mig en søn.« 4Men Herren svarede: »Nej, han skal ikke være din arving. Det skal din egen søn!«

5Herren førte nu Abram udenfor og sagde: »Kig op mod himlen og prøv at tælle stjernerne. Dine efterkommere skal blive lige så talrige.« 6Abram troede på, hvad Herren sagde, og derfor blev han accepteret.

7Herren fortsatte: »Jeg er Herren, som førte dig fra din hjemby Ur for at give dig det land, du nu bor i.« 8Men Abram indvendte: »Almægtige Herre, hvordan kan jeg være sikker på, at du vil give mig det?« 9Da sagde Herren: »Bring mig en treårs kvie, en treårs ged, en treårs vædder, en turteldue og en ung due.«10Abram hentede dyrene og slagtede dem. Så skar han dem midt igennem på langs og lagde halvdelene overfor hinanden. Dog skar han ikke fuglene over. 11Straks slog gribbene ned på de døde dyr, men Abram jog dem bort.

12Hen mod aften faldt Abram i en dyb søvn, og et stort og frygteligt mørke sænkede sig over ham.

13Da sagde Herren til Abram: »Dine efterkommere vil komme til at opleve slaveri og undertrykkelse i et fremmed land i 400 år, 14men jeg vil straffe det folk, som undertrykker dem, og til sidst skal dit folk rejse bort derfra med megen rigdom. 15(Dette skal dog ikke ske i din tid. Du skal nå en høj alder og dø i fred.) 16Fire generationer senere skal de vende tilbage til dette land. På det tidspunkt er amoritternes synd blevet så voldsom, at jeg må straffe dem.«

17Da Abram vågnede, var solen gået ned, og han så noget som en rygende ovn eller en flammende fakkel passere midt imellem halvdelene af de døde dyr. 18Sådan bekræftede Herren den dag pagten med Abram. »Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere,« sagde han, »lige fra grænsen til Egypten mod syd og op til Eufratfloden mod nord – hele det område, 19som bebos af kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne, 20hittitterne, perizzitterne, refaitterne, 21amoritterne, kana’anæerne, girgashitterne og jebusitterne.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.