Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29

 

1Guds Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede man brændofre og takofre til Gud, 2og David velsignede folket i Herrens navn. 3Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage.

David etablerer lovsang til Herren

4David udpegede nogle af levitterne til at stå foran Herrens Ark og takke og lovprise Israels Gud. 5Asaf ledte lovsangen og spillede på bækken. Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Mattija, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel spillede på harpe og lyre, 6mens præsterne Benaja og Jahaziel blæste trompet foran Guds Pagts Ark.

7David gav fra den dag af Asaf og hans medhjælpere ansvaret for at synge lovsange til Herren. De sang følgende sang:

 

8Sig tak til Herren og giv ham ære!

Forkynd hans undere for alle folkeslag!

9Syng og spil til hans ære,

tænk på alle de mirakler, han har udført.

10Glæd jer over hans herlighed.

Lad alle, der kender ham, fryde sig!

11Søg hjælp hos Herren og hans styrke,

hold jer altid nær til ham.

12Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,

alle de undere, han har udført.

13I er jo børn af Guds tjener, Abraham,

I er de udvalgte efterkommere af Jakob.

14Han er Herren, vor Gud,

han hersker over hele jorden.

15Han holder altid sine løfter,

er trofast gennem tusind generationer.

16Han står bag sin pagt med Abraham,

det løfte han højtideligt afgav til Isak.

17Han bekræftede den over for Jakob

som en vedvarende pagt med Israels folk:

18»Jeg giver jer Kana’ans land,

det skal være jeres særlige ejendom.«

19Det sagde han, da de endnu var få,

en lille flok fremmede i Kana’ans land.

20De vandrede fra land til land,

fra det ene rige til det andet.

21Men han tillod ingen at skade dem,

han advarede konger om at holde sig væk.

22»Rør ikke mine udvalgte,

gør ikke mine profeter fortræd!«

23Lad hele jorden synge for Herren,

fortæl om hans frelse hver eneste dag.

24Lad alle folk høre om hans vældige undere,

fortæl om de forunderlige ting, han har gjort.

25For Herren er stor, og æren er hans,

ingen andre guder er værd at tilbede.

26Andre folks guder er falske guder,

men Herren har skabt både himlen og jorden.

27Han udstråler kongelig værdighed,

styrke og glæde kommer fra ham.

 

28Pris Herren, alle verdens folk,

erkend hans herlighed og magt.

29Giv Herren den ære, der tilkommer ham,

bring jeres gaver og træd frem for ham.

Tilbed Herren i helligt skrud,

30bøj knæ for ham, alle jordens folk.

Han skabte jorden på et sikkert fundament,

31lad himlen glæde sig og jorden juble.

Udråb blandt folkene:

»Herren har bevist, han er konge!«

32Lad havene bruse i lovprisning,

lad marken med sin afgrøde juble,

33lad lovsangen suse i skovens træer,

for Herren kommer for at dømme jorden.

 

34Tak Herren, for han er god.

Hans trofasthed varer til evig tid.

35Frels os, vor Gud!

Bring os tilbage fra landflygtigheden,

så vi kan give dig taknemmelighedsofre

og lovprise dit hellige navn.

36Lovet være Herren, Israels Gud.

Lad os prise ham nu og til evig tid.

 

Hele folket råbte »Amen« og lovpriste Herren.

37David indsatte således Asaf og hans levitiske medhjælpere til dagligt at synge og spille lovsange foran Herrens Pagts Ark. 38De blev assisteret af Obed-Edom, Jedutuns søn, og 68 levitter fra hans slægt. Obed-Edom fik også ansvaret for at holde vagt ved teltet sammen med Hosa.

39Ofringerne i den gamle helligdom på højen ved Gibeon fortsatte som hidtil. David udvalgte præsten Zadok og en gruppe af de øvrige præster til at stå for ofringerne der. 40Hver morgen og aften skulle de ofre brændofre for Herren på det alter, som var indviet til formålet, og i det hele taget nøje følge alle de forskrifter, som Herren havde pålagt Israels folk, og som var nedskrevet i lovbogen. 41Desuden blev Heman, Jedutun og flere andre udvalgt til at tage sig af lovsangstjenesten dér og synge om Herrens evige trofasthed. 42Med deres trompeter, bækkener og øvrige musikinstrumenter akkompagnerede de lovsangen til Gud. Jedutuns sønner og slægtninge skulle holde vagt.

43Da højtideligheden var overstået og folket gået hver til sit, gik David hjem for at velsigne sin familie.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.